Grønne FGU-fællesskaber

Modtager:
Bjarke Rambøll
Projekt nummer:
00052343
Bevilliget
2.706.250 DKK
År
2023

Projektbeskrivelse

Den grønne omstilling er kendetegnet ved i høj grad at være drevet af og tiltrække ressourcestærke unge, og FGU-elever står ofte uden for grønne, handlekraftige fællesskaber, selvom eleverne gerne vil være en del af grønne fællesskaber. Samtidigt efterspørger FGU-skolerne viden og aktiviteter, som kan vække elevernes interesse for og mobilisering i den grønne omstilling. Projektets formål er derfor at engagere FGU-elever i fællesskaber omkring grøn omstilling. Det sker gennem udvikling af en metode bygget op om 1-årige undervisningsforløb med fokus på grøn omstilling og grønne fællesskaber. Metodeudviklingen foregår i en iterativ proces, hvor der veksles mellem design, handling og evaluering. På den måde kan erfaringer og læring hele tiden bringes videre og implementeres løbende i projektet.

Metoden og erfaringer fra projektet skal siden gøres tilgængelig for alle FGU-skoler i landet.