Udvikling af sociale indsatser, der kan få flere med i fællesskaber

VELUX FONDEN inviterer med dette temakald civilsamfundets organisationer til at søge midler til metodeudviklingsprojekter, der med nye tilgange og metoder kan skabe inklusion af borgere i en socialt udsat position gennem deres deltagelse i fællesskaber. Ønsket er, at deltagelse i fællesskaber kan bidrage til mangfoldighed og sammenhængskraft i et demokratisk samfund.

En stor gruppe danskere befinder sig i en socialt udsat position og står uden for de fællesskaber, som beviseligt giver bedre trivsel og et mere selvhjulpent liv. 

VELUX FONDEN kalder på nytænkende indsatser, hvor der udvikles og afprøves nye metoder, der kan styrke den enkeltes vej ind i de fællesskaber, der findes i civilsamfundet, på arbejdsmarkedet og på uddannelsesinstitutioner. 

Mens man som individ kan få udvidet sit sociale netværk og styrket sin personlige handlekraft, gavner deres deltagelse i de mangfoldige fællesskaber også den bredere sociale sammenhæng, der er afgørende for et velfungerende demokrati.  

Fællesskaber kan fremme mangfoldighed, de kan bidrage til sammenhængskraften i samfundet, og de kan dermed understøtte demokratiet, vores tillid til hinanden og i sidste ende samfundets sociale bæredygtighed.

Det er vigtigt, at I læser vores vejledninger til ansøgninger grundigt, inden I udarbejder en ansøgning.

Der kan fremsendes ansøgninger til enten et pilotprojekt eller et metodeudviklingsprojekt.

Status
Lukket
Mindste ansøgningsbeløb
500.000 kr.
Ansøgning
- Åben for indsendelser
Ansøgning
- Deadline for indsendelser
14:00

Hvem er målgruppen for projekterne?

Målgruppen for indsatserne skal være enten børn, unge eller voksne i en socialt udsat position, og det skal beskrives, hvordan udsatheden kommer til udtryk for netop projektets målgruppe. 

Hvem kan søge?

  • Civilsamfundets foreninger og organisationer.
  • Kommuner og regioner kan ansøge, hvis projektet rummer et tæt samarbejde med civilsamfundets organisationer.
  • Kun danske organisationer med mindst ét årsregnskab kan søge.  

Vi støtter metodeudvikling

Der kan søges til metodeudviklingsprojekter, der ønsker at skabe nye veje ind i samfundets fællesskaber for borgere i en socialt udsat position på måder, hvor borgernes ressourcer bliver anvendt og anerkendt for på den måde at styrke den enkeltes handlekraft, selvværd og oplevelse af et tilhørsforhold og dermed den enkeltes muligheder for at skabe de ønskede forandringer i eget liv.

Med metodeudvikling forstås nye måder at afprøve et systematisk arbejde med at strukturere sin praksis for at opnå et bestemt formål. Det vil sige de faglige greb, virkemidler, organisationsformer og samarbejdsstrukturer, som I vil bringe i anvendelse for at få fællesskaberne til at fremstå og virke konstruktive, inkluderende og motiverende for borgerne. Projektets metodeudvikling kan med fordel tage udgangspunkt i projektets forandringsteori, som medsendes ansøgningen som et bilag. 

Vi støtter ikke

  • Byggeri/renovering 
  • Løbende drift og administration af institutioner eller organisationer, der ikke relaterer sig til projektet 
  • Opgaver, der falder ind under det offentliges og myndigheders forpligtelser 
  • Indsatser, der tilgodeser politiske, kommercielle eller erhvervsmæssige interesser 
  • Projekter, der udelukkende og alene omfatter terapi, forskning, kompetenceudvikling eller evaluering 
  • Events (fx festival, koncert eller lejre) 
  • Fortsættelse af allerede igangværende indsatser eller aktiviteter
  • Privatpersoner og kommercielle virksomheder.

Vurderingskriterier

VELUX FONDEN vægter faglig kvalitet, nyskabelse til det sociale felt og målgruppernes efterspørgsel. 

For at bedømme ansøgningernes kvalitet, relevans og realiserbarhed, anvender fonden eksterne sagkyndige fageksperter til at give en faglig vurdering af de prioriterede ansøgninger. 

Derfor er det vigtigt, at ansøgningen er konkret og fagligt argumenteret.  

I vores vurdering af ansøgningerne lægger vi vægt på: 

  • At indsatsen er beskrevet på baggrund af oplevede erfaringer i egen eller andres praksis 
  • At det fremstår klart og tydeligt, hvad der skal foregå og afprøves i projektet og hvordan 
  • At det fremgår, hvilken viden I forventer, at projektet vil generere (jeres evalueringsspørgsmål) – og hvad I selv skal bruge denne viden til efterfølgende 
  • At målgruppen for indsatsen er borgere i en socialt udsat position 
  • At det er beskrevet, hvordan indsatsen vil kvalificere og udvikle jeres eksisterende praksis 
  • At projektets forandringsteori og succeskriterier fremstår realistiske, og at I har konkrete og sandsynlige overvejelser om forankring efter projektperiodens ophør 
  • At civilsamfundets blivende fællesskaber spiller en central rolle i projektets indsats og gennemførelse
  • At indsatsen finder sted i Danmark
  • Ansøgningen skal være skrevet på dansk 

Har I spørgsmål?

Bevilgede ansøgninger kan forvente at kunne påbegynde projektarbejdet efter sommerferien 2025.

Har I spørgsmål i forbindelse med jeres ansøgning, er I velkomne til at kontakte os. 

Har I behov for at få afklaret, om jeres projektidé ligger inden for temakaldets formål, er I også velkomne til at sende et kort henvendelsesskema til os. 

Inspiration fra andre projekter med metodeudvikling

VELUX FONDEN har gennem mange år støttet metodeudvikling af virkningsfulde sociale indsatser. Se, hvad vi tidligere har støttet.
  
Læs om seks foreningers erfaringer med at gøre mennesker i udsatte positioner til medskabere af frivillige foreningsfællesskaber

Kontakt