Med forskning-praksissamarbejderne i HUMpraxis-programmet ønsker vi at fremme ligeværdigt samarbejde og vidensudveksling på tværs af sektorer: mellem forskere inden for de humanistiske og samfundsvidenskabelige fag og praktikere inden for det sociale område, miljøområdet og voksenlivets overgange og forandringer. Målet er at få skabt både originale forskningsresultater og konkrete positive forandringer i praksis og at få dem omsat til bæredygtige løsninger på aktuelle samfundsudfordringer, der kan fremme et demokratisk og bæredygtigt samfund på et oplyst og inkluderende grundlag.
Den ’menneskelige faktor’ spiller en afgørende rolle i en række af samfundets store udfordringer på disse områder og de mulige løsninger på dem.
Human- og samfundsvidenskab kan med sit fokus på 'den menneskelige faktor' bidrage med forskningsbaseret udvikling, indsigt, nye erkendelser og løsninger i forhold til de udfordringer, de tre områder står over for. Fagpersoner fra praksis kan bidrage med faglig viden og indsigt i de presserende problemstillinger, hverdagslivets betingelser og de systemisk og organisatorisk oplevede muligheder og barrierer inden for områderne. Herigennem bidrager praksis også til den videnskabelige nytænkning og teoriudvikling.
Denne samfundsmæssige værdiskabelse ønsker vi at styrke og synliggøre gennem bevillinger til tværsektorielle, tæt integrerede forsknings- og udviklingsprojekter, hvor forskningsfaglighed og praksisfaglighed indgår i ligeværdigt samarbejde og vekselvirkning gennem hele processen, fra formulering af projektideen til realisering af forandringer og løsninger.
Det human- og samfundsvidenskabelige område, det sociale område, miljøområdet og voksenlivets overgange og forandringer er væsentlige uddelingsområder i vores almennyttige virke. Det giver os en særlig mulighed for at støtte samarbejder og videnspredning mellem forskellige sektorer i samfundet til gavn for borgerne på disse områder.
Programmet har årlige åbne opslag og konkurrenceudsættelse. Der indsendes i første trin kortfattede interessetilkendegivelser, projektbudget og korte CV’er. Disse dokumenter lægges op i fondens ansøgningsportal.
Alle interessetilkendegivelser behandles af sekretariatet i et tværfagligt panel med fondsrådgivere fra de involverede uddelingsområder. Her vurderes og prioriteres interessetilkendegivelserne i forhold til indfrielse af programmets overordnede formål. Sekretariatet udarbejder indstillinger til bestyrelsen, som træffer beslutning om, hvilke interessetilkendegivelser der skal inviteres til fuld ansøgning.
Alle ansøgere får svar. De ansøgere, der bliver inviteret til fuld ansøgning, bliver bevilget op til 100.000 kr. i projektmodningsmidler til videre samarbejde om udviklingen af den endelige ansøgning. Alle inviterede tilbydes individuelle vejledningsmøder med sekretariatet.
De fulde ansøgninger udsendes til ekstern bedømmelse. Til hver ansøgning finder vi individuelt to sagkyndige, der er eksperter på ansøgningens særlige forsknings- og praksisområde: En udenlandsk forskningssagkyndig fra de nordiske lande og en praksissagkyndig fra Danmark.
De sagkyndige udarbejder individuelt grundige skriftlige vurderinger. Disse ligger til grund for sekretariatets indstillinger til fondens bestyrelse, der foretager den endelige prioritering og træffer beslutninger om bevillinger og afslag.
Typisk vil der blive bevilget fem-seks HUMpraxis-projekter inden for den årlige bevillingsramme på op til 31 mio. kr., hvoraf 1,5 mio. kr. er afsat til projektmodningsmidler. Succesraten er dermed ca. 1/4-1/3 blandt de inviterede, fulde ansøgninger.
Vi ønsker ikke kun at fremme de enkelte projekter, men også systematisk at bidrage til erfaringsopsamling og kapacitetsopbygning af forskning-praksis-samarbejde både på universiteterne og i det omgivende samfunds institutioner, så nye projekter ikke skal begynde forfra.
Det gør vi dels gennem netværksmøder for vores bevilgede projekter, hvor der kan udveksles og opsamles erfaringer, som både de og fonden kan bruge i det videre udviklingsarbejde med programmet og i dialog og vejledning af kommende projekter. Dette er også resulteret i de vedhæftede publikationer.
Desuden har vi i samarbejde og partnerskab med Dronning Mary Centret (det tidligere Crown Princess Mary Center) på Københavns Universitet etableret et netværk, Impact Lab. Gennem løbende netværksmøder, samarbejde mellem forskning og praksis formidler vi erfaringer fra projekter og bidrager til kapacitetsopbygning.
Dette samarbejde er også resulteret i et fælles arbejde med en række publikationer, der skal tjene som offentlig tilgængelig ressourcebank til erfaringsformidling og bredere kapacitetsopbygning.