Forskere og gymnasieelever skriver ny danmarkshistorie

Forskere og gymnasieelever er i et analytisk og metodisk nyskabende forskningsprojekt gået sammen om at afdække de voldsomme forandringer i familielivets rammer, der fandt sted i Danmark mellem 1960 og 1980, kaldet familierevolutionen.   

Det har ført til, at over 900 gymnasieelever har præsenteret og analyseret livshistorier fra personer, som de har interviewet, og som har levet i og med familierevolutionen. Det er sket i november til tre arrangementer i København, Odense og Kolding.

”De hjælper os med at lukke et hul i danmarkshistorien”, siger professor Klaus Petersen ved Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber på Syddansk Universitet, hvor han er den ene leder af projektet ‘Familierevolutionen i Danmark’.

Familierevolutionen er historien om de danske kvinders indtog på arbejdsmarkedet, om adgangen til prævention og fri abort, om ægteskabets aftagende status, om kønsroller i opbrud, og hvordan offentlig børnepasning blev en naturlig del af danske familiers hverdag.

”Selvom familierevolutionen er den væsentligste forandring i efterkrigstidens Danmark, ved vi næsten ingenting om, hvordan almindelige borgere oplevede denne revolution af deres dagligdag. Det gør vi op med”, siger Klaus Petersen.

Demokratisering af historieskrivningen
Forskningsprojektet har ønsket at ændre historiefortællingen om perioden gennem såkaldt citizen science, også kendt som borgerforskning, som er en velafprøvet metode inden for naturvidenskab, hvor borgerne for eksempel bidrager til optællinger af arter. Metoden er dog relativt ukendt territorium for humaniora, herunder for historiefaget.

“Det handler grundlæggende om at involvere borgerne i forskning. Vi har lavet en model, hvor vi har samarbejdet med gymnasierne. Eleverne har deltaget i undervisningsforløb om perioden og lært, hvordan de indsamler kvalitative data i form af livshistorieinterviews. De har spurgt almindelige borgere om deres liv og oplevelser og har indsamlet interviews, som de nu har præsenteret som posters i de tre byer. Målet med projektet har været at indsamle 1.000 livshistorier. Det er et enormt højt tal for et projekt som vores og gør, at vi får en unik viden om den voldsomme forandring, som fandt sted over få årtier, samtidig med at eleverne får indsigt i humanistiske forskningsmetoder og i sammenhængen mellem deres egen familiehistorie og den store samfundshistorie,” siger projektets anden leder, Cecilie Bjerre, som er ph.d. og adjunkt i historie ved Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber på Syddansk Universitet.

Projektet løber fra 2024 til 2029 og er støttet med 8,9 millioner kroner af VELUX FONDEN.

”Projektet giver en stemme til borgere, som har oplevet familierevolutionen på nært hold, uden at de har fået en plads i historiefortællingen. Deres vidnesbyrd får nu lov til at være med til at forme, hvordan vi som samfund udfolder og fremstiller dette stykke af danmarkshistorien. Projektet bygger samtidig bro mellem unge og ældre generationer og giver unge mennesker mulighed for at prøve kræfter med humanistisk faglighed og forskningsmetoder”, sagde Henrik Tronier, uddelingschef for Human- og samfundsvidenskabelig forskning og kultur og ansvarlig for forskningspolitik i VELUX FONDEN.

Nu, hvor eleverne har indsamlet de mange vidnesbyrd, begynder den analytiske del af projektet.

Forskerne kombinerer nye, algoritmiske tekstanalysemetoder med mere traditionelle kvalitative metoder for at analysere mønstre i livshistorierne, blandt andet når det gælder køn, generation og social baggrund. Andre forskere vil kunne få adgang til projektets empiri, idet interviewene transskriberes og lægges ind i en struktureret livshistoriedatabase, som kan anvendes i historieforskning

Projektet vil munde ud i en række videnskabelige artikler, en digital lærebog til gymnasiet og en webbaseret undervisningsplatform. Forskerne planlægger også at udgive en populærvidenskabelig bog.