Strategi 2030

VELUX FONDEN er en almennyttig fond, der ønsker et demokratisk og bæredygtigt samfund på et oplyst og inkluderende grundlag.

Bidrag til et demokratisk og bæredygtigt samfund

Demokrati kræver uddannelse, tværfaglighed og stærke samfundsinstitutioner. Stærke institutioner bidrager til de demokratiske værdier, ideer og normer, som er grundsten for et demokratisk bæredygtigt samfund i fremtidens Danmark, men de må ikke tages for givet, og der er fortsat behov for at investere i demokratiet. Kompleksiteten i de samfundsudfordringer og muligheder, vi står overfor er stigende, og for at finde frem til gode løsninger på aktuelle problemstillinger skal der tænkes tværfagligt og tværsektorielt.

Vision

VELUX FONDEN ønsker et demokratisk og bæredygtigt samfund på et oplyst og inkluderende grundlag.

Mission

VELUX FONDEN arbejder for at forbedre menneskers liv og handlemuligheder i et demokratisk og bæredygtigt samfund ved at støtte forskning og indsatser inden for eller på tværs af sociale forhold, alderstrin, voksenlivets overgange, samfund og kultur samt havmiljøet.

Vores tilgang

Positivt bidrag
VELUX FONDEN bidrager positivt, når vi er lydhøre overfor interessenter og samfund, når vi giver rum til nye ideer samt i en transparent proces formår at udvise tillid og nysgerrighed baseret på et solidt fagligt grundlag.

Ambition
Vores ambition er, at VELUX FONDEN i 2030 har bidraget til skabelsen af nye og frugtbare relationer på tværs af fondens interessenter og formået bevidst at omsætte vores øvrige fire positive bidrag, således at visionen om et bæredygtigt demokratisk samfund bedst muligt kan understøttes og rapporteres.

Fire samfundsudfordringer 2030 strategien vil bidrage til at løse

VELUX FONDENs 2030 strategi adresserer en lang række væsentlige samfundsudfordringer og muligheder med indflydelse på demokratiet og bæredygtigheden i det danske samfund. Vi vil investere i demokratiske liv og den tværfaglighed, der er en nødvendig forudsætning for at finde løsninger på komplekse samfundsudfordringer.

Tværgående initiativer

Det er vigtigt for os at styrke tværfaglige indsatser ved at uddele med rådgivning fra sagkyndige og praktikere fra fondens uddelingsområder. Ligeledes vil VELUX FONDEN løbende arbejde med at balancere hensynet til vores demokrati og bæredygtighed i bred forstand, dvs. både socialt, miljømæssigt og kulturelt.

  • Fælles forståelse og operationalisering af fondens vision om demokratisk bæredygtighed
  • Styrket resultatformidling
  • Aktualitetspuljen