Kom nærmere: Museumsprojekter inviterer til medskabelse
Museumsprogrammet er udviklet i samarbejde med danske museer. Det er syvende gang, at VELUX FONDEN uddeler bevillinger under programmet. Siden 2015 er der blevet uddelt mere end 115 mio. kr. til i alt 25 projekter overalt i Danmark.
Fonden modtog i alt 26 interessetilkendegivelser på museumsprogrammets åbne opslag i 2020. Heraf er ti projektforslag blevet inviteret til at udarbejde en fuld ansøgning med efterfølgende ekspertvurdering. Som noget nyt var der denne gang afsat i alt 1 mio. kr. til projektmodningsmidler til de ti inviterede ansøgninger.
VELUX FONDENs museumsprogram sigter mod at styrke både de danske museers forskning og deres formidling til et bredere publikum. Fikspunktet er øget samarbejde mellem museernes forskere og formidlere og universiteternes humanvidenskabelige forskere:
”Museerne spiller en vital rolle for udviklingen af vores demokratiske samtale og medborgskab. Årets tre vindende projekter viser, hvad museerne kan, når de er bedst: Skabe solid forskningsfunderet viden om fortidens kulturhistorie og kunst og løfte den ind i nutiden på inddragende måder og åbne for spørgsmål og dialog med de besøgende om deres egen nutid og fremtid. Resultaterne er ikke givet på forhånd, men skabes i mødet mellem museum og besøgende,” siger Henrik Tronier, der er programchef for VELUX FONDENs humanvidenskabelige program.
Af jord er du kommet - kunst skal du skabeDe tre projekter får hver en bevilling på 5 mio. kr. og involverer i alt fire museer, tre universiteter og flere andre samarbejdspartnere. Fælles for projekterne er tæt integrerede forsknings- og formidlingskomponenter og fokus på at skabe indsigt og engagement via medinddragelse.
I Køge vil projekt ’Tidslinjen. Anvendt arkæologi i Køge Nord’ give gæster mulighed for at få fingrene i fagområdet anvendt arkæologi, der er nyt i Danmark. I forbindelse med oprettelsen af en ny bæredygtig bydel vil projektet omsætte arkæologiske fund og undersøgelser til problemstillinger, der er relevante for byudviklingen og den lokale identitet:
”De lovpligtige arkæologiske udgravninger er ofte det allerførste og ret konkrete skridt, der bliver taget i nybyggeri og udviklingsprojekter, men for det meste foregår udgravningerne uden videre kontakt med det, der sker omkring dem. I virkeligheden har de et stort potentiale som facilitator for forandringen, fordi de står midt i det og kan sikre forbindelsen mellem det som er, og det som kommer. Det vil vi rigtig gerne udforske og udfolde i projektet,” siger museumsinspektør Anna Severine Beck, der leder projektet fra Køge Museum, Museum Sydøstdanmark.
På Frilandsmuseet i Lyngby skal projekt ’Dér, hvor vi bor, nu, engang og i fremtiden’ skabe installationer i og omkring husene, der styrker publikums sansemæssige og kropslige oplevelser af, hvordan vind og vejr har formet livet i de historiske huse og give de besøgende inspiration til bæredygtige boformer i nutiden.
På Trapholt i Kolding skal projektet ’CraftVærk’ udvikle borgerinddragende kunstprojekter med hundredvis af deltagere og nytænke museumsinstitutionen som rum for demokratisk meningsudveksling.
Køge Museum, Museum Sydøstdanmark i samarbejde med KØS Museum for kunst i det offentlige rum, Saxo-Instituttet på Københavns Universitet, Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet og Køge Kommune.
V. museumsinspektør Anna Severine Beck
Bevilling: 5 mio. kr.
Med afsæt i byudviklingen i Køge Nord og de omfattende arkæologiske udgravninger, som byggeriet har afledt, skal projektet gentænke de lovpligtige udgravningers rolle i nutidens samfund. Anlæggelsen af den nye bydel betyder, at de historiske dimensioner i landskabet bliver udvisket og de eksisterende fællesskaber på stedet udfordres. En aktiv brug af den arkæologiske viden vil medvirke til at binde området sammen på ny. Derfor skabes vandreruten Tidslinjen, hvor digitale fortællinger og fysiske installationer skal genfortælle historien i det nye landskab. Indholdet skal skabes ved at kombinere den arkæologiske viden med borgernes egne historier og kunstinstallationer med fokus på de spørgsmål, som fortiden stiller til livet i dag.
Projektets mål er at udfordre og udvide det traditionelle arkæologiske vidensbegreb ved at invitere borgerne med ind i skabelsen af historien og sætte den i spil i forhold til de aktuelle problemstillinger, som den moderne udvikling skaber. Erfaringerne skal samles i en fremadrettet strategi for en egentlig anvendt arkæologi, som kan give de lovpligtige udgravninger fornyet relevans - ikke bare i Køge Nord, men også helt generelt.
Trapholt i samarbejde med Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet.
V. museumsdirektør Karen Grøn
Bevilling: 5 mio. kr.
I CraftVærk udforsker Trapholt og Aarhus Universitet nye metoder for kunstmuseer som demokratiske, flerstemmige og relationelle universer af mennesker og kunstværker. Det sker gennem to borgerinddragende craft-projekter på Trapholt med 700-1000 deltagere, som udmunder i unikke værker af høj kunstnerisk værdi.
Projektet undersøger, hvad disse projekter med craft som omdrejningspunkt gør som kunstværker og processer, og hvordan de forandrer kunstmuseet og rækker ud i samfundet. Formålet er at skabe viden om, hvordan vi kan udvikle kunstmuseumsinstitutionen til et rum for inkluderende udveksling mellem forskellige erfaringer og stemmer og samtidig skabe kunstværker, som udvider det kunstneriske felt. De to participatoriske craft-projekter kvalificeres dels gennem aktionsforskning, der involverer kunstnere, formidlere og forskere, dels gennem udveksling med førende internationale museer og teoretikere på feltet. Herigennem bliver der udviklet nye metoder for Trapholt og andre kunstmuseer, der vil kombinere en relations- og værkorienteret praksis.
Frilandsmuseet, Nationalmuseet i samarbejde med Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet og Institut for Bygningskunst og Kultur på Det Kongelige Akademi.
V. museumsinspektør Signe Lykke Littrup
Bevilling: 5 mio. kr.
Gennem fysiske og sociale publikumsaktiviteter vil projektet styrke museumsgæsters muligheder for at opleve og gøre erfaringer med bæredygtige og stedsspecifikke kvaliteter, som kendetegner dansk landbokulturs bygningsarv.
Projektet vil udvikle nye måder at kommunikere historiske bygninger på samt skabe viden om, hvordan fortolkninger af fortiden påvirker gæsters forståelser af nutid og fremtid.
Resultater fra projektet, der starter i foråret 2022, vil løbende blive evalueret og udviklet i samarbejde med andre europæiske frilandsmuseer.