Gymnasieelever skal bistå forskere med at afdække 1960’ernes familierevolution

I de kommende år skal ca. 3000 gymnasieelever interviewe og indsamle over 1.000 livshistorier fra ældre borgere, der som voksne har oplevet 1960’ernes og 1970’ernes familierevolution. Vidnesbyrdene fra de mange danskere skal indgå i projektet ”Familierevolutionen i Danmark”, som ledes af professor Klaus Petersen og adjunkt Cecilie Bjerre fra Syddansk Universitet. VELUX FONDEN har støttet projektet med 8,9 mio. kr. i perioden fra 2024 til 2028.

Formålet med projektet er at forstå de voldsomme forandringer i danskernes familieliv, som skete mellem 1960 og 1980 – ikke blot den overordnede strukturelle samfundsudvikling, men den oplevede historie, som den erindres af dem, der levede den. Det var en periode, hvor den store efterspørgsel efter arbejdskraft bragte kvinder ud på arbejdsmarkedet, hvor kønsrollerne ændrede sig, ægteskabet mistede sin status, og hvor velfærdsstatens familiepolitik flyttede en omsorgsopgaver fra familien til bl.a. vuggestuer og børnehaver. Hvordan var det at leve i en tid med så dramatiske forandringer?

”Vi ved en hel del om den strukturelle udvikling i perioden, set ovenfra – fx politiske forandringer, nye love, ændringer i økonomiske vilkår og i og forskellige samfundsinstitutioners rolle – men vi ved forbavsende lidt om, hvordan såkaldt almindelige mennesker oplevede forandringerne i deres eget liv og familie. Her har vi stort set ingen kilder, og vi håber, at projektet kan udfylde nogle af hullerne,” fortæller Klaus Petersen. 

For VELUX FONDEN passer projektet smukt ind i visionen om et bæredygtigt demokratisk samfund, understreger Henrik Tronier, der er programchef for human- og samfundsvidenskabelig forskning og kultur: 

”Projektet giver handle- og stemmekraft til de mennesker, der har oplevet historien, så deres vidnesbyrd kan være med til at forme, hvordan vi udfolder og fremstiller dette vigtige stykke Danmarkshistorie. På den måde bidrager det til en demokratisering af historieskrivningen,” siger Henrik Tronier.

Humanistisk borgervidenskab

Også metodisk er projektet nyskabende, for det benytter elementer af såkaldt Citizen Science eller borgervidenskab, som ellers primært kendes fra naturvidenskab. Metoden indebærer, at ikke-forskere bidrager med at indsamle empiri til brug for forskning – i naturvidenskab fx ved at registrere fugle eller planter – men metoden bruges meget sjældent i humanistiske fag som historie. Det laver projektet om på ved at engagere ca. 3000 gymnasieelever til at udføre de 1000 interview med ældre borgere, som skal danne basis for forskningen. Cecilie Bjerre fortæller: 

”Vi har udarbejdet et undervisningsforløb for eleverne om perioden, og om hvordan man indsamler kvalitative data i form af livshistorieinterviews, og som en del af forløbet skal eleverne selv finde informanter og gennemføre interviews, som de så afleverer til os på SDU. Det giver os helt unik empiri, og det giver eleverne indsigt i humanistiske forskningsmetoder, og ikke mindst i sammenhængen mellem deres egen familiehistorie og den store samfundshistorie,” understreger hun. 

Forskerholdet bag projektet har allerede gennemført flere pilotprojekter, hvor metoden er afprøvet med meget positive resultater. Udviklingen af projektet er sket i et tæt samarbejde med Citizen Science Centret på SDU og en række fagligt engagerede gymnasielærere. For VELUX FONDENs programchef Henrik Tronier giver det metodiske greb ekstra værdi til projektet – og bidrager i sidste ende også til den demokratiske sammenhængskraft: 

”Det er et kæmpe plus, at projektet giver unge mennesker mulighed for at prøve kræfter med humanistisk faglighed og forskningsmetoder. På den måde er det et originalt bidrag til at udbrede kendskabet til humaniora i den unge generation – og så skaber det en helt konkret ramme om vigtige samtaler mellem unge og ældre generationer, som i sig selv styrker sammenhængskraften,” siger Henrik Tronier.

Database giver nye muligheder

Når eleverne har indsamlet de mange vidnesbyrd, starter den analytiske del af projektet. Her vil forskerne kombinere nye algoritmiske tekstanalysemetoder med mere traditionelle kvalitative metoder for at analysere mønstre i livshistorierne, bl.a. når det gælder køn, generation og social baggrund. Også andre forskere vil kunne få adgang til projektets empiri: Interviewene transskriberes og lægges ind i en struktureret livshistoriedatabase, som bliver åben for alle forskere. 

Projektet vil både munde ud i en række videnskabelige artikler, en digital lærebog til gymnasiet og en webbaseret undervisningsplatform. Forskerne planlægger også at udgive en populærvidenskabelig bog.