Digital suverænitet: Europæiske visioner om selvbestemmelse i en digital tidsalder
Projektbeskrivelse
’Digital suverænitet’ er overskriften på en europæisk vision om, at vi – som borgere og fællesskaber – kan generobre kontrollen med vores data. Som modsvar til USA’s tech-kapitalisme og kinesisk og russisk digital autoritarisme, søger EU nu en ’tredje vej’ ind i den digitale fremtid. Kernegruppen undersøger, hvordan de konkurrerende og modsætningsfyldte forestillinger om ’digital suverænitet’ oversættes til digital regulering i både Bruxelles og i de europæiske hovedstæder: er det geopolitisk protektionisme, en styrkelse af borgerrettigheder eller en fuldmagt til fortsat overvågningskapitalisme? Gennem systematisk kortlægning af den ’digitale suverænitets’-fortælling samt feltobservationer og interviews fra forhandlingerne i EU’s maskinrum og i globale tech-virksomheders kontorer, ønsker gruppen at skabe en dybere forståelse af forholdet mellem europæisk integration og big tech og udforsker muligheder for demokrati i en digital international orden under forandring.
"Vi vil afdække det felt, som kæmper om EU’s techregulering" - Rebecca Adler-Nissen
Professor Rebecca Adler-Nissen og et forskerhold fra Københavns Universitet arbejder på at skabe en dybere forståelse af forholdet mellem europæisk integration og big tech.
Hvorfor er jeres projekt om digital suverænitet afgørende?
I disse år træffer politikere store beslutninger om digital teknologi i Europa, som er afgørende for økonomisk udvikling, demokrati, rettigheder og national sikkerhed. ’Digital suverænitet’ er på få år blevet et mantra, fordi civilsamfundet og nationale regeringer oplever, at de har mistet selvbestemmelse. Det handler i EU ofte om at generobre kontrol fra de store techgiganter, og om at Europas egne techvirksomheder skal kunne vokse sig større, uden at de bliver opkøbt af amerikanske fonde og virksomheder. Samtidig er der en kamp mellem offentlige myndigheder og borgere. Der er en stærk vision i EU-kredsen om, at borgerne selv skal kunne bestemme over deres data.
Hvad bruger I bevillingsmidlerne til?
Projektet bygger på feltarbejde, historiske og nutidige dokumenter og interviews, og så har co-PI Kristin Anabel Eggeling og jeg har haft mulighed for at ansætte ph.d.-studerende Matilde Bro Hansen. Samtidig kan vi rejse til bl.a. Bruxelles og Silicon Valley, hvor vi er hos Google, Microsoft og andre techgiganter, og vi interviewer nationale repræsentanter, EU-embedsmænd, ambassadører og europaparlamentarikere for at kunne afdække det politiske felt.
Hvad er det bedste ved at være ildsjæl inden for dit felt?
Jeg får den videnskabelige frihed til at gå i dybden med svære emner, som tager tid. Det er også motiverende at samle en gruppe, som faktisk lykkes med at få adgang til mennesker og institutioner, som mange ellers opfatter som ret lukkede. Det er vigtigt, at vi kan få kortlagt et centralt, politisk område, som udvikler sig hastigt, systematisk.
