Michael Christensen
Fondsrådgiver
Invitation til projektidéer under VELUX FONDENs tværgående program HUMpraxis
I VELUX FONDEN vil vi fremme et demokratisk og bæredygtigt samfund på et oplyst og inkluderende grundlag.
Derfor er vi optagede af, hvordan store samfundsmæssige udfordringer inden for fondens dedikerede uddelingsområder, social- og miljøområdet samt voksenlivets overgange og forandringer kan mødes af bæredygtige løsninger etableret i et tæt samarbejde mellem human- og samfundsvidenskaberne og de praktikere, som udfordringerne involverer, eksempelvis borgere, kommuner eller civilsamfundets organisationer.
Med HUMpraxis-programmet ønsker fonden at se projekter, hvor praktikere og universitetsforskere fra de humanistiske og nærmest beslægtede (se krav til ansøger) samfundsvidenskabelige fagområder i Danmark, Grønland og Færøerne indgår i et tæt, ligeværdigt og vekselvirkende samarbejde. Dette samarbejde bør have fokus på at skabe og afprøve nye bæredygtige løsninger i praksis og opnå nye grundvidenskabelige og teoriudviklende erkendelser.
Det er en særskilt strategisk ambition for VELUX FONDEN at bidrage til fremme af tværfaglige samarbejder af nybrydende karakter.
Status
Åben
Maksimalt ansøgningsbeløb
5,9 mio. kr.
Interessetilkendegivelse
- Åben for indsendelserInteressetilkendegivelse
- Deadline for indsendelser
14:00
Deltag i informationsmøde den 22. april 2025
Den 22. april klokken 9-10 og 15-16 afholder vi et online informationsmøde, hvor du kan høre mere om mulighederne.
Støtteområder i HUMpraxis
Vi inviterer ansøgere til at indsende projektidéer inden for:
Socialområdet
For at komme i betragtning skal projektet have fokus på social bæredygtighed for mennesker i en socialt udsat position blandt børn, unge eller voksne og løfte disse borgeres stemmer og handlekraft til en større deltagelse i samfundets fællesskaber og det demokratiske samfund.
Vi forventer, at projektforslagene tager udgangspunkt i en konkret kontekst i praksis og udvikles i tæt samarbejde mellem forskere, praktikere, civilsamfundet eller offentlige aktører.
Vi lægger desuden vægt på det modelskabende i form af nye idéer, værktøjer og metoder, samt på afprøvningen af udviklingstiltag i praksis og forankringen og formidlingen af indsatsen, således at det sociale løft gøres vedvarende og brugbart for andre.
Miljøområdet
For at komme i betragtning skal projektet have fokus på bæredygtige løsninger inden for samfundets store natur-, biodiversitets-, klima- og forureningsudfordringer på land og til havs set i et livscyklusperspektiv. Det kunne være ved at løfte målgruppers handlekraft eller deltagelse i initiativer eller ved at fremme udbredelsen af ny viden eller ændret praksis. Fælles for projekterne på miljøområdet er et krav om en positiv miljøgevinst, hvor der tænkes i helheder – dvs. hele økosystemet af aktører, fx i relation til reduktion af affald, lokale miljø- og klimaløsninger, bekæmpelse af forurening, genopretning af natur og biodiversitet.
Der lægges vægt på løsningsorienterede metoder og samarbejdsformer, der kan fremme demokratisk deltagelse, samt på løsningernes udbredelse, skalerbarhed, der lægges ligeledes vægt på de forventede positive miljøgevinster og -effekter. Det er vigtigt, at projektet beskriver det natursyn, der ligger til grund for projektet, såfremt det er en del af projektet.
Voksenlivets overgange og forandringer
For at komme i betragtning skal projektet have fokus på deltagelsesbarrierer og -muligheder hos voksne over 50 år i forhold til, at voksne individer kan øge eller bevare deres handlekraft, klare dagligdagens udfordringer og dermed blive bedre i stand til at bidrage til fællesskabet.
Vi forventer, at projektforslagene tager udgangspunkt i en konkret kontekst i praksis og udvikles i tæt samarbejde mellem forskere, praktikere, civilsamfundet og offentlige aktører, samt at projektets målgruppe inddrages i udviklingen af løsninger i projektet.
