Kærlighed og vrede. Syv humanvidenskabelige projekter sætter hverdagen i perspektiv

Fabula-NET er et interdisciplinært samarbejde mellem litteraturforskning, lingvistik og informatik med det formål at udvide rækkevidden af maskinlæring med domæneviden fra humaniora. Litteraturens mangedimensionale og komplekse tekster udgør et særligt udfordrende materiale med et potentiale for at udvikle nye modeller til automatiseret tekstklassifikation. Projektet benytter fraktalanalyse, sentimentanalyse, avancerede sprogmodeller og dybe neurale netværk til at beskrive teksters indre sammenhænge ud fra hypotesen, at et vellykket litterært værk udviser en særlig variation mellem forudsigelighed og uforudsigelighed. Denne variation afspejles især i narrativets dynamiske egenskaber. Den samlede model kan bruges til at klassificere tekster som høj/lav kvalitet og succesfuld/ikke succesfuld, hvilket understøttes af foreløbige undersøgelser af eksempelvis H. C. Andersens eventyr og J. K. Rowlings romaner. Projektet er flersprogligt og arbejder med et meget stort korpus på engelsk, dansk og kinesisk i samarbejde med en række eksperter, der bidrager til at validere den automatiserede analyses resultater. Anvendelsesmulighederne for denne teknologi er omfattende, og den vil kunne vinde indpas på både biblioteker og forlag til søgning i og vurdering af tekster, og i forskning til at forstå og sammenligne store samlinger af tekster fra verdenslitteraturen på et niveau højere end kompilerede enkeltanalyser. Anvendelsen vil også kunne udvikles til andre typer tekster og bidrage til at øge kvaliteten af fx. automatisk genereret tekst.

Organisations- og ledelsesteori sigter mod at udvikle akademisk viden, som er brugbar for organisatoriske aktører i deres stræben efter organisatoriske og samfundsmæssige mål. Den aktuelle debat går på, hvorvidt denne relevans er tilstede eller ej, ikke på dens karakter. Tidligere forskning viser dog, at akademisk viden, selv når den er praksisrelevant, ikke altid får de forventede konsekvenser. Det kan opstå uforudsete konsekvenser, som i nogle tilfælde viser sig at være meget lidt ønskværdige for samfundet. Det var fx tilfældet, da SKAT implementerede arbejdsredskaber inspireret af New Public Management, som medvirkede til udbyttekrisen. Dette projekt sigter mod at udvikle viden om, hvordan, og under hvilke betingelser, der opstår uønskede effekter af akademisk viden i forbindelse med dens implementering i organisatorisk praksis. Formålet er at bidrage til at forebygge, identificere og afhjælpe uforudsete konsekvenser af akademisk viden, som ikke er ønskværdige for samfundet.

Imens verden kæmper med sundhedskriser, naturkatastrofer og væbnet konflikt, som øger behovet for humanitær bistand, stiger nødvendigheden af samarbejde imellem den private sektor og humanitære organisationer. Kernegruppen HUMAC undersøger om­­ – og hvordan – samarbejde imellem virksomheder og humanitære organisationer kan organiseres på en etisk, effektiv og bæredygtig måde. Gruppen laver dybdegående procesorienteret forskning i forskellige krisesituationer for at analysere, hvordan partnere organiserer deres samarbejde og håndterer de udfordringer, de møder undervejs. HUMAC’s sigte er at bidrage til livsvigtig forskningsbaseret viden samt teoretisk indsigt i organisatoriske dynamikker, komplikationer og løsninger i samarbejdet imellem mellem virksomheder og humanitære organisationer i krisesituationer. Projektets mål er at opnå en bedre indsigt i udfordringerne forbundet med samarbejdet mellem virksomheder og humanitære organisationer, som kan understøtte en mere effektiv levering af bistand til folk i nød.

