Mille Gori stiller skarpt på plastik i havene i ny DR-dokumentar

I DR’s nye dokumentarserie 'Mille & dyrenes planet' undersøger Mille Gori, hvordan havmiljøet og dyrelivet påvirkes af klimaforandringer, skovrydning og plastforurening – og hvad forskere og ildsjæle gør for at beskytte nogle af klodens mest sårbare naturområder.
Mille har bl.a. andet besøgt Grønlandshavet, Stillehavet og det Caribiske Hav.
Hør Mille Gori fortælle om plastikforurening i havene
Serien består af to afsnit og har premiere på DR1 og DRTV den 7. juni – lige op til FN’s Havets Dag den 8. juni.
Dokumentaren har modtaget en bevilling til projektet fra VELUX FONDEN under uddelingsområdet Et hav i balance, hvor vi arbejder for at mindske plastikforurening og sikre sunde havmiljøer.
I anledning af FN’s Havets Dag den 8. juni sætter vi i den kommende tid fokus på nogle af de projekter og aktører, der arbejder målrettet for at beskytte havene.
Foto: Blackfish