Der lægges vægt på metoder, der kan skaleres og udbredes til andre lignende kontekster uden for det konkrete projekts lokale fællesskab.
For projekter, der falder ind under sundheds- og/eller folkesundhedsvidenskaben, henvises til øvrige opslag under Voksenlivets overgange og forandringer.
Vigtige datoer i ansøgningsprocessen
14. august 2025 kl. 14.00
- Frist for interessetilkendegivelse. Interessetilkendegivelsesskabelon skal bruges. Herudover skal der vedlægges samlet CV på forsknings- og praksispartnere (2 sider i alt – for samtlige CV’er, gerne med aktive links) samt budget i fondens skabelon.
Primo oktober 2025
- Alle ansøgere modtager svar.
Udvalgte ansøgere bliver inviteret til at sende fuld ansøgning og tilbudt at deltage i vejledningsmøder med fondens sekretariat om ansøgning og budget i oktober/november 2025. Der tilbydes projektmodningsmidler på op til kr. 100.000 pr. inviteret projekt. Projektmodningsmidlerne kan anvendes til projektparternes udvikling af den fulde ansøgning. Midlerne kan anvendes til aktiviteter, rejser eller frikøb, der er forbundet med udviklingen af projektet.
24. februar 2026 kl. 14.00
- Frist for fuld ansøgning.
Ultimo maj/primo juni 2026
- Ansøgere modtager endeligt svar.
- Projektet skal identificere en samfundsmæssig problemstilling, der har med social og/eller miljømæssig bæredygtighed og/eller voksenlivets overgange og forandringer at gøre og skal bidrage med nyudvikling og løsninger herpå.
- Forsknings- og praksisdelene skal være tæt integrerede i det samlede projektdesign og være hinandens forudsætninger. Samarbejdet mellem forskning og praksis om ansøgningen skal på tidspunktet for interessetilkendegivelse være reelt etableret og ikke kun påtænkt.
- Rene forskningsprojekter eller rene praksisudviklingsprojekter støttes ikke.
- Såvel praksisorganisationer som forskningsinstitutioner kan ansøge og dermed administrere bevillingen. Forskningsdelen skal varetages af universitetsforskere fra humanvidenskabelige fagområder, dvs. alle humanistiske fag og de nærmest beslægtede samfundsvidenskabelige fag (antropologi, psykologi, politologi og sociologi) samt de humanvidenskabelige dele af folkesundhedsvidenskab. Øvrige fagområder kan også indgå i projektet som supplement. Professionshøjskoler og andre institutioner med forskningsaktivitet kan indgå i projekter sammen med universitetsforskere.
- Der skal indgå fastansatte universitetsforskere på lektor- eller professorniveau.
- Projektet skal rumme grundvidenskabelige elementer og teoriudvikling. Projektet kan ikke udelukkende bestå af følge-/effektforskning, dataindsamling eller evaluering. Projekter, hvor forskningsdelen alene udgøres af de nævnte komponenter, vil ikke komme i betragtning.
- Der kan ansøges om op til 5,9 mio. kr., og projekternes varighed kan være fra tre til fem år.
- Interessetilkendegivelsen og eventuel fuld ansøgning skrives på dansk.
- Projektet må ikke direkte fremme parters specifikke kommercielle interesser eller formål.
Der er afsat 31 mio. kr. til bevillinger i 2026. Der kan søges om midler til:
- Frikøb/løn til praksisaktører, projektmedarbejdere, forskere og projektledelse.
- Ph.d.- eller postdoc-stipendier samt i begrænset omfang lønmidler til projektledelse.
- Ph.d.-aflønningen følger statens løntrin (1-8, herunder de tillæg, der er fastsat i aftalen). Ønskes en højere lønudgift til den ph.d.-studerende, må institutionen selv afholde denne del.
- Se i øvrigt aftale med Danske Universiteter vedr. projekttillæg. Læs mere her: Aftale med fonde om finansiering af forskningsprojekter - Danske Universiteter (dkuni.dk)
- Til information udløser HUMpraxisprogrammet det ’tørre’ projekttilæg.
