41 mio. kr. til humanvidenskabelig forskning

Lektor Mia O'Toole: Det motoriske system i emotioner: Etablering af MOTOR gruppen, Aarhus Universitet

5,3 mio kr.

Vores motoriske system – den måde vi står og går på – er med til at guide vores oplevelse af verdenen og bestemme vores handlinger. Dette projekt vil etablere MOTOR-gruppen og undersøge 1) om bestemte motoriske udtryk og bevægelser kan hjælpe mennesker til at tage hensigtsmæssig handling, dvs. handling som er i overensstemmelse med deres mål, og som er passende i den pågældende situation, og 2) hvad en sådan effekt på handling skyldes, dvs. hvad virkningsmekanismerne er. En række eksperimenter på såvel raske mennesker som mennesker med psykiske sygdomme som angst og depression, skal på den måde give os viden om, hvordan vi kan bruge vores krop til at hjælpe os med at handle, som vi gerne vil. Dén viden er relevant både set fra et grundforskningsperspektiv, men i høj grad også fra et anvendt perspektiv, hvor den opnåede viden kan bruges til at optimere psykoterapi for lidelser som angst og depression. 

Lektor Anna Ilsøe og lektor Trine Pernille Larsen: Den digitale økonomi på arbejde - integration og segmentering i hybride arbejdsmarkeder, Københavns Universitet

6,0 mio. kr.

Hvad betyder digitale platforme som Uber for arbejdsmarkedet? Oplever den enkelte freelancer platformsarbejdet som en trædesten ind på arbejdsmarkedet - eller en blindgyde – og udvikles forskellige karriereforløb på forskellige typer af platforme? Digitale arbejdsplatforme som eksempelvis Uber og Upwork, der formidler arbejdsopgaver på freelancebasis via hjemmesider og apps, har fyldt meget i den offentlige debat de seneste år. Diskussionerne har blandt andet fokuseret på ringe løn- og arbejdsvilkår og hvorvidt platformene underbyder det traditionelle jobmarked. De første studier på feltet antyder imidlertid, at platformene også bidrager til at få svage grupper i beskæftigelse. Formålet med dette forskningsprojekt er at undersøge samspillet mellem platformsarbejde og karriereforløb over tid – både set fra den enkelte platformsarbejders og fra den enkelte platforms perspektiv. Med udgangspunkt i individdata fra danske registre analyserer vi arbejdsmarkedstilknytning før, under og efter platformsarbejdet - og ved hjælp af digitale data høstet fra udvalgte arbejdsplatforme på det danske arbejdsmarked undersøger vi udviklingen i arbejdet på platformene over tid

Lektor Ezio Di Nucci: The Future of Family Relationships, Københavns Universitet

6,0 mio. kr.

'Familien' som fænomen er i opbrud. Samtidigt oplever vi et rekord antal mennesker, der aldrig bliver gift; et rekord antal mennesker bliver skilt; og et rekord antal børn bliver undfanget ved hjælp af reproduktive teknologier, heriblandt børn født til par af samme køn. Disse udviklinger har givet anledning til nye spørgsmål om familieforholds art og værdi: hvad betyder det, for eksempel, at være nogens mor, far eller barn? Og hvilke rettigheder og ansvarsområder bør følge af sådanne forhold, både med hensyn til de enkelte personer i forholdet og for enkeltpersoner og institutioner uden for dem, som for eksempel sundhedssystemet eller staten? Disse spørgsmål har dybtgående konsekvenser for individets privatliv såvel som for offentligheden. Formålet med FutureFamily-projektet er at tilbyde en detaljeret filosofisk analyse af arten og værdien af familieforhold i det 21. århundrede. Nærmere bestemt sigter vi på at udvikle et filosofisk fundament, som kan trække på sociale, juridiske og politiske spørgsmål. Et sådant fundament, der giver grundlæggende begrebsmæssig og etisk vejledning, vil hjælpe vores sociale og politiske institutioner med at træffe retfærdige beslutninger for fremtidens familier med særlig henvisning til de seneste sociale og teknologiske ændringer i samfundet.

Professor MSO Peter Starke og professor Georg Wenzelburger: The politics of insecurity (POINS), Syddansk Universitet

6,0 mio. kr.

Vi lever i en usikker tid. I kernegruppen POINS undersøger vi, hvordan borgeres stigende følelse af usikkerhed giver sig til udtryk i udviklingen af velfærds- og strafferetspolitikken? De gennemgående spørgsmål er: 1) Hvordan påvirker følelsen af usikkerhed borgernes holdninger på de ovennævnte politikområder? 2) Hvornår og hvordan reagerer de politiske partier på følelsen af usikkerhed? 3) Hvilken betydning har usikkerheden for de politiske reformer? Vi tager udgangspunkt i to mulige scenarier: På den ene side, at partier og beslutningstagere reagerer på oplevet usikkerhed ved at udbygge velfærdsstaten og en mere effektiv forebyggelse af kriminalitet. På den anden side, at den oplevede usikkerhed kan føre til eksklusion af og hårdere straf til fremmede og marginaliserede grupper. Et tværfagligt team vil med brug af både kvantitative og kvalitative metode analysere disse to modsatrettede dynamikker baseret på både danske og internationale data. Forskningsgruppen vil desuden samarbejde med organisationer fra civilsamfundet med henblik på at udarbejde forslag til konkrete løsninger.

Lektor Jannie Møller Hartley: Nyhedsjournalistikken og offentlighedens fremtid i dataficeringens era, Roskilde Universitet

6,0 mio. kr.

Projektet undersøger, hvad de stadigt stigende mængder af data tilgængeligt i vores samfund betyder for journalistikken og kaster dermed nyt lys på forandringerne i relationerne mellem nyhedsmedierne og nyhedsbrugerne. Indenfor ganske få år har store tech-virksomheder såsom Facebook, Google og Amazon indtaget en voksende rolle i distributionen af nyheder, og deres øgede betydning forandrer ikke kun journalistikken, som vi kender den i dag, men selve nyhedsmediernes økosystem. Samtidig har nyhedsredaktionerne adgang til store mængder data om nyhedsbrugerens adfærd, ligesom nyhedsbrugeren dels kan personalisere sit nyhedsforbrug gennem filtre, og dels er udsat for en filtrering gennem forskellige algoritmer. Det forskningen betegner dataficering har med andre ord fundamentalt ændret nyhedsjournalistikken, og dette projekt undersøger, hvordan, og hvilke konsekvenser det har for den demokratiske samtale. Dette gøres gennem fire empiriske studier, der både ser nærmere på, hvordan nyhedsproduktionen på danske og udenlandske medier er forandret og hvad disse ændringer betyder for den måde, hvorpå den fælles offentlighed skabes, og hvordan det påvirker borgernes engagement og deltagelse i offentligheden. Samlet set bidrager projektet dermed til et nyt forskningsfelt omkring dataficering af nyhedsmedierne og offentligheden. Resultaterne benyttes til at udvikle begrebet ”datapublics”.

Lektor Sofie Kluge: Historier. En undersøgelse af æstetikkens rolle i det historiske paradigme, Syddansk Universitet

5,8 mio. kr.

Det stigende modsætningsforhold mellem akademiske begreber om historisk viden og konkurrerende (propagandistiske, kunstneriske, folkelige) forestillinger om fortiden peger på en større forandring i selve idéen om ‘det historiske’. Det er imidlertid svært at vurdere udfaldet af en sådan udvikling, når man står midt i den, og for rigtigt at forstå, hvad den aktuelle udfordring af det historiske paradigme handler om, må vi derfor bevæge os tilbage til udgangspunktet: den æstetisk-historiske kultur, der blomstrede i Europa 1550-1650. Disse hundrede års udvikling inden for historieskrivning og historieteori kom til at præge moderne historisk metode og den moderne forestilling om historisk faktualitet på afgørende vis, men den kultur, der dannede udgangspunkt for udviklingen, blandede selv fakta og fiktion på en måde, vi i dag ville opfatte som problematisk. HISTORIES undersøger denne mudrede baggrund for det historiske paradigmes opståen og efterprøver den antagelse, at de forskellige hybrider mellem æstetik og historieskrivning, der florerede 1550-1650, først og fremmest historiedramaet, ikke var den begyndende faktualitetskulturs modsætning, men derimod blev afgørende for udviklingen af moderne—kritiske, reflekterende—holdninger til historien. Projektet betragter således de problem-orienterede og publikumsinddragende tilgange til historien, som opstod samtidigt i en række europæiske kontekster på træsklen til moderne tid, som et alternativt moderne historisk paradigme med relevante perspektiver for en gentænkning af historismen. 

Lektor Vasileios Galis og professor Brit Ross Winthereik: Velfærd efter digitalisering, IT Universitetet

6,0 mio. kr.

Forskningsprojektet Velfærd efter Digitaliseringen undersøger konsekvenserne af offentlig digitalisering indenfor fire centrale velfærdsområder i Danmark: Politiet, grundskolen, sundhedsvæsenet og den kommunale forvaltning. Projektet fokuserer på forholdet mellem institutionelle værdier, infrastrukturelt design og politiske strukturer og på de muligheder og begrænsninger dette komplekse forhold opstiller for selve oplevelsen af velfærd hos borgere og fagpersoner. Analyser af den konkrete udmøntning af velfærd vil bidrage til en dybere forståelse af digitaliseringen natur, dens konsekvenser på tværs af sektorer, og pege på områder af særlig vigtighed for velfærdssamfundets udvikling.