Civilsamfundet hjælper udsatte borgere til at blive mere selvhjulpne
20.12.2018
Hver december dukker overskrifterne op: ”Rekordmange ansøger om julehjælp”, ”Udsatte børnefamilier søger om hjælp til at holde jul”. Ét er julehjælp her og nu – noget andet er indsatsen efter jul. Her samarbejder organisationer og frivillige med børnefamilierne.
VELUX FONDEN har støttet fem organisationers opfølgning på julehjælpen i tidsrummet 2013-2018. De fem organisationer er: Dansk Folkehjælp, Kirkens Korshær, Røde Kors, Frelsens Hær og Mødrehjælpen. Nu har Oxford Research evalueret indsatsen.
Formålet med den ’opfølgende julehjælp’ er, at de familier, der modtager julehjælp, skal blive mere selvhjulpne og på sigt bevæge sig væk fra behovet for julehjælp.
Eksempler på opfølgende julehjælp:
- tilbud om krisehjælp
- familiestøtte
- konflikthåndtering
- socialt netværk
- økonomisk rådgivning
- bisidderordning
- børneaktiviteter
- lektiehjælp
- sommercamps osv.
I projekterne består arbejdet i at udvikle metoder til, hvordan borgere og familier i en socialt udsat position kan blive mere selvhjulpne.
Hjælp til selvhjælp
De fem organisationers indsatser har virket i fem år (Mødrehjælpen dog tre år), og nu viser en evaluering fra Oxford Research, at selv meget udsatte familier kan støttes i at blive mere selvhjulpne. Men det kræver tid og en høj intensitet i indsatsen. Store behov kræver store indsatser, og det er positivt, at det lykkes trods kompleksiteten, konkluderer Oxford Research i rapporten.
Overordnet konkluderer rapporten, at civilsamfundet spiller en væsentlig rolle, når borgere i en socialt udsat position skal bringes tættere på uddannelse og beskæftigelse.
Selv små skridt er vigtige
De fem organisationers indsats har naturligvis både lighedspunkter og forskelligheder. Vejen til selvforsørgelse og fuld selvstændighed er lang og for nogle af deltagerne endog meget lang.
Graden af ’selvhjulpenhed’ varierer. For mange af deltagerne handler det om at tage nogle indledende små skridt på en lang vej.
De små første skridt er forudsætningen for at komme i gang med en længere rejse mod arbejde, uddannelse, selvstændighed, menneskeligt overskud mv.
Det kan lade sig gøre at flytte selv meget udsatte familier
I VELUX FONDEN glæder vi os over, at evalueringen viser, at familierne oplever, at de har noget at byde ind med til andre familier i samme situation.Mange udsatte familier kan opleve at være isolerede – både geografisk og socialt, og de kan have en følelse af, at være ’udelukket’ fra samfundets fællesskaber (uddannelse, job, arbejdsliv, netværk).
Civilsamfundet som afgørende faktor
Her kan civilsamfundsorganisationer noget særligt. De har en nøgle til at komme i dialog med mennesker, der ellers kan have skepsis til ’system og myndigheder’.
Via deres aktiviteter og projekter kan de invitere familierne med ind i nogle nye fællesskaber, hvor de møder andre i samme situation. Det kan være med til at skabe et fundament i familien. For nogle kan det i sig selv være en prøvelse overhovedet at tage kontakt til andre mennesker. Her har organisationerne flere strenge at spille på. De kan tilbyde aktiviteter til børnene, mens forældrene får mulighed for at etablere nye relationer, modtager støtte i forhold til familiens udfordringer eller deltager i foredrag om børn og unges trivsel.
Læs om de fem organisationer indsats og deres resultater:
Dansk Folkehjælp
’FamilieNET’ er en ramme, hvor man øver sig i at gå fra at være socialt isoleret til at have et netværk, samtidig med at deltagernes tro på egne evner (og hermed ansvaret for eget liv) bliver øget. Målet er, at en andel af de familier, der gennemfører et forløb fortsætter som frivillige mentorer og rollemodeller for nye familier i projektet.
Evalueringen viser, at deltagerne selv tager initiativ og dermed udviser ansvar både for eget liv og for fællesskabet. Det er Oxford Researchs vurdering, at FamilieNET når de mål, som man har sat sig.