- Praksisrelaterede aktiviteter og metodeudvikling.
- Projektspecifikke omkostninger ifm. drift, publikationer, møder, konferencer m.m
- Formidling af resultater samt forankring af metoder og aktiviteter.
- Lønmidler til fastansatte universitetsforskere bør begrænses og højst udgøre 10 % af det ansøgte beløb. Dog op til 15 %, hvis fastansatte fra professionshøjskoler eller andre institutioner med forskningsret og -pligt deltager. Eventuelle lønmidler til fastansatte på disse forskningsinstitutioner tæller med i de 15 %. Der er ingen krav om, hvordan de 15 % fordeles mellem universitetsforskere og forskere ansat på andre institutioner med forskningsret og -pligt.
I HUMpraxis er kriterierne for prioritering af interessetilkendegivelserne bestemt af opslagets overordnede formål:
- Formelle krav: Universitets- og HUM-tilknytning. Et af områderne (social, miljø eller voksenlivets overgange og forandringer) skal være adresseret, etablerede samarbejder, fravær af kommercielle interesser.
- Væsentlighed i forhold til samfund: Relevans og originalitet.
- Væsentlighed i forhold til forskning: Relevans og originalitet.
- Forskning: Er det tydeligt og velbeskrevet, hvad der skal foregå i forskningen? Herunder grundforskningstyngde og teoriudvikling.
- Praksis: Er det tydeligt og velbeskrevet, hvad der skal foregå i praksis? Herunder aktiviteter, forankring, originalitet, metodefornyelse.
- Specifikt for miljøområdet: Er der en positiv miljøgevinst, og hvad er de forventede miljøeffekter? Hvis naturbevarelse eller naturgenopretning er en del af projektet, er det vigtigt, at naturopfattelsen i projektet beskrives.
- Output: Er det beskrevet, hvad resultaterne og metodeudviklingen er? Er der forankrings- og udbredelsesambitioner? Specifikt for miljøområdet: Hvad er skaleringsambitionen?
- Samarbejdsambitioner: Er det beskrevet, hvordan samarbejdet vil blive organiseret? Potentiale, modenhed, udvekslingsform og ligeværd.
Har I spørgsmål i forbindelse med jeres interessetilkendegivelse?
Så er I velkomne til at kontakte os.
Sekretariatet er åbent for henvendelser fra ansøgerne gennem hele processen.
- Kontakt fondsrådgiver Michael Christensen for forsknings-, budget- og procesmæssige spørgsmål samt andre spørgsmål.
- Kontakt fondrådgiverne Jimmie Gade Nielsen, Adam Billing og Kasper Werge for (praksis)fagspecifikke spørgsmål:
- Jimmie Gade Nielsen: Socialområdet
- Adam Billing: Miljøområdet
- Kasper Werge: Voksenlivets overgange og forandringer
Alternative ansøgningsmuligheder for beslægtede projekter
Impact Lab 2.0
Impact Lab 2.0 er etableret i et partnerskab mellem VELUX FONDEN og Dronning Marys Center på Københavns Universitet og udbyder opslag om deltagelse i faciliterede laboratorieforløb, hvor humanistiske og samfundsvidenskabelige forskere bringes sammen under temaet ’demokratisk bæredygtighed’. Dette kan være relevant, hvis man som forsker eller praktiker ønsker at udvikle ideer til forskning-praksis-projekter inden for ‘demokratisk bæredygtighed’, men endnu ikke har etableret samarbejdsrelationer eller et konkretiseret projektforslag. Disse forløb kan blandt andet føre til udvikling og modning af projektforslag og ansøgninger til nærværende opslag.
Demokratisk bæredygtiged
VELUX FONDENs opslag om demokratisk bæredygtighed kan være relevant at søge, hvis man har et projektforslag, der adresserer alle fire dele af ’demokratisk bæredygtighed’. Det vil sige: et projekt, hvor man undersøger hvordan miljømæssig, social og kulturel bæredygtighed kan forenes i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Og som samtidigt fokuserer på, hvordan kan demokratiet styrkes og udvikles.