Styrket handlekraft til børn anbragt uden for hjemmet

Det er afgørende, at børn anbragt uden for hjemmet oplever, at de kan påvirke deres egne liv. 

Men ifølge forskerne bag projektet SAMVÆR har mange oplevet, at de hverken i tilstrækkelig grad er blevet inddraget eller hørt om det, der er væsentligt for dem. 

”Børn har ret til at have en demokratisk stemme om det, der er vigtigt i deres liv. Anbragte børn og unge har ret til at præge relationen og ikke mindst finde ud af, hvilken relation de har og vil have – eller ikke vil have – til deres biologiske forældre,” siger SAMVÆR-projektets leder, Maria Appel Nissen, som er professor og ph.d. i socialt arbejde på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet.

Hun peger på, at loven foreskriver, at børnene har ret til at bevare en relation til deres forældre, samtidig med at deres ønsker til samværet skal vægtes, og at de har ret til at sige nej til samvær. 

Konventioner og love skal efterleves, men hvordan sikres det i praksis, at børn får og rent faktisk oplever agency og beslutningsdygtighed i deres eget liv

spørger Maria Appel Nissen.

Giver viden om, hvordan barnets behov inddrages

Projektet foregår i et tæt samarbejde mellem praktikere og forskere og har som formål at udvikle en ny praksisnær teori om samvær og en dertil knyttet forskningsbaseret metodik. Inddragelse af barnets behov, interesser og hverdagsliv forstås i projektet som afgørende for et trygt og udviklende samvær og relation mellem børn og deres biologiske forældre.

”Det handler om at blive klogere på, hvordan man som professionel navigerer i et juridisk, socialt og følelsesmæssigt univers og skaber rum, hvor et barn er trygt og kan udtrykke sig, samtidig med at forældrene får støtte til at kunne være samværsforældre og spille en positiv rolle i barnets liv. Det er viden, som vi mangler både i forskning og praksis, og som vi derfor skal skabe i samarbejde,” siger Maria Appel Nissen.

Ny metode og tilgang til styrket samarbejde  

Parterne i projektet har i to år udforsket praksis, interviewet børn, forældre og plejeforældre og har på baggrund heraf udviklet en ny tilgang og metode til samvær.

”Det er et stærkt og tillidsfuldt samarbejde, hvor vi nu har udviklet tilgangen og metoden kaldet SIMBA. Det står for Samarbejde, Inddragelse, Mening, Bæredygtighed og Anerkendelse og refererer til seks konkrete praksisser, som skal styrke både det konkrete samvær, men også samarbejdet mellem parterne i og omkring samværet”, siger Maria Appel Nissen.

De seks praksisser styrker i korte træk: Formål og mål med samværet, det meningsfulde samvær, barnets fortælling om samværet, dilog og afstemning af forventninger og fortolkninger, støttende grupper for børn, forældre (henholdsvis plejeforældre/nære professionelle) samt bedre rapporter og vurdering af samværets kvalitet. 

”Det skal være godt for barnet, men for, at det kan lykkes, skal forældrene også støttes. Og fagfolkene, som skaber rummet, hvor børn og forældre mødes, skal kunne samarbejde, dele viden og gå i dialog om og afstemme forventninger og følelser,” siger Maria Appel Nissen.

VELUX FONDEN støtter SAMVÆR gennem fondens HUMpraxis-program.

”Det er et spændende projekt, som giver en stemme til anbragte børn og unge, som skal opleve at have beslutningsdygtighed i deres liv. SAMVÆR er et stærkt eksempel på, hvordan man kan opnå ny viden og konkrete løsninger på aktuelle problemstillinger på socialområdet og skabe forbedrede handlemuligheder for borgere”, siger Michael Christensen, fondsrådgiver i VELUX FONDEN.