FamilieNET adskiller sig fra de øvrige organisationers aktiviteter ved den høje grad af fokus på inddragelse af deltagerne og det at give deltagerne ”ansvaret” tilbage for eget (social)liv. Dette er et paradigmeskifte for Dansk Folkehjælp og dermed også en tilgang, organisationen har skullet arbejde med i forhold til sine frivillige. Det er Oxford Researchs vurdering, at Dansk Folkehjælp er kommet meget langt i dette paradigmeskifte, hvor nogle afdelinger er helt i mål, og andre er på vej. Det er samtidig vurderingen, at paradigmeskiftet mod ”hjælp til selvhjælp” virker og giver deltagerne konkrete redskaber til at håndtere hverdagen, børnene og deres egen vej ud af isolation.
Det er tydeligt, at selv små, praktiske skridt har stor betydning for deltagerne, fordi de erfarer, at de kan noget – også noget, andre kan bruge.
Herudover giver FamilieNET deltagerne en kontaktflade, der for mange udgør et egentligt netværk også uden for de fælles aktiviteter. Ligeledes ses det, at det også i aktiviteterne er kontakten mellem deltagerne, der er i højsædet, og ikke kontakten mellem deltagere og frivillige.
Dansk Folkehjælp har i projektet lært, at deltagerkredsen i et forløb skal være væsentligt mindre end først antaget, og at målgruppen i det hele taget er så udfordret, at det kræver ikke alene mindre grupper, men også et mere intensivt arbejde.
Kirkens Korshær
Kirkens Korshær tilbyder en bred vifte af aktiviteter- både åbne og lukkede. De åbne aktiviteter (madpakkecafé, ungeklub, rådgivning) giver særligt børnene et frirum, hvor de kan øve deres sociale kompetencer og være en del af et fællesskab, som kan være medvirkende til at øge deres trivsel, mens de lukkede aktiviteter af behandlende karakter med fagprofessionelle giver rum til, at deltagerne i højere grad kan mærke sig selv, øge deres mentale overskud og tro på forandring.
Kirkens Korshær har i projektet lært, at det primært er professionelle, som kan varetage de lukkede, behandlende forløb, da de kræver en socialfaglig baggrund.
Røde Kors
Røde Kors har udviklet et solidt koncept for en Familiecamp, der indeholder såvel gode oplevelser for børn og voksne som reel undervisningstilbud til forældrene. Familiecamps har undervisningen som sin kerne, hvilket også stiller krav om, at deltagerne er motiverede for og ønsker at modtage undervisning.
Familiecampen gennemføres af fagprofessionelle og frivillige. Der deltager ganske mange frivillige i forhold til antallet af deltagere. Dette skyldes, at de frivillige står for en række aktiviteter i dagsprogrammet. De frivillige igangsætter aktiviteter både i det strukturerede program og i de timer, hvor programmet er mere løst.
De fagprofessionelle står for undervisningen, og Røde Kors har et højt ambitionsniveau i forhold til den faglige kvalitet. Undervisningens temaer er budgetlægning, netværksdannelse, selvværd, konfliktløsning og kommunikation.
Familiecampen varer op til fem dage og er dermed en kort og intensiv indsats. Deltagerne tilkendegiver i høj grad at få udbytte på en række forskellige parametre. De emner, hvor campen underviser i brug af specifikke redskaber – kommunikation, anerkendelse og konflikthåndtering – viser det største udbytte. Forældrene oplever også at få en øget bevidsthed om egne forældreevner og at se nye sider hos sig selv såvel som hos børnene.
Frelsens Hærs ’Familieværkstedet’ opnår de ønskede resultater – også på langt sigt.
Indsatsen bygger på mange års erfaring med familie- og relationsarbejde og har sin tilgang til arbejdet rodfæstet i det kristne grundlag, som beskrives med ’kærlighed’, ’medvandrer’ og ’ikke-dømmende ligeværd’.
Familieværkstedet består af aktiviteter for små og store børn, gruppesamtaler med voksne, børn, teenagere og fællesspisning. Desuden kan man få hjælp til jobsøgning, økonomistyring og en bisidder med til vigtige møder.
Helhedsorienteringen og princippet om ’medvandring’ gør indsatsen skræddersyet, foranderlig og grundig, konkluderer Oxford Research. Udgangspunktet er det personlige møde og de individuelle behov i fællesskabets rammer.
Familieværkstedets deltagere får både netværk og tilhørsforhold til et fællesskab. Deltagerne øger deres forældreevner og styrker positive familiedynamikker. Deltagerne øger deres selvværd og motivation for at ændre deres livssituation. Flere får mod på uddannelse og arbejde, og cirka en fjerdedel opnår – mens de er i projektet - en tilknytning til arbejdsmarkedet.
Den helt afgørende pointe for Familieværkstedet er, at det tager tid – meget tid – og kræver en helhedsorienteret grundighed. Dette sammen med en høj tilgængelighed og et ikke-dømmende miljø.
Mødrehjælpen
’Måltidet’ er et tilbud om madlavning og fællesspisning på en lokal folkeskole hver 14. dag. Mødrehjælpen har i løbet af projektperioden formået at udvikle, teste og skalere Måltidskonceptet i et antal lokalforeninger, der overstiger de opstillede mål om udbredelse til 5-10 lokalforeninger udover to pilotsteder. Derudover har man udviklet og afholdt et antal lokale, faglige udviklingsfora med fokus på vidensdeling og netværk mellem lokalforeninger.
Evalueringen viser, at Måltidet har en positiv effekt i forhold til at øge familiernes viden om sunde madvaner og lyst til at bruge spisesituationen som afsæt for positivt familiesamvær. Dette leder til en styrket tro på deres egne ressourcer som forældre, så de i højere grad kan overskue fx at have deres børn med i køkkenet til madlavningen.
Ovenstående udvikling formodes at give både forældre og børn større trivsel på længere sigt, ligesom evaluator også vurderer, at deltagerne får et netværk, hvor de kan ”øve sig i at være sociale igen”.
Måltidet er en konceptualiseret indsats, som udelukkende varetages af frivillige. Der betyder, at den er særligt håndterbar at søsætte og drifte nye steder.
Autentisk interesse og empati
Evalueringen fra Oxford Research fremhæver: Der er stor taknemmelighed fra deltagerne. Flere nævner eksplicit taknemmelighed over, at andre vil bruge deres (fri)tid sammen med dem – og her skelnes ikke mellem professionelle og frivillige. Dette er ikke logisk, idet mange deltagere netop møder professionelle, der møder dem som en del af deres arbejde. Oxford Research vurderer, at når indsatsen sker i regi af civilsamfundet giver det en grundlæggende oplevelse af autentisk interesse og empati.
Familierne kan ofte deltage i flere aktiviteter i civilsamfundsorganisationerne. De er ikke visiteret til én ting, men kan selv vælge at supplere med det, de oplever at have udbytte af. Dette sker i stor stil, hvilket også understreger, at indsatsen sjældent er isoleret til et enkelt tilbud, men reelt udgør en langt bredere og mere intensiv indsats.
Borgeren kan selv vælge, hvad vedkommende vil deltage i. Ligesom frivillighed har betydning i forhold til udbuddet af indsatserne, har den også betydning på ”efterspørgselssiden”. Familierne kan deltage, eller de kan lade være. Møder de ikke frem, medfører det ikke repressalier, men flere af organisationerne fremhæver, at ”fravær” fører til en opfølgning telefonisk, for at understrege, at ”de var savnet”.
Oxford Research konstaterer, at civilsamfundet kan noget, som det offentlige ikke kan, og det skinner igennem på tværs af aktiviteter og organisationer.
Se hele evalueringsrapporten fra Oxford Research
En intensiv, vedvarende og helhedsorienteret indsats
Afslutningsvis konkluderer evalueringen:
”Vi ser flere deltagere, der faktisk når hele vejen til job eller uddannelse, mens hovedparten tager væsentlige skridt på vejen i form af at bryde den sociale isolation og øge selvværdet, trivslen og forældreevnerne.”
Det er samtidig tydeligt, at for at nå disse resultater kræves der en intensiv, vedvarende og helhedsorienteret indsats. Det er Oxford Researchs vurdering, at en væsentlig tværgående læring fra VELUX FONDENs støtte til ’opfølgende julehjælp’ er, at det kan lade sig gøre at forbedre selv meget udsatte familiers muligheder, men at det kræver meget tid og mange ”strenge at spille på”.