Sociale drivkræfter og barrierer for klimavenlig kost
Projektbeskrivelse
Omlægning af flere danskeres madvaner til en mere plantebaseret diæt vil bidrage til at nedsætte Danmarks klimabelastning. Projektets formål er at belyse de muligheder og forhindringer, danskerne støder på, når de forsøger at spise en mere plantebaseret og klimavenlig kost. I projektet undersøger vi udbredelsen af plantebaseret spisning blandt danskere generelt. Samtidig undersøger vi, hvordan unge danskere fra 18-30 år lægger om til og fastholdes i at spise mere plantebaseret mad. I forskningen er der særligt fokus på hverdagens madpraksisser, de sociale normer samt det sociale samspil omkring maden. Projektet er et samarbejde mellem Sociologisk Institut, Københavns Universitet, og Danmarks Grønne Tænketank, CONCITO. Forskningsresultaterne bliver samtidig brugt til at kvalificere det nye borgerinddragende forandringsprojekt ’Grønne samtalemiddage’ under CONCITO. Forskningsresultaterne vil også indgå i CONCITOs andre forandringsprojekter samt kvalificere CONCITOs indspil til institutionelle, forretningsmæssige og politiske tiltag i samspil med en lang række relevante organisationer på miljø- og fødevareområdet.
"Rutiner er afgørende for at spise mere klimavenligt" - Bente Halkier
En mere bæredygtig kost kan nedsætte Danmarks klimabelastning, men hvilke drivkræfter og barrierer støder unge danskere på, når de forsøger at spise mere plantebaseret og klimavenligt?
Det undersøgte forskningsprojektet ’Sociale drivkræfter og barrierer for klimavenlig kost’, som Sociologisk Institut på Københavns Universitet gennemførte i samarbejde med CONCITO.
Det skal være nemt
Projektets to første dele var en stor kvantitativ undersøgelse, der kortlagde kostmønstre i Danmark samt drivkræfter og barrierer for omlægning af madvaner, og et ph.d.-forløb, som analyserede disse kvalitativt baseret på interviews, mobildagbøger og fokusgrupper.
“Vi fandt ud af, at top tre for barrierer var vaner, smag og, meget interessant, at mad ikke altid var det vigtigste i hverdagen. Vi fandt også ud af, at drivkræfterne for at omlægge handlede om, at det blev nemt, når folk havde været i gang i et stykke tid. Rutiner er derfor afgørende for at spise mere klimavenligt, ligesom folks sociale netværksrelationer viste sig at være vigtige,” fortæller projektets leder, professor Bente Halkier fra Sociologisk Institut på Københavns Universitet.
Samtalemiddage for unge
Projektets tredje del var et forandringsprojekt, hvor over 350 unge deltog i 15 grønne samtalemiddage. Her var fokus på, hvordan unge selv kan ændre madvaner, og hvad der forhindrer, at den unge generation tager klimavenlig kost til sig. Projektets resultater bidrog også til at sætte klimavenlige madvaner på dagsordenen og til at kvalificere politiske udspil på området.
