Museumsprojekter går nord, øst og ned mod rødderne
VELUX FONDEN modtog i alt 15 interessetilkendegivelser fra danske museer og universiteter på museumsprogrammets åbne opslag i 2022. Heraf blev syv projektforslag inviteret til at udarbejde en fuld ansøgning og fik bevilget projektmodningsmidler på op til 100.000 kr.
Hvilke roller spiller mundtlige overleveringer og familiearkiver i historieforståelse i Grønland, Island, Danmark og på Færøerne, og hvordan kan man videreformidle hverdagsfortællinger på nye måder? Kan historiske dramaer fra Kina, Japan og Sydkorea kombineret med animationsudvikling aktualisere en gammel Østasiensamling og tiltrække et yngre publikum? Hvordan kan stueplanternes indtog i de danske hjem og interiørmalerier i 1800-tallet skabe nye modeller for museumspædagogik og publikumsengagement?
Det er omdrejningspunkterne for de tre projekter, som VELUX FONDEN i år giver bevillinger til under museumsprogrammet.
”Forskning og formidling er hinandens nødvendige forudsætninger i museernes udvikling,” siger Henrik Tronier, der er programchef for VELUX FONDENs humanvidenskabelige uddelingsområde. ”Uden forskning stivner museerne i forældet viden og utidssvarende formidlingsformer; uden nytænkt, engagerende formidling bliver ny forskningsviden ikke omsat til bred almennytte og en styrket demokratisk samtale. De tre projekter sammentænker på originale måder forskning og formidling i en og samme proces med omdrejningspunkt i inddragelse af borgernes egne erfaringer og oplevelser undervejs i processen. Dermed baner de vej for nye perspektiver og bredere dialoger om vigtige aktuelle spørgsmål og samfundsudfordringer.”
Programmets sidste bevillinger
Museumsprogrammet er udviklet i samarbejde med danske museer for at støtte originale integrerede forsknings- og formidlingsprojekter, der styrker samarbejdet mellem museernes forskere og formidlere og universiteternes humanvidenskabelige forskere. Siden programmets start i 2014 har VELUX FONDEN givet mere end 143 mio. kr. til i alt 31 meget forskellige museumsprojekter overalt i Danmark. Projekterne har skabt gode resultater og er lykkes med at skabe solide brobygninger mellem museer og universiteter. På fondens hjemmeside kan man finde et katalog med erfaringer og læringspunkter om samarbejdet fra en række bevilgede projekter. Årets bevillinger er dog programmets sidste, da der nu er kommet flere støttemuligheder på området, og fonden i sit strategiarbejde har besluttet at flytte fokus til opdyrkning af et nyt område for brobygning mellem humanvidenskab og kunst og kultur.
Fælles fortælling
Årets tre museumsprojekter har samarbejdet mellem forskning og museal formidling til fælles. Og som projekttitlerne viser, har de alle fokus på fortælling – fra ’Nordatlantiske Hverdagsfortællinger’ og ’Nye Østasiatiske Museumsfortællinger’ til ’Skjulte Plantehistorier’.
På Moesgaard Museum og de fire nationalmuseer skal de væve stedsligt forankrede personlige hverdagsfortællinger fra bygder i Grønland, Island og på Færøerne sammen i en flerstemmig historisk kortlægning. Projektleder, lektor Christian Vium fra Aarhus Universitet forklarer:
”Nutiden defineres af, hvordan vi erindrer og fortæller vores fælles historie. I de senere år er der opstået øget interesse i kolonihistorie, levende kulturarv og erindringsarbejde i det nordatlantiske område. Kvalitativ forskning i mundtlige overleveringer og lokalearkiver kan give nye indsigter i, hvordan lokalt forankrede hverdagsfortællinger vikler sig ind i større historiske begivenheder. I projektet ser vi frem til at samarbejde omkring bevaring og formidling af fortællinger og stemmer, der ofte udelades. Og på den måde bidrage til en demokratisk og finmasket nuancering af vores fælles historieskrivning, som vil blive stillet til rådighed for offentligheden gennem open access udgivelser, udstillinger, podcasts og en online platform.”
