Tværsektorielt forskning-praksis-samarbejde: HUMpraxis

Ligeværdigt samarbejde, der skaber forandringer og løsninger på samfundsudfordringer

Med forskning-praksissamarbejderne i HUMpraxis-programmet ønsker vi at fremme ligeværdige samarbejder og vidensudveksling på tværs af sektorer: Mellem forskere inden for de humanistiske og samfundsvidenskabelige fag og praktikere inden for det sociale område, miljøområdet eller voksenlivets overgange og forandringer.

Målet er at få skabt både originale forskningsresultater og konkrete positive forandringer i praksis. Dertil er det målet at få resultaterne omsat til løsninger på aktuelle samfundsudfordringer, der kan fremme et demokratisk og bæredygtigt samfund på et oplyst og inkluderende grundlag.

Den ’menneskelige faktor’ spiller en afgørende rolle i en række af samfundets store udfordringer på disse områder og på de mulige løsninger af dem.

Human- og samfundsvidenskab kan med sine særlige videnskabelige tilgange bidrage med forskningsbaseret udvikling, indsigt, nye erkendelser og løsninger i forhold til de udfordringer, de tre områder (det sociale område, miljøområdet samt voksenlivets overgange og forandringer) står over for.
Fagpersoner fra praksis kan bidrage med faglig praksisfunderet viden og indsigt i de presserende problemstillinger, hverdagslivets betingelser og de systemisk og organisatorisk oplevede muligheder og barrierer inden for samfundsudfordringerne. Herigennem bidrager praksis også til den videnskabelige nytænkning og teoriudvikling.

Denne samfundsmæssige værdiskabelse ønsker vi at styrke og synliggøre gennem bevillinger til tværsektorielle, tæt integrerede forsknings- og udviklingsprojekter, hvor forskningsfaglighed og praksisfaglighed indgår i ligeværdigt samarbejde og vekselvirkning gennem hele processen: Fra formulering af projektideen til realisering af forandringer og løsninger for enten miljøet, det sociale område eller voksenlivets overgange og forandringer.

Det human- og samfundsvidenskabelige område, det sociale område, miljøområdet og voksenlivets overgange og forandringer er væsentlige uddelingsområder i fondens almennyttige virke. Det giver VELUX FONDEN en særlig mulighed for at støtte samarbejder, konkrete løsninger og videnspredning mellem forskellige sektorer til gavn for samfundet, borgerne og naturen.

Programmet har årlige åbne opslag og konkurrenceudsættelse.

Der indsendes i første trin kortfattede interessetilkendegivelser, projektbudget og korte CV’er. Disse dokumenter lægges op i fondens ansøgningsportal.

Alle interessetilkendegivelser behandles af sekretariatet i et tværfagligt panel med fondsrådgivere fra de involverede uddelingsområder. Her vurderes og prioriteres interessetilkendegivelserne i forhold til indfrielse af programmets overordnede formål og tydelighed i interessetilkendegivelsens forskellige felter. Sekretariatet udarbejder indstillinger til bestyrelsen, som træffer beslutning om, hvilke interessetilkendegivelser der skal inviteres til fuld ansøgning.

Alle ansøgere får svar. De ansøgere, der bliver inviteret til fuld ansøgning, bliver bevilget op til 100.000 kr. i projektmodningsmidler til videre samarbejde om udviklingen af den endelige ansøgning. Alle inviterede tilbydes individuelle vejledningsmøder med sekretariatet.

De fulde ansøgninger sendes til ekstern bedømmelse. Til hver ansøgning identificeres to sagkyndige, der er eksperter på ansøgningens særlige forsknings- og praksisområde: En udenlandsk forskningssagkyndig fra de nordiske lande og en praksissagkyndig fra Danmark.

De sagkyndige udarbejder individuelt grundige skriftlige vurderinger. Disse ligger til grund for sekretariatets indstillinger til fondens bestyrelse, der foretager den endelige prioritering og træffer beslutninger om bevillinger og afslag.

Typisk vil der blive bevilget fem HUMpraxis-projekter inden for den årlige bevillingsramme på op til 31 mio. kr., hvoraf 1,5 mio. kr. er afsat til projektmodningsmidler. Det vil typisk være 1/3 af de inviterede fulde ansøgninger, der opnår bevilling.

Med programmet ønsker fonden ikke udelukkende at fremme de enkelte projekter, men også systematisk at bidrage til erfaringsopsamling og kapacitetsopbygning af forskning-praksis-samarbejde. Både universiteterne og i det omgivende samfunds institutioner kan drage nytte af resultaterne.

Det sker gennem netværksmøder for bevilgede projekter, hvor der kan udveksles og opsamles erfaringer, som både projekterne og fonden kan bruge i det videre udviklingsarbejde med programmet samt i dialog og vejledning af kommende ansøgere.

Desuden har vi i samarbejde og partnerskab med Dronning Marys Center på Københavns Universitet etableret et netværk, Impact Lab, hvor forskning-praksissamarbejders muligheder udforskes og udvikles.

Samarbejdet med Dronning Marys Center har også resulteret i et fælles arbejde om en række publikationer, der skal tjene som offentligt tilgængelig ressourcebank til erfaringsformidling og bredere kapacitetsopbygning.