Isfisken: Et af dyrerigets ekstremer bidrager til øjenforskning

En rask nethinde har både udvendige kar i en anatomisk struktur – kaldet choriocapillaris – på nethindens yderside og retinale kar på nethindens inderside. Det fine netværk af blodkar er fint tilpasset til netop at matche den iltforsyning, nethinden har behov for.
Hvis denne balance forskydes, kan det føre til alvorlige komplikationer, fx stærk synsnedsættelse og endda blindhed. Det er altså tydeligt, at dannelsen af nye blodkar i og omkring vores nethinde er en risikabel affære, der kan føre til en række sygdomstilstande.

Derfor kan det også undre, at der findes dyr med en meget stor karindvækst i nethinden, som tilsyneladende ikke har samme problemer.

Nethindens opbygning er ens i en meget høj grad i alle dyr med en rygrad (hvirveldyr), og ved at studere dyr, som håndterer denne problemstilling til perfektion, kan vi blive klogere på, hvordan det er muligt at danne nye kar i nethinden uden skadelige effekter. Denne situation er det såkaldte August Krogh-princip, nemlig ”at der for ethvert medicinsk problem eller spørgsmål findes en særligt egnet dyremodel til netop at studere denne problemstilling.” 

Det viser sig, at de hvirveldyr, der har den suverænt største indvækst af blodkar i nethinden, er en gruppe af antarktiske fisk kaldet isfisk. Navnet kommer af, at disse fisk lever i det sydlige ocean omkring Antarktis i isrigt farvand, og at de som de eneste hvirveldyr ikke har det røde iltbærende pigment hæmoglobin i blodet og derfor fremstår blege og med mælkehvidt blod.

Uden hæmoglobin har blodet kun en kapacitet til at bære 10 % af det normale iltindhold, og derfor har isfisk helt særlige tilpasninger i alle iltkrævende organer og strukturer, så tilstrækkelig ilt kan føres frem. Netop derfor har isfisk en ekstrem grad af karnydannelse i nethinden under deres udvikling – faktisk er det kun ganske få procent af nethindens overflade, der ikke dækkes af indvoksende blodkar. Så hvordan kan det nu være, at isfisk kan tolerere en så høj grad af karnydannelse, når vi, og de dyremodeller vi traditionelt anvender, ikke kan?

Med støtte fra VELUX FONDEN har jeg fået muligheden for med meget avancerede skanningsteknikker at undersøge netop dette spørgsmål på øjne fra isfisk indsamlet på en ekspedition ved den Antarktiske Halvø.
Forhåbentligt vil dette arbejde give en meget dybere forståelse for de tilpasninger, der kan beskytte den skrøbelige nethinde under indvæksten af nye blodkar.

Alle fotos venligst udlånt af Henrik Lauridsen