Æstetisk atmosfære. En undersøgelse i fænomenologisk psykologi.
Projektbeskrivelse
Oplevelser i hverdagslivet er rige på atmosfæriske kvaliteter: en hyggelig stue, en travl arbejdsplads eller et smukt stykke musik. Selvom de er overalt, har forskningen ikke svar på hvordan og hvorfor atmosfærer påvirker os. I dette projekt forstår vi atmosfærer som affekt eller stemning tilskrevet rummet. Vi vil kvalitativt undersøge atmosfærer i oplevelsen af arkitektur og musik, da kunst intensiverer atmosfærer. Ved at analysere atmosfærer på tværs af forskellige æstetiske oplevelser, og ved at følge deres oplevelsesmæssige konsekvenser over tid, vil vi være i stand til at bestemme væsentlige træk ved atmosfæriske oplevelser. Denne tilgang giver os mulighed for at opdage detaljerede træk ved fænomenet atmosfærer, der aldrig er afdækket før.