Forskning i sundhed, behandling og trivsel hos de ældste

28.06.2018

Hvordan kan behandlingen i de sidste leveår forbedres? Bør vi forstå trivsel hos de ældste ældre anderledes, end vi gør i dag?

Dansk Center for Aldringsforskning (DARC) ved Institut for Folkesundhed på SDU forsker i menneskets aldring, med fokus på de ældste ældre (+90 år).

Professor og leder af centret Kaare Christensen, Syddansk Universitet modtager 10 mio. kr. fra VELUX FONDEN til et fem-årigt projekt i samarbejde med professor Jens Søndergaard og professor Frans Boch Waldorff fra Forskningsenhed for Almen Praksis, og professor Peter Simonsen og professor Anne-Marie Mai fra Institut for Kulturvidenskaber, begge SDU.

De tre forskningsmiljøer vil indsamle ny sundhedsfaglig viden om sundhed, behandling og trivsel hos de ældste aldersgrupper.

Professor Kaare Christensen, SDU, siger: Jeg er utrolig glad for at kunne fortsætte arbejdet med DARC III og samarbejdet med VELUX FONDEN. Vores fælles indsats har givet et løft til aldringsforskningen og mere viden om de allerældste.

En markant og vigtig gruppe

- Nu fortsætter vi i en ny og spændende retning. Der er allerede i dag mere end 40.000 ældre over 90 år, så det er en markant og stor gruppe, der ikke må blive overset. Vi skal kende deres behov og vide, hvordan vi behandler dem bedst muligt. Så der er mange gode grunde til at interessere sig for netop de ældste ældre, og nu samler vi så kræfterne i forskning inden for folkesundhedsvidenskab, almen medicin og litteraturvidenskab for at få øget viden om dem som forhåbentlig kan gavne de ældste nu og fremover, siger Kaare Christensen.

Direktør Ane Hendriksen, VELUX FONDEN, siger:

”Bevillingen føjer sig til det store og solide arbejde, der er udført i DARC. Udover en øget tværfaglighed på det sundhedsvidenskabelige område, vil projektet bidrage med resultater og viden, som både samfundet og de ældre selv kan få glæde af”, siger direktør Ane Hendriksen, VELUX FONDEN.

Forståelsen af de ældre skal nuanceres

Metoden vil ikke være de fysiologiske mål som blodtryk eller gangdistance og traditionelle målefaktorer. I stedet tilgår forskningen via en mere hverdagsnær tilgang til de ældste ældres liv, hvor den praktiserende læge kan bidrage med nyttig information, da lægen typisk er den centrale sundhedsperson i de ældres liv og har et dybt kendskab til sundhed, sygdom og livsomstændigheder hos den enkelte.

Ved flere faglige tilgange kan forståelsen af de ældste ældre nuanceres. Litteraturstudier kan bidrage med analyser af samfundets forestillinger og fordomme om det levede liv hos de ældste ældre, og hvordan det ændrer sig over tid.

Projektet har blandt andet fokus på, hvilke faktorer der påvirker lægers forslag til behandling, om behandlingen af de skrøbeligste ældre sidst i livet kan forbedres samt om den sundhedsfaglige forståelse af trivsel (well-being) er i overensstemmelse med de ældres egen forståelse.

Dansk Center for Aldringsforskning DARC - lidt om resultaterne:
 

DARC I
Finansiering: 22 mio. kr. fra VELUX FONDEN 2007-2011
5-årigt projekt – ’Hvorfor ældes vi så forskelligt?’ Med centret har man etableret et tværfagligt samarbejde på nationalt niveau, hvor veletablerede forskningsmiljøer indenfor epidemiologi, social epidemiologi og molekylær gerontologi arbejder ligeværdigt sammen. Samarbejdet har muliggjort undersøgelser af genetiske og miljømæssige faktorers betydning for ældres kognitive og fysiske funktionsniveau.

DARC II
Finansiering: 25 mio. kr. fra VELUX FONDEN 2012-2018
5-årigt projekt – ’Er de år, som lægges til livet, gode år?’ Her har man blandt andet vist, at ikke alene klarer mange flere sig til de højeste aldre, men også med et højere funktionsniveau, især intellektuelt, samt at der er grundlag for at forvente, at denne positive udvikling fortsætter. Blandt andre positive fund har været en påvisning af, at ældre ikke på længere sigt tager kognitivt skade af at være i fuld narkose i forbindelse med kirurgiske indgreb. Man leder efter flere genetiske faktorer og mekanismer, der i samspillet med miljøet influerer på menneskers biologiske aldring. En viden, der på sigt har mulighed for også at kunne bruges i patientbehandlingen.

Centret har fortsat det tværfaglige i højsædet, fx er alle ph.d.-projekter tilknyttet to forskellige institutioner og har to vejledere. Således er man godt i gang med at uddanne den kommende generation af forskere indenfor aldring med en bred basis.

Læs artiklen 'Dansk aldringsforskning på verdenskortet'

News