39 mio. kr. til humanvidenskabelig forskning

Lektor Louise Whiteley, Københavns Universitet, Medicinsk Museion, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Bevilling: 5.962.777 kr. 

I det seneste årti er et nyt sundhedsvidenskabeligt forskningsområde vokset frem omkring en opsigtsvækkende indsigt: De trillioner af bakterier, der bor i vores tarme, ser ud til at spille en vigtig rolle i hjernens udvikling og tilstand. Resultaterne har ansporet forskere til at undersøge tarmbakteriernes rolle i en række mentale tilstande og lidelser, deriblandt skizofreni, depression, angst, stress og autisme. Forskningen er allerede ”sluppet ud” af laboratorierne og tiltrækker sig stor opmærksomhed i medierne, og blandt patienter og behandlere. Derfor er der også brug for humanistisk funderet forskning, der spørger: Hvordan ændrer denne forskning vores kulturelle forestillinger om mentale lidelser og deres behandling? Microbes on the Mind undersøger kulturelle betydningsdannelsesprocesser på tværs af tre analytiske domæner: videnskab, kultur/medier og personlige erfaringer. Projektet indeholder desuden en række åbne, eksperimentelle workshops i udstillingen Mind the Gut på Medicinsk Museion, designet til at afprøve og videreudvikle analysen. 

Professor Mads Meier Jæger, Københavns Universitet, Sociologisk Institut

Bevilling: 5.452.019 kr. 

Hvorfor foretrækker nogle det Kongelige Teater, mens andre foretrækker Cirkusrevyen? Og hvilke konsekvenser har kulturel deltagelse for social ulighed? Dette sociologiske forskningsprojekt undersøger, hvordan individers kulturelle præferencer og deltagelse skabes i opvækstmiljøet, samt hvordan de påvirker, og påvirkes af, sociale og økonomiske forhold. Formålet med projektet er at bidrage med viden, som kan give et mere nuanceret billede af omfanget af, og baggrunden for, den stigende sociale ulighed i Danmark. Projektet indbefatter fire underprojekter, som udnytter en række unikke datamuligheder i Danmark, fx data om en- og tveæggede tvillingers kulturelle præferencer og deltagelse samt data om kulturelle præferencer og deltagelse for tre generationer fra den samme familie. De fire underprojekter undersøger, (a) hvorfor individer med forskellige familiebaggrunde udvikler forskellige kulturelle præferencer og deltagelsesmønstre, (b) hvordan disse præferencer og deltagelsesmønstre påvirker individers position i andre domæner (fx deres uddannelse og indkomst), og (c) hvordan forandringer over tid i befolkningens kulturelle præferencer og deltagelse kan kobles til forandringer i den sociale og økonomiske ulighed.

Lektor Mikkel Bille, Roskilde Universitet, Institut for Mennesker og Teknologi

Bevilling: 5.816.181 kr.

Hvad betyder mørke, et hvidt LED-lys eller en gammel lygtepæl for stemningen i et byrum? Hvordan iscenesættes og opleves byens stemninger? Og hvordan kan de undersøges videnskabeligt? Dette projekt undersøger sammenhængen mellem lys, stemninger og hverdagspraksis i tre nordiske hovedstæder. Byplanlæggere anvender i stigende omfang lysdesign til at forme byens rum. Grundtanken er, at spotlys, placeringer og farver fra nye lysteknologier kan øge tryghed, mobilitet og energiudnyttelse. Byen er dog ikke blot en scene, folk passivt træder ind på. Den er et levet rum, med sociale fælleskaber, historier og skiftende stemninger, der forhandles af forskellige brugere på forskellige tidspunkter. Projektet søger at forstå og kortlægge, hvordan byens stemninger skabes i mødet mellem lysdesign og hverdagshandlinger. Projektet udvider dermed eksisterende teorier og kvalitative metoder til at forstå, hvad en stemning er og gør.

Lektor Thomas Hestbæk Andersen, Syddansk Universitet, Institut for Sprog og Kommunikation

Bevilling: 4.281.533 kr.

I stigende grad ’resemiotiseres’ flere og flere sociale praksisser, idet de flyttes fra den fysiske til den digitale, internetbaserede virkelighed. Dette ændrer fundamentalt menneskelig interaktion og betydningsskabelse. Nethandel er relevant i studiet af digitaliseringens resemiotiserende konsekvenser, fordi denne sociale praksis i stigende grad påvirker alle, og fordi designet af websider entydigt er tilrettelagt efter den besøgendes identitet som forbruger snarere end som borger. I et komparativt studie af nethandel og handel i fysiske butikker vil projektet kortlægge, om og i givet fald hvordan (sammenlignelige) betydninger og sociale identiteter skabes med forskellige ressourcer (fx ord, billeder, lyde og dufte) online og offline, herunder generere indsigter i mulighederne og begrænsningerne for interaktion i de to virkeligheder. Endvidere sigter projektet med sin multidisciplinære kobling af social-semiotisk tekstanalyse og multimodal konversationsanalyse på at udvikle en ny teoretisk og metodisk tilgang til studiet af resemiotisering, herunder på at redefinere centrale humanvidenskabelige begreber som ’tekst’ og ’kontekst’.