Projektet er et samarbejde mellem Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet og Moesgaard Museum, Det Kongelige Bibliotek, Nationalmuseet samt lokalarkiver og nationalmuseer i Grønland, Island og på Færøerne.
V. lektor Christian Vium, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet
Bevilling: 4.689.051 kr.
Hvilke roller spiller mundtlige overleveringer og familiearkiver i historieforståelse, og hvordan kan disse indsamles, registreres og videreformidles på nye måder? Med afsæt i tværfaglige samarbejder med lokale, regionale og nationale partnere og institutioner i Grønland, Island, Danmark og på Færøerne bevarer og formidler projektet ’Nordatlantiske Hverdagsfortællinger’ mundtlige overleveringer og familiearkiver, og tilvejebringer ny viden om deres betydning for vores fælles historieskrivning.
Projektet samtænker i sit fokus tre væsentlige retninger inden for nyere antropologi og kulturarvsforskning: affekt-, narrativ- og materialitetsteori. Projektet bidrager til vidensdeling, digitalisering af stedsspecifikke fortællinger og arkivmateriale samt formidling af fælles nordatlantisk kulturarv på baggrund af eksperimenterende tilgange til samskabelse, workshops og udstillinger.
– Med det historiske drama som drivkraft
Projektet er et samarbejde mellem Institut for Medier, Design, Læring og Erkendelse på Syddansk Universitet og Nationalmuseet samt The Animation Workshop på VIA University College.
V. seniorforsker Martin Petersen, Nationalmuseet
Bevilling: 4.699.650 kr.
’Nye Østasiatiske Museumsfortællinger’ (NØM) udvikler tidssvarende bud på etnografiske fortællinger på baggrund af forskning i historiske dramaer fra Østasien, transmediel teori og genstande fra Nationalmuseets Østasiensamling. I Østasien er historiske begivenheder, personer og materielle universer inspirationskilde i en række af det seneste årtis mest succesfulde transmedielle fortællinger, der udfolder sig på tværs af genrer som tegneserier, animation, tv-serier, film og spil. De historiske dramaer appellerer til seere, læsere og spillere, der ikke almindeligvis har historisk interesse, på tværs af alder, køn, uddannelse, religion og region.
I NØM undersøger og eksperimenterer Nationalmuseet, Animation Workshop, VIA og SDU med nye måder at formidle etnografiske samlinger på ud fra forskningsspørgsmålet: Hvordan kan vi formidle østasiatiske genstande på en aktualiserende, affektiv og engagerende måde, inspireret af historiske dramaer fra Østasien og transmediel teori?
Projektet er et samarbejde mellem Institut for Kommunikation og Kultur, Institut for Kultur og Samfund og Institut for Biologi, alle tre på Aarhus Universitet og Den Hirschsprungske Samling.
V. lektor Anette Vandsø, Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet
Bevilling: 4.680.885 kr.
Med projektet ’Skjulte Plantehistorier’ sætter Aarhus Universitet og Den Hirschsprungske Samling fokus på stueplanter som dansk kulturarv. Projektet afdækker og skaber offentlighed om de ’skjulte plantehistorier’, vi vanligvis ikke skænker megen opmærksomhed, fordi stueplanter er så integreret en del af vort interiør. Det gør vi ved at lade et tværfagligt team af biologer, kunst- og kulturhistorikere kaste et aktualiserende blik på de danske interiørstudier fra 1800-tallet, der udgør et unikt vidnesbyrd om planternes indtog i de borgerlige, danske hjem.
I forbindelse med den afsluttende udstilling omdannes Den Hirschsprungske Samling til et forum, hvor en polyfoni af ”plantehistorier” kan mødes og bryde. Her vil publikums personlige fortællinger gå i dialog med kunstens historier om det danske hjem med planter samt med forskernes viden om planternes kultur- og forædlingshistorier.
