Et rent hav for alle

Modtager:
Bjarke Møller
Projekt nummer:
00035806
Bevilliget
6.250.000 DKK
År
2021

Projektbeskrivelse

De fagligt orienterede NGO’er spiller i stigende grad en rolle i udviklingen af ny regulering. De har mulighed for at sætte dagsordener og skabe forandring gennem netværk og dialog – både nationalt, i EU og i FN. Men politikudvikling er langstrakte processer, der kræver bred opbakning og opbygning af et politisk momentum, som kun skabes ved en solid, langsigtet og vedholdende indsats.

Rådet for Grøn Omstilling har gennem mange år beskæftiget sig med problematikker omkring forurening af havmiljøet, men mangler økonomisk opbakning og kapacitetsopbygning for at fortsætte indsatsen.

Projektet vil derfor sikre en fortsættelse og styrkelse af organisationens indsats ift. en række temaer relateret til næringsstoffer og miljøskadelige kemikalier i havmiljøet. Indsatsen dækker over forskning, vidensindsamling, formidling, politisk dialog og offentlig debat.

Projektet vil dermed skabe øget fælles forståelse af miljøudfordringerne – centralt for forandring i den danske beslutningskultur – samt skabe folkelig opbakning til udvikling og implementering af ny og mere ambitiøs regulering, der skal være med til at sikre fremtidens rene havmiljø.