Professor Sharon Louise Millar, Syddansk Universitet, Institut for Sprog og Kommunikation

Bevilling: 3.510.600 kr.

Hadetale online er en stigende årsag til bekymringer i offentligheden og i politiske handlinger. Alligevel er der relativt lidt forskning om emnet fra et kommunikativt perspektiv, og vi ved meget lidt om, hvad folk anser for hadetale, og hvorfor. Dette projekt vil undersøge, hvordan hadetale udtrykkes på sociale medier på dansk og tysk og udarbejder databaser for at afsløre omfanget af hadetale og typiske mønstre i udtrykkene indenfor og på tværs af sprog. Målet er at identificere forskellige grader af hadetale, fra det mere direkte til det indirekte, og hvordan hadetalen bruges på sociale medier. Projektet vil også undersøge, hvordan hadetale opfattes af forskellige samfundsgrupper ved hjælp af fysiologiske og neurologiske tiltag. Forskningsspørgsmålene omfatter, om der er forskel på, hvordan folk opfatter talt kontra skriftlig hadetale, og om der er forskelle i opfattelsen på baggrund af fx køn, alder, etnisk og national oprindelse. Resultaterne bør være interessante for beslutningstagere, politimyndigheder og udbydere af sociale medier, samt at de bidrager til debatten om ytringsfrihed. 

Lektor Anders Engberg-Pedersen, Syddansk Universitet, Institut for Kulturvidenskaber

Bevilling: 3.230.385 kr.

I det 21. århundrede er krigsførelsen i stigende grad blevet afhængig af fiktioner. Forestillede scenarier og virtuelle verdener former i dag, hvordan krige forberedes, udkæmpes og behandles. Militæret har således bevæget sig ind på et felt, man sjældent forbinder med krig - æstetikken. Diverse begreber, der traditionelt tilhører teorien om kunst og repræsentation, er migreret ind i den militære sfære og har fået en ny aktualitet. Begreber som fiktionalitet, erfaring, realisme, suspension of disbelief er blevet afgørende for, hvordan krige føres i dag. Samtidig har de æstetiske felter selv reageret på militariseringen af æstetikken. Litteraturen, billedkunsten, filmen og teatret har på forskellig vis søgt at genvinde kunstens kritiske potentiale. Projektet undersøger dette sammenfald af krig og æstetik i det 21. århundrede. Selvom krigene i Irak, Afghanistan og Syrien har fået en række forskere til på ny at reflektere over, hvad en humanistisk tilgang til forståelsen af krig kan tilbyde, mangler der en grundlæggende æstetisk teori om samtidens krige. Projektets mål er at udvikle den.

Lektor Martin Bak Jørgensen, Aalborg Universitet, Institut for Kultur og Globale Studier

Bevilling: 6.032.600 kr.

Trods øget opmærksomhed omkring migranters brug af informations- og kommunikationsteknologi (ICT) er der indenfor migrationsforskningen mangel på viden om migranters digitale praksisser. Gennem anvendelse af mixed methods, herunder etnografiske og digitale computationelle tilgange, undersøger DIGINAUTS, hvordan migranter navigerer digitalt, undervejs såvel som ved ankomst til Europa, samt hvordan ICT, migrantpraksisser og hjælpenetværk i modtagerlandene medierer og rekonfigurerer hinanden. Det er en tese i projektet, at ICT-værktøjerne er potentielle med-skabere af nye socio-tekniske netværk, fællesskaber og solidaritetsformer, som kan give anledning til nye forståelser af migranter som politiske aktører i det europæiske grænseregime. Gennem tre delprojekter undersøges konkrete ruter og samlingspunkter for migranter i hhv. den dansk-tyske og dansk-svenske grænseregion samt i den nordlige del af Middelhavsregionen med Athen som centrum.

Professor David Reimer, Aarhus Universitet, DPU – Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse

4.798.281 kr. 

Formålet med projektet er at undersøge to aspekter af skolekultur i den danske folkeskole, der er vigtige for fremkomsten af social- og kønsulighed imellem elever: Skolens orientering mod videregående uddannelser, som i en amerikansk ”high school” kontekst er blevet defineret som skolens organisatoriske habitus og fremkomsten af kønsstereotyper, såsom forventninger omkring elevernes kompetencer og præferencer baseret på deres køn. Til at undersøge skolekultur vil projektet anvende to forskellige datagrundlag. For det første vil der i forbindelse med projektet blive udviklet og udført spørgeskemaundersøgelser med henblik på at indfange lærerne og elevernes værdier, attituder og praksisser. For det andet vil projektet undersøge skolekultur ved at anvende nyligt tilgængelige former for proces-generede data på skolerne (”big data”), som genereres i brugen af læringsplatforme og learning management systems (”LMS”) i den danske folkeskole.