20,3 mio. kr. til projekter, der vil styrke forskning og formidling på danske museer

3 July 2018

Med bevillinger fra VELUX FONDEN sætter fire museumsprojekter fokus på at styrke forskning og nytænke formidling på både mindre og store museer landet over.

Det er fjerde gang, at VELUX FONDEN uddeler midler under fondens museumsprogram, der støtter samarbejde mellem museer og universiteter om projekter, hvor forskning og formidling hænger tæt sammen.

De 20,3 mio. kr. går til fire projekter, der sætter fokus på så forskellige emner som køn i danskernes hverdagsliv, politisk aktivisme i fortid og nutid, beklædning i vikingetiden og religionsfaglighed på museer.

Otte museer er med

Projekterne involverer otte forskelligartede museer:

Aarhus Universitet, Roskilde Universitet og Københavns Universitet indgår også i projekterne.

”Vi ser igen i år, at både store og mindre museer kan stille op med stærke og originale forskningsprojekter. Museernes samarbejde med universitetsforskere og med andre museer viser sig at være en succesfuld vej frem mod at løfte forskningsopgaven - også for de mindre museer,” siger Henrik Tronier, programchef i VELUX FONDEN, og fortsætter:

”Forskning er afgørende i museernes udvikling. Ellers risikerer formidlingen at stivne i forældet viden og forældede former. Forskningen kan bygge bro mellem fortidens kulturarv og nye aktuelle perspektiver og spørgsmål, der er interessante for en bredere del af befolkningen,” slutter Henrik Tronier.

”I VELUX FONDEN er vi er glade for at kunne bidrage til samarbejde på tværs af museer og universiteter om realisering af deres egne projektidéer til at nå dette mål,” udtaler direktør Ane Hendriksen.

Bagom de fire projekter

Kvindemuseet i Danmark i samarbejde med Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet.

Museumsinspektør Julie Rokkjær Birch

”Køn redelighed – hverdagsliv, aktivisme og diversitet”

Bevilling: 4,9 mio. kr.

Forsknings- og formidlingsprojektet vil forske i forskellige former for hverdagsaktivisme, samt i hvordan kønsidentiteter i vores hverdagsliv altid er noget, som vi indgår i skrøbelige, forstyrrede og forstyrrende relationer til. Dette vil ske ved at undersøge en række nye aktivismeformer, rum (museale, digitale samt byens offentlige rum) og stemmer (aktivister, etniske minoriteter, børn og transkønnede). I mødet mellem Kvindemuseet og forskere i køn, seksualitet og sociale bevægelser fra Aarhus Universitet skal projektet skabe ny kønsforskning og udvikle og afprøve nye formidlingsstrategier.

Dette vil styrke Kvindemuseets forskning i kønskultur som nyt ansvarsområde og kvalificere museets formidling og engagering af publikum. Empiriindsamling, workshops og udstillingstiltag i og uden for museet vil give museets brugere og ikke mindst ikke-brugere mulighed for at opleve, afprøve og bidrage på samme tid, mens projektets forskningspublikationer og konferencer vil føde ind i museets udstillingsformater og formidlingsmateriale.

En aktivistisk ambition driver samarbejdet mellem Kvindemuseet og Aarhus Universitet. Hvordan kan vi kvalificere kønsdebatten, udfordre stereotyper og bruge kulturhistorien kritisk til at se mere nuanceret på nutiden og påvirke fremtiden? Hvordan kan vi give nye rum til nye stemmer? Hvordan kan vi forstå de former for aktivisme, der finder sted i hverdagen og hverdagens rum? Kan forskning og museal formidling i samspil skabe social forandring?

Arbejdermuseet i samarbejde med Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.

Museumsdirektør Søren Bak-Jensen

”Græsrødder, demonstranter og ekstremister – politisk aktivisme på den danske venstrefløj 1969-2020”

Bevilling: 5 mio. kr.

Hvad er politisk aktivisme i dag? Og hvordan har de måder, hvorpå vi i Danmark engagerer os politisk, ændret sig de seneste årtier? I 1960 havde de politiske partier 600.000 medlemmer. I dag er tallet 125.000. Til gengæld er der stor opbakning til forskellige former for aktivisme, ikke mindst på venstrefløjen. Politisk aktivisme kan strække sig fra et like på en politisk facebookside, over frivilligt græsrodsarbejde og fredelige demonstrationer, til udøvelse af politisk vold. Og aktivismen tager typisk udgangspunkt i en opfattelse af, at det etablerede politiske system, eller ligefrem den demokratiske styreform, ikke kan eller vil adressere væsentlige problemer i samfundet.

Forskere og formidlere fra Arbejdermuseet og Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet går nu sammen om at skabe et bredt appellerende udstillings- og undervisningsprogram, der bringer ny forskning ind i diskussionen om, hvordan borgere søger at påvirke samfundsudviklingen i en tid med stigende afstand mellem politikere og befolkning.

Nationalmuseet i samarbejde med Sagnlandet Lejre og SAXO-Instituttet, Københavns Universitet.

Seniorforsker, ph.d. Ulla Mannering

”Velklædt i vikingetiden”

Bevilling: 5,5 mio. kr.

Formålet med projektet er at skabe nye og arkæologisk velfunderede tolkninger og rekonstruktioner af vikingetidens klædedragt. Projektet er et samarbejde mellem Ulla Mannering, Nationalmuseet, Eva Andersson Strand, Center for Tekstilforskning på Københavns Universitet og Sagnlandet Lejre.

Ved at kombinere den nyeste viden om vikingetidens tekstil- og skindproduktion i Sydskandinavien med analyser af udvalgte arkæologiske tekstiler og gravfund, vil vi udvikle en ny måde at formidle tekstil-, skind- og dragtdesign, som kan anvendes i udstillinger, undervisning og andre populære visualiseringer af vikingetidens mangfoldige liv.

Projektet vil give dansk tekstilforskning fornyet fokus og gennemslagskraft, men vil frem for alt resultere i en ny visuel og taktil forståelse af vikingetidens tekstilproduktion og klædedragt, som kan anvendes på museer, i forskningen og af den brede offentlighed.

Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet i samarbejde med Immigrantmuseet, Dansk Jødisk Museum, ROMU, Den Gamle By, Center for Samtidsreligion (Aarhus Universitet) og Forskningsgruppen Interkulturelle Studier ved Roskilde Universitet.

Lektor, ph.d. Marie Vejrup Nielsen

”Religion – levende kulturarv”

Bevilling: 4,9 mio. kr.

Projektet har som mål at integrere og udvikle religionsfagligheden som en del af de kulturhistoriske museers arbejde i Danmark i dag. Religion og religiøs identitet er et emne, som er på dagsordenen i den offentlige debat, og det er nødvendigt for samfundet at finde sammenhænge og rum, hvori samtidens religiøse mangfoldighed kan sættes i perspektiv.

Projektet vil medvirke til en øget bevidsthed om de kulturhistoriske museer potentiale for at kunne formidle religionens rolle i danskernes hverdagsliv både historisk og i forhold til samtiden gennem museumsfeltets arbejdsområder. Udgangspunktet er, at museerne har behov – og potentiale – for at inddrage religionsperspektivet i deres arbejde og dermed bidrage til samfundets forståelse af religion som en del af dansk kulturhistorie.

Projektet vil udvikle modeller for, hvordan danske kulturhistoriske museer kan aktivere et religionsperspektiv i deres arbejde.

Om ansøgningsprocessen

På baggrund af et åbent opslag modtog VELUX FONDEN i oktober 2017 i alt 27 interessetilkendegivelser. Heraf blev 12 projektforslag inviteret til at udarbejde en fuld ansøgning. Blandt disse er der nu bevilget ca. 20,3 mio. kr. til fire kollektive forsknings- og formidlingsprojekter.

Under museumsprogrammet er hidtil uddelt ca. 74,2 mio. kr. i 2015-2018 (se oversigt nedenfor).

Hvorfor et museumsprogram?

Formålet med museumsprogrammet er at bidrage til museernes ønsker om både at styrke deres forskning og at udvikle deres formidling til et bredere publikum.

Fonden støtter derfor større, kollektive projekter med en tæt sammenhæng mellem forsknings- og formidlingsdelen. En vej til dette er at styrke samarbejdet mellem museernes forskere og formidlere og universiteternes forskere. Det kan bidrage til, at forskningsfunderet viden formidles til den bredere offentlighed gennem engagerende, gennemslagskraftige formidlingsformer på det moderne publikums præmisser.

Programmet er udformet i tæt og løbende dialog med en række af de mange og forskelligartede museer i hele landet.