Historier. En undersøgelse af æstetikkens rolle i det historiske paradigme

Det stigende modsætningsforhold mellem akademiske begreber om historisk viden og konkurrerende (propagandistiske, kunstneriske, folkelige) forestillinger om fortiden peger på en større forandring i selve idéen om ‘det historiske’. Det er imidlertid svært at vurdere udfaldet af en sådan udvikling, når man står midt i den, og for rigtigt at forstå, hvad den aktuelle udfordring af det historiske paradigme handler om, må vi derfor bevæge os tilbage til udgangspunktet: den æstetisk-historiske kultur, der blomstrede i Europa 1550-1650. Disse hundrede års udvikling inden for historieskrivning og historieteori kom til at præge moderne historisk metode og den moderne forestilling om historisk faktualitet på afgørende vis, men den kultur, der dannede udgangspunkt for udviklingen, blandede selv fakta og fiktion på en måde, vi i dag ville opfatte som problematisk. HISTORIES undersøger denne mudrede baggrund for det historiske paradigmes opståen og efterprøver den antagelse, at de forskellige hybrider mellem æstetik og historieskrivning, der florerede 1550-1650, først og fremmest historiedramaet, ikke var den begyndende faktualitetskulturs modsætning, men derimod blev afgørende for udviklingen af moderne—kritiske, reflekterende—holdninger til historien. Projektet betragter således de problem-orienterede og publikumsinddragende tilgange til historien, som opstod samtidigt i en række europæiske kontekster på træsklen til moderne tid, som et alternativt moderne historisk paradigme med relevante perspektiver for en gentænkning af historismen.