The last years of life - health, treatment, and well-being
Projektbeskrivelse
Læs om bevillingen her: https://veluxfoundations.dk/da/content/forskning-i-sundhed-behandling-og-trivsel-hos-de-aeldste
"Centret har på mange forskellige måder haft impact. Vi har bidraget til vores forskningsfelt, omfavnet nye samarbejder og vinkler og bidraget til den offentlige debat om aldring og de sidste år af livet" - Kaare Christensen
Siden 2008 har Dansk Center for Aldringsforskning ved Institut for Folkesundhed på SDU, med professor Kaare Christensen i spidsen, stået bag en stribe markante resultater med støtte fra VELUX FONDEN. Centret har fokus på de ældste ældre, dvs. mennesker på 90+ år, og har derigennem bidraget med ny viden og indsigt om aldring generelt.
Det gælder eksempelvis, at ældres forbedrede kognitive og fysiske evner og deraf stigende selvhjulpenhed, sammenlignet med tidligere generationer af ældre, sandsynligvis skyldes forbedrede levevilkår gennem hele livet.
Det tilbageviser en udbredt hypotese om, at den stigende alder i befolkningen alene skyldes medicinske fremskridt, og at de ekstra år, man lever i dag, ofte er belastet med sygdom.
Vigtig viden som grundlag for bedre behandling
Centreret har også undersøgt miljømæssige faktorer, især ved hjælp af data fra tvillingeregisteret. Man har bl.a. påvist, at ældre ikke på længere sigt tager kognitivt skade af at være i fuld narkose i forbindelse med kirurgiske indgreb. En viden, der har haft betydning for retningslinjerne for operationer af ældre mennesker.
Også centerets fokus på helbred, behandling og trivsel i de sidste år af livet, fx at finde balancen mellem over- og underbehandling, har haft indflydelse på sundhedspolitikken og mantraet om ’længst muligt i
eget liv’.
Internationalt forskningssamarbejde Centret har skabt grobund for et stimulerende og produktivt tværvidenskabeligt miljø for aldringsforskning på SDU med tætte samarbejdspartnere fra ind- og udland.
