Skønlitterær brobygning og medskabelse

Modtager:
Mette Steenberg
Projekt nummer:
00051116
Bevilliget
2.723.068 DKK
År
2022

Projektbeskrivelse

Projektets formål er, at brugere af psykiatrien kan opleve en sammenhængende kontinuerlig indsats, som skaber brobygning til skønlitterær civilsamfundsindsats og tilknytning til fællesskaber omkring et fælles tredje, der ikke er sygdom.

Projektet er opbygget med et brobygningsforløb i tre faser, der gør det muligt at være med som enten deltager, læseguide, eller ambassadør for den skønlitterære indsats.

Projektet er et af syv projekter bevilget september 2022 under temakaldet ’Psykisk mistrivsel’. I de syv projekter udvikles nye metoder til et bedre samspil mellem civilsamfundet og det offentlige for at styrke trivsel og handlekraft hos borgere med alvorlige psykiske udfordringer. Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd VIVE gennemfører en tværgående evaluering af de syv projekter.