OIKOS: Omsorg og Krise i det 21. Århundrede

I klimakrisens tidsalder er Jorden ikke længere det velkendte og stabile fundament, på hvilket menneskene drager omsorg for hinanden og for deres omgivelser. Klimakrisen er, blandt meget andet, en omsorgskrise. OIKOS, der har taget navn efter det græske ord for husholdning, undersøger forbindelsen mellem omsorg og krise på et kulturelt niveau, dvs. gennem en kulturanalyse af udvalgte samtidsværker (inden for litteratur, billedkunst, performance, lydkunst og musik), der behandler omsorgsarbejde i lyset af den accelererende økologiske katastrofe og den økologiske katastrofe i lyset af omsorgsarbejde. Forskningsspørgsmålene er: hvordan portrætterer kunstværker omsorgsarbejde i klimakatastrofens tidsalder, og hvordan performer de selv omsorg? Det teoretiske og metodemæssige grundlag for denne analyse artikuleres gennem et begreb om omsorgsgenrer. Ved at fokusere på tre konkrete omsorgsgenrer – parenting, maintaining og regenerating – forskyder OIKOS perspektivet fra eksistensen af klimaforandringerne til den menneskelige eksistens i en klimaforandret verden.