Nye bevillinger sætter fokus på øjenforskning

25.05.2018

Tre yngre forskere skal med forskning i isfisk, MFAP4 og fotoreceptorer gøre os klogere på øjensygdomme.

VELUX FONDEN har netop bevilget forskningsmidler til tre øjenforskningsprojekter - i alt 6,2 mio. kr. - på hhv. Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Kennedy Centret, Rigshospitalet.

Bag de tre projekter står tre postdocs: Henrik Lauridsen, som ser på nethinder hos isfisk, Bartosz Pilecki, der ser på, hvordan bindevævsproteinet MFAP4 påvirker arvævsdannelse i øjet og Pietro Farinelli, der ser på proteintransporten ind og ud af øjets fotoreceptorer.

6 mio. til postdoc-stipendier 

VELUX FONDEN har i 2018 afsat en pulje på 6 mio. kr. til postdoc-stipendier til yngre øjenforskere.

Vi forventer, at puljen til postdocs vil blive slået op igen i slutningen af 2018 med ansøgningsfrist i starten af februar 2019.

VELUX FONDEN har gennem mange år støttet både yngre og ældre forskeres arbejde indenfor øjenforskning. De tre nye bevillinger er en del af støtten til dygtige postdocs, der har erhvervet en ph.d.-grad indenfor de sidste 5 år.

Siden 2015 er det blevet til støtte til 11 postdocs med i alt 23 mio. kr.

”Vi håber, at vores støtte til dygtige postdocs kan være et bidrag til at udvikle og fastholde kompetente forskere i starten af deres selvstændige forskerkarriere. Og dermed også bidrage til at sikre et stærkt øjenforskningsmiljø i Danmark - til gavn for behandlingen og dermed livskvaliteten for patienter med øjensygdomme,” siger Lise Bonnevie, programansvarlig for øjenforskning i VELUX FONDEN.

Om de tre projekter

Forsker i mystisk blindhed

Jakob Vennike Nielsen én de postdocs, der tidligere har modtaget støtte fra VELUX FONDENs satsning på yngre øjenforskere.

Gennem årene har VELUX FONDEN bevilget midler til en bred vifte af øjenprojekter, som spænder fra basal laboratorieforskning, epidemiologiske studier til kliniske studier. Fonden har også bevilget til forskningsudstyr og til hæder af øjenforskere.

Læs mere om VELUX FONDENs støtte til øjenforskningen

News