Bordtennis og fællesskab indtager Københavns Rådhus
320 bordtennisspillere over 60 år indtager den 10. og 11. november Københavns Rådhus til to dage med sport, bevægelse og fællesskab. Stævnet skal inspirere flere ældre til at gribe battet og blive en del af aktive fællesskaber.
Foto fra 2024-stævnet: 320 seniorer samles om bordtennis på Københavns Rådhus
Lyden af bordtennisbolde kommer til at fylde den historiske rådhushal, når seniorer fra hele landet mødes til to dage med bordtennis. På Københavns Rådhus bliver de sædvanlige rammer for en stund skiftet ud med bordtennisborde, bat og bolde.
Bag stævnet står BAT60 og Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Ambitionerne rækker dog ud over de to dage på rådhuset. Med støtte fra VELUX FONDEN skal stævnet være med til at få flere ældre til at få øjnene op for bordtennis som en aktivitet, der kombinerer bevægelse med socialt samvær.
Bordtennis handler om mere end point og konkurrence. Stævnet skal vise, hvordan sporten kan bidrage til et aktivt seniorliv med bevægelse, mental stimulering og fællesskab med andre.
Også Københavns overborgmester Sisse Marie Welling bakker op om stævnet og deltager i åbningskampen sammen med sundheds- og omsorgsborgmester Jens-Kristian Lütken.
Jeg glæder mig virkelig til at hilse på de forhåbentlig mange seniorer med et bat i hånden. Og så glæder jeg mig mindst lige så meget til en doubledyst sammen med sundheds- og omsorgsborgmesteren. Vi er jo vant til at ping-ponge på den politiske scene, hvor jeg plejer at få flest point med hjem. Så nu må vi se, om vi ikke kan hive lidt fælles stik hjem sammen. Jeg tror, det bliver rigtig godt
Det er ikke kun fællesskabet, der bliver aktiveret på Københavns Rådhus. Bordtennis får både kroppen og hovedet i gang og kombinerer fysisk aktivitet med mental stimulering og socialt samvær. Det gør sporten til en aktivitet, som kan have værdi gennem hele seniorlivet.
For mange er det samtidig mødet med andre, der er med til at gøre bordtennis attraktivt og får dem til at vende tilbage til bordet.
Vi ved fra de undersøgelser, vi har lavet blandt BAT60-spillerne, at netop det sociale og samværet med andre spiller en væsentlig rolle for, at så mange ældre i disse år begynder at spille bordtennis
Et vigtigt mål med samarbejdet mellem Københavns Kommune er derfor at få flere ældre til at opdage bordtennis og finde lokale steder, hvor de kan spille regelmæssigt. I de senere år er der indfundet sig flere bordtennis borde i kommunen. Det tæller blandt andet i seniorklubber, aktivitetscentre og sundhedshuse.
På den måde skal engagementet på Københavns Rådhus gerne række længere end de to stævnedage og være med til at få endnu flere ældre ind i aktive fællesskaber omkring bordtennis.
Fotos og film: Nicky Hendrich
Video fra turneringen i 2024
Mød Gert, initiativtager til BAT60+, og Tine, bordtennisspiller og deltager i turneringen
VELUX FONDEN har støttet bordtennisstævnet på Københavns Rådhus. Stævnet skal være med til at få flere ældre til at opdage bordtennis og de muligheder for bevægelse og fællesskab, som sporten kan skabe.