28 mio. kr. til humanvidenskabelig forskning og praksis i samspil

Lektor Anette Grønning

Syddansk Universitet, Institut for Kulturvidenskaber – og samarbejdspartnere
4.795.980 kr.

E-konsultationer (e-kons) udgør i dag en vigtig del af kommunikationen mellem praktiserende læge og patient. Formålet med projektet er at undersøge, hvordan e-kons påvirker seniorpatienten (+65 år), lægen og deres fælles relation. Projektet vil klargøre oplevede muligheder og barrierer ved e-kons ved at kombinere analyse af e-kons med interviews og spørgeskemaundersøgelse med seniorpatienter og praksislæger og ved at analysere både indholdet (e-kons) og teknologien (medieplatformen).

Projektet skaber en teoretisk såvel som empirisk funderet analyse af, hvordan e-kons anvendes og opleves af seniorpatienten og lægen. Projektet indeholder fem delprojekter med fokus på kernebegreberne: teknologi, indhold og relationer. Delprojekterne gennemføres i tæt samarbejde med lægehuse, seniorhuse og hjemmesygepleje i udvalgte kommuner.

Professor, Dr.phil., Søren Harnow Klausen

Syddansk Universitet, Institut for Kulturvidenskaber – og samarbejdspartnere

5.020.680 kr.

Ældres forbrug af alkohol udgør en stadigt voksende udfordring for ældreplejen. Alkohol udgør en sundhedsrisiko for de ældre, men forbindes samtidig med fest, hygge, livsglæde og frisind. Plejepersonalet står dermed i et nærmest permanent dilemma. Projektet ’Ældrevelfærd og alkohol – en vanskelig cocktail’ skal i samarbejde med plejepersonale og velfærdsforvaltningen i Vejle Kommune bidrage til at udvikle procedurer og retningslinjer på området. Der skal bl.a. udvikles redskaber til at føre samtaler, der ellers kan være vanskelige på grund af emnets følsomhed og de ældres nedsatte kognitive evner. De pårørende vil også blive inddraget. Sideløbende skal der udvikles en filosofisk teori om, hvordan man kan håndtere værdikonflikter i praksis, og en teori om det gode ældreliv, som kan understøtte kommunen i arbejdet med innovationsmål på velfærdsområdet. 

Lektor Esben Houborg

Aarhus Universitet, Center for Rusmiddelforskning – og samarbejdspartnere

4.539.679 kr.

Dette forsknings- og udviklingsprojekt har til formål at undersøge marginaliserede stofbrugeres hverdagsliv og medvirke til udvikling af helhedsorienterede indsatser, som kan gøre dette hverdagsliv mindre belastende. Projektet tager udgangspunkt i international litteratur om stofbrugeres ”risiko-miljøer” (risk-environments), og hvordan sådanne miljøer kan forandres, så de bliver mindre belastende og øger stofbrugeres handlemuligheder. Risiko-miljøer produceres og reproduceres gennem stofbrugeres ageren i forhold til de sociale, fysiske, økonomiske og politiske betingelser, de lever under.

Teoretisk og metodisk fokuserer projektet således på forholdet mellem struktur og aktør. På den baggrund vil projektet kortlægge risikomiljøer og stofbrugeres hverdagsliv i tre forskellige områder af København og medvirke til at udvikle metoder og tiltag, der giver brugerne i disse miljøer flere handlemuligheder i forhold til at ændre deres livssituation. Projektet bliver gennemført i samarbejde mellem forskere ved Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet og Professionshøjskolen Metropol og praktikere fra Københavns Kommune, Københavns Politi, Region Hovedstaden og Mændenes Hjem.

Professor Anne Marie Kanstrup

Aalborg Universitet, Institut for Planlægning – og samarbejdspartnere

4.263.786 kr.

Hvordan kan digitale teknologier anvendes som en arena for sociale fællesskaber blandt unge med intellektuelle handicap (IH)?

Dette projekt undersøger den brug og betydning, som digitale teknologier har for fællesskaber blandt unge med IH og udvikler teori og strategier for teknologi-støttede fællesskaber på denne baggrund.

Digitale teknologier er udbredte og præsenteres også som arenaer, der kan støtte unge med IH i at udvikle og fastholde sociale fællesskaber. Trods muligheder og gode intentioner er viden om, hvordan unge med IH forstår og oplever digitale fællesskaber, dog begrænset. Ligeledes er det anerkendt, at det er komplekst for forældre og ansatte i specialtilbud at støtte unge med IH i deres digitale liv. Der er behov for viden, teori og strategier for, hvordan unge støttes i deres digitale interaktion. Projektet er et ambitiøst 4-årigt forsknings- og udviklingssamarbejde mellem forskere, unge med IH, forældre og ansatte i specialtilbud. Gennem kvalitative studier samskabes viden om et relevant, men overset område, og projektet avancerer forskning og praksis ved at bidrage med teori og digitale strategier målrettet unge med IH. 

Postdoc Mette Steenberg

Aarhus Universitet, Interacting Minds Centre og Læseforeningen

4.273.639 kr.

Et stigende antal unge oplever psykiske og sociale barrierer, som påvirker deres livskvalitet og samfundsdeltagelse. Projektet, Fælleslæsning, undersøger, hvordan og hvornår Guidet Fælleslæsning (GFL) skaber handlemuligheder og meningsfulde fællesskaber for psykisk sårbare og udsatte unge.

GFL er en unik gruppebaseret litterær aktivitet, der består af højtlæsning af skønlitterære tekster (prosa og poesi) og facilitering af fælles refleksion. I projektet bringes læseforskningens fænomenologiske analyse af det litterære engagement, antropologiens interesse for sociale processer og psykologiens mål for livskvalitet sammen i en fælles undersøgelse af, hvordan deltagelse i læsegrupper opleves og skaber individuelle og sociale forandringsprocesser.

Centralt i projektet står udvikling af Læseforeningens Empowerment program ”Fra deltager til læseguide”. De unges aktive deltagelse, i læsegrupper såvel som i forskningsprocessen, herunder muligheden for at blive læseguide, forventes både at styrke deltagerne og sikre projektets forankring. Denne blanding af tværfaglighed og intervention repræsenterer en innovativ metodemæssig tilgang i udviklingen af feltet humanvidenskab, æstetik og socialt arbejde.

Lektor Trine Østergaard Wulf-Andersen

Roskilde Universitet, Institut for Mennesker og Teknologi – og samarbejdspartnere

5.110.980 kr.

Gennem de seneste år er forekomsten af unge med mentale sundhedsproblemer som stress, angst og depression steget markant i de vestlige lande. Dette kan ses som et symptom på en generelt presset studie- og livssituation, som nogle unge har særlig vanskeligt ved at håndtere. Det medfører blandt andet, at uddannelser, rådgivninger og vejledninger oplever et øget pres på deres tilbud. Sygemeldinger og frafald har store personlige omkostninger for de studerende og udgør samtidig en alvorlig samfundsøkonomisk udfordring, som påkalder sig differentierede og mere bæredygtige løsninger.

Projektet bidrager med forskningsmæssig belysning af, hvordan vi kan forstå og understøtte unge med psykiske vanskeligheder og samtidig forholde os til dem som aktive og ressourcestærke deltagere i samfundsmæssige fællesskaber, herunder som studerende.

Projektet følger i et kvalitativt, participatorisk design studerende fra forskellige videregående uddannelser i Danmark og undersøger, hvordan problemer og potentialer tager sig ud i deres perspektiv. Sideløbende arbejder projektet sammen med partnere fra syv danske universiteter og professionshøjskoler samt partnere fra fire private og frivillige organisationer om at vidensdele og udvikle støttemuligheder for studerende ved videregående uddannelser.