Normer der styrer udtryk af vrede

Vreden er allestedsnærværende, trods den oftest betragtes som en negativ følelse, som samfundets borgere forventes at styre igennem følelsesmæssig selvkontrol. Igennem kvalitative casestudier på tværs af to generationer og i forskellige kontekster - retssalen, jobcentret, den yderste højrefløj og subkulturer omkring punk, hiphop og death metal - undersøger vi, hvad vreden gør i samfundet. For vrede er ikke bare en destruktiv kilde til splittelse og eksklusion. Den kan også mobiliseres til kritik af uretfærdighed, eller bidrage til at skabe fællesskaber. Men for at vreden anerkendes som et legitimt udtryk, skal den retfærdiggøres. Dette forskningsprojekt undersøger, hvilke normer der regulerer vrede, og om disse normer afhænger af sociale positioner, således at vredens legitimitet afhænger af køn, klasse, alder og etnicitet. Projektet søger at opnå en bedre forståelse af de følelsesmæssige krav, der ligger tavst under det sociale liv. Videre søger projektet at belyse, hvordan normer for vredesudtryk kan bidrage til marginalisering af underprivilegerede grupper.