Kvinder i Sund Overgang - fra peri- til postmenopause

Modtager:
Maria Hybholt
Projektnummer:
00065454
Bevilliget
4.999.830 DKK
År
2024

Projektbeskrivelse

Forskningsprojektet undersøger overgangsalderens tværfaglige kompleksitet og dens påvirkning på kvinder gennem tre arbejdspakker. Arbejdspakke #1 fokuserer på selvforståelse og handlekraft samt hvordan fysisk aktivitet kan påvirke disse aspekter i den tidlige postmenopause ved hjælp af fokusgrupper, interviews og spørgeskemaundersøgelser. Arbejdspakke #2 analyserer fysisk funktion og sundhed i forhold til aktivitetsniveau efter menopausen ved hjælp af avancerede fysiologiske metoder. Arbejdspakke #3 belyser, hvordan overgangsalderen påvirker kvinders arbejdsliv gennem interviews og fokusgrupper. Projektet er en del af et longitudinelt design, der følger de samme kvinder over tid med det overordnede mål at generere ny viden og udvikle retningslinjer til at styrke individuel og organisatorisk handlekraft i håndtering af udfordringer forbundet med overgangsalderen.