Sorgens have bliver ramme om nye måder at skabe fællesskaber på og bearbejde sorg
Når mænd over 50 år mister en nærtstående, øger det risikoen for ensomhed, mistrivsel og tidlig død. Det vil forsknings- og praksisprojektet ’Sorgens have’ ændre på.
Projektet kommer til at undersøge kirkegården som ramme for sorgfællesskaber, hvor praktiske aktiviteter, naturens atmosfære og det sociