100 millioner til nyt forsknings- og oplysningsprojekt
Hvordan lærer vi som samfund og mennesker at leve med algoritmer og kunstig intelligens på den gode måde?
Algoritmer styrer en stigende del af vores samfund og hverdag. Men hvad er det egentlig, de gør for os og ved os? Kan vi stole på en algoritme? Vi kan være sikre på deres præcision men ikke på deres moral og upartiskhed. Anbefalinger og beslutninger baseret på store datamængder og algoritmer virker objektive og overbevisende. Men hvordan kan vi vide, på hvilken måde algoritmerne helt konkret er kommet frem til deres resultater?
Hvad sker der, når algoritmerne anvendes på følsomme områder til ligefrem at forudsige, hvad der vil ske? Hvilke børn, der vil blive udsat for misrøgt, eller hvilke skyldnere, der sandsynligvis ikke vil betale deres gæld. Skal vi bruge algoritmiske forudsigelser som grundlag for politiske beslutninger, fordi de måske er mere sikre end den menneskelige mavefornemmelse? Hvilke konsekvenser får det for demokratiet? Og hvilke konsekvenser har det, hvis vi lader algoritmerne træffe beslutninger i rutinesager i de kommunale forvaltninger eller ved domstolene?
”I 2021 har begge fondene jubilæum, og det vil vi bl.a. markere ved en fælles indsats via ADD-projektet. VELUX FONDENs centrale fokus, den humanistiske og samfundsvidenskabelige forskning, kan her levere et afgørende bidrag til løsninger.
Men det er samtidigt vigtigt for os, at forskningen bliver koblet med en stærk oplysningsindsats. Det skal sikre den brede inddragelse af både befolkningen og vigtige interessenter i arbejdet med at skabe bæredygtige, demokratiske løsninger – helt i tråd med fondens overordnede formål om at styrke det danske demokratiske samfund.”
Hans Kann Rasmussen, formand for VELUX FONDEN
Alt det og meget mere skal et ambitiøst 100 millioner kroners kombineret forsknings – og oplysningsprojekt nu kortlægge og skabe indsigt og debat om. Projektet har navnet 'Algoritmer, Data og Demokrati' eller forkortet ADD-projektet.
Digitaliseringen er blevet kodeordet for vækst og velfærd i samfundet, men den er også blevet en kontroversiel og medvirkende årsag til samfundets tillidskriser. Den teknologiske udvikling accelererer tendenser i samfundet til populisme, polarisering, konspirationer, konflikter og øget ulighed. Dermed væves miljømæssige, sociale, politiske og økonomiske kriser sammen og øger den generelle mistillid til samfundets traditionelle institutioner.
ADD-projektet vil skabe indsigt i og forklare disse sammenhænge samt udvikle både teknologiske og samfundsmæssige løsninger, der kan genskabe tilliden til institutionerne.
”Digitaliseringens demokratiske udfordringer har både samfundsmæssige og tekniske dimensioner. Det stod derfor tidligt klart for os, at løsninger måtte findes i et tværvidenskabeligt samarbejde mellem humanvidenskab og datalogi – og mellem VELUX FONDEN og VILLUM FONDEN.
Det er vores vision, at ADD-projektet vil bidrage til, at Danmark om 10 år er et foregangsland i denne udvikling. Både i forhold til befolkningens digitale indsigter og i forhold til, hvordan demokratiske værdier understøttes, når det drejer sig om algoritmer og databrug i samfundets institutioner og beslutninger.”
Jens Kann-Rasmussen, formand for VILLUM FONDEN
VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN har som en del af deres jubilæumsaktiviteter i 2021 besluttet at bevilge 100 millioner kroner til dette helt unikke projekt. Forsknings- og oplysningsprojektet skal over de næste 10 år gøre os klogere på brugen af algoritmerne, og på hvordan vi kan leve fornuftigt med anvendelsen af dem i vores samfund og vores demokrati i fremtiden. Med andre ord: Hvordan vi undgår, at algoritmerne medvirker til at skabe konflikter, utryghed og mistillid men tværtimod kan gøre en positiv forskel og give nytteværdi for mennesker.
Projektets forskningsdel er efter et åbent opslag og indstilling fra en international bedømmelseskomité blevet vundet af et forskningskonsortium med professor Sine Nørholm Just, Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet, i spidsen.
Ikke alene projektopgaven, men også sammensætningen af forskningskonsortiet er usædvanlig. Opgaven skal nemlig foruden af Sine Nørholm Just udføres sammen med fem forskere fra fem andre af landets universiteter: Christina Lioma, professor ved Datalogisk Institut, Københavns Universitet, Torben Elgaard Jensen, professor ved Institut for Kultur og Læring, Aalborg Universitet, Leonard Seabrooke, professor ved Institut for Organisation, Copenhagen Business School, Helene Friis Ratner, lektor ved DPU, Aarhus Universitet og Alf Rehn, professor ved Institut for Teknologi og Innovation, Syddansk Universitet.
”Målet med projektet er at forene datalogi, samfundsvidenskab og humaniora i udviklingen af nye løsninger til gavn for borgere og samfund. Vi vil altså forstå de teknologiske udviklinger og styrke deres demokratiske potentiale,” siger Sine Nørholm Just.
Forskergruppen vil analysere dilemmaer og pege på løsninger gennem udvalgte cases indenfor bl.a. sundhedsområdet, finansverdenen, den offentlige administration, den offentlige meningsdannelse og beslutningstagen. Projektet skal give bud på konkret teknologisk innovation og forslag til generelle retningslinjer og politikker.
Projektets oplysnings- og dialogindsats kommer til at foregå under ledelse af chefredaktør Lisbeth Knudsen fra Tænketanken Mandag Morgen. Ambitionen er at skabe en stor alliance af samfundsinteressenter alle involveret i folkeoplysning, digital dannelse, digital læring og videndeling om nye teknologier på forskellige niveauer. Alle sammen vigtige kræfter i både civilsamfund, offentlig og privat sektor, som kan bidrage til et bredt, folkeligt engagement i og viden om algoritmernes og digitaliseringens indflydelse på vores liv og samfund.
”Hvis vi ikke er trygge ved de nye teknologier, så har vi heller ikke tillid til dem, og folkeoplysnings-alliancen skal medvirke til at sprede viden og skabe den tillid, samtidig med at forskerne i den anden del af projektet udvikler svar på, hvordan vi arbejder med transparens og nye retningslinjer for teknologianvendelse og teknologidesign,” siger Lisbeth Knudsen.
Oplysnings- og dialogdelen af projektet kommer også til at indeholde etableringen af en række politiske laboratorier. Her er det meningen, at forskellige interessenter i det danske samfund fra erhvervslivet til lederne i den offentlige sektor, forskellige interesseorganisationer og politikere kan inspirere hinanden og levere konkrete problemstillinger til forskerne. Forskerne kan så også den anden vej afprøve deres teser og forskningsresultater undervejs i disse politiske laboratorier.
Professor David Budtz Pedersen fra Aalborg Universitet er udpeget som videnskabelig rådgiver (knowledge broker) og skal hjælpe til at sikre integrationen mellem forsknings- og oplysningsprojektet. Han vil desuden kunne lede selvstændige forskningsopgaver inden for den samlede projektramme. Målet er at understøtte det samlede projekt med data- og evidensbaserede metoder, der kan anvendes i politikudvikling og kommunikation.
Han sætter ord på ADD-projektets betydning: ”Det er essentielt for demokratiets udvikling, at tværvidenskabelige forskningsresultater inden for algoritmer, data, etik, lovgivning, psykologi og medier i de kommende år oversættes og anvendes i samfundet.”
