Det intuitive møde. Eksistens og etik i Bindeleddets ekspanderende arbejde med unge
Projektbeskrivelse
Projektets formål er at undersøge fonden Bindeleddets mentorskaber for at bidrage med ny viden om mentorarbejdets eksistens og etik. Forskningsspørgsmålet er: Hvordan er man en god frivillig mentor for et ungt menneske i en udsat position? Projektets praksisdel vil arbejde med at styrke Bindeleddets fællesskaber og mentorskaber, som skaber store positive forandringer i de unges liv. Projektets forskningsdel vil arbejde med de filosofiske, sociologiske og etiske forudsætninger for de frivillige sociale og eksistentielle mentorskaber. Projektets praktiske output er en frivillig håndbog til brug i mentorernes arbejde. Projektets forskningsindsats formidles gennem videnskabelige artikler og en grundbog i eksistens og etik i frivilligt mentorarbejde, der vil kunne bruges på professionshøjskoler, universiteter, i kommuner og i andre frivillige organisationer, som arbejder med mentorer.