Romantisk kærlighed betragtes sædvanligvis som æterisk og privat. Projektet stiller spørgsmålstegn ved dette ved at undersøge kærlighedens materialitet i Europa i det 19. og 20. århundrede. Forskningsgruppen vil gerne påvise, hvorledes den romantiske kærlighed også antager materiel form på et tidspunkt, hvor trykkekulturen skaber et rum, i hvilken der er plads til, at den kan tage form. Hvorledes påvirkes vi, både følelsesmæssigt og fysisk, af at læse om kærlighed? Hvor søger vi disse romantiske historier, hvor fører de os hen? Hvordan ændres tanken om den romantiske kærlighed fra det 19. til det 20. århundrede? Hvorledes kan kærlighedens sprog være både personligt og universelt på samme tid? Hvilken rolle spiller filosofien og den romantiske litteratur for den måde, vi udtrykker kærlighed på? Gennem studier af litterær turisme, af topoi i britisk trykkekultur, private udtryksformer i kærlighedsbreve, og studiet af en 1900-tals afhandling om kærlighed, vil gruppen bidrage til sådan en ’kærlighedens materialhistorie’ - håbet er at påvise en tæt forbindelse mellem kærlighedens fysiske steder og følelsernes immaterialitet. 

Forskningsprojektet ønsker at italesætte den globale forbrugs- og affaldskrise ved at undersøge affald (eng.: waste) genereret af den religion, der nok mest er kendt for sit anti-materialistiske værdigrundlag, nemlig Buddhismen. I projektet arbejder vi med en definition af buddhistisk affald som ‘affald og restprodukter, der er genereret gennem buddhistisk praksis, hvortil buddhister tilskriver følelsesmæssig, moralsk og religiøs betydning.’ Hermed introducerer vi et nyt forskningsfelt, hvor affald er en eksemplarisk genstand for tværvidenskabelig vidensproduktion. Projektet søger dermed at berige vores forståelse af buddhismen fra en utraditionel og skæv synsvinkel. Samtidig bidrager projektet konkret til vores akutte behov for en bedre forståelse af vore dages affaldskultur ved inddragelse af et ofte overset felt, nemlig religion.

Projektet er den første komparative, dybdegående undersøgelse af de voksende katolske befolkningsgrupper i Danmark og deres bånd til den bredere verden. Immigration og kulturel integration har i årtier været øverst på den politiske dagsorden med næsten automatisk reference til Islam og muslimer. Men i dagens Danmark er der mindst lige så mange indvandrere med en kristen som en muslimsk baggrund. En stor del af disse indvandrere er katolikker, men der findes stort set ingen forskning om katolicisme i Danmark. Projektet vil afdække hvordan katolicismen udleves i bevægelsen ud og ind af Danmark og analysere hvordan katolsk tro og praksis hænger sammen med en katolsk-inspireret etik, der påvirker holdninger til moral, arbejde, krop og identitet. Studiet vil tage udgangspunkt i fem case studier af henholdsvis polske, mellemøstlige, nigerianske (vestafrikanske), filippinske og spansk/mexicanske minoritetsgrupper og deres nationale og transnationale netværk. Teoretisk vil studiet diskutere globalisering som en dialog mellem ’mange moderniteter’, hvor kulturelle og religiøse forestillinger spiller en væsentlig rolle for fortolkninger af det moderne projekt i en global tidsalder. 

Vreden er allestedsnærværende, trods den oftest betragtes som en negativ følelse, som samfundets borgere forventes at styre igennem følelsesmæssig selvkontrol. Igennem kvalitative casestudier på tværs af to generationer og i forskellige kontekster - retssalen, jobcentret, den yderste højrefløj og subkulturer omkring punk, hiphop og death metal - undersøger vi, hvad vreden gør i samfundet. For vrede er ikke bare en destruktiv kilde til splittelse og eksklusion. Den kan også mobiliseres til kritik af uretfærdighed, eller bidrage til at skabe fællesskaber. Men for at vreden anerkendes som et legitimt udtryk, skal den retfærdiggøres. Dette forskningsprojekt undersøger, hvilke normer der regulerer vrede, og om disse normer afhænger af sociale positioner, således at vredens legitimitet afhænger af køn, klasse, alder og etnicitet. Projektet søger at opnå en bedre forståelse af de følelsesmæssige krav, der ligger tavst under det sociale liv. Videre søger projektet at belyse, hvordan normer for vredesudtryk kan bidrage til marginalisering af underprivilegerede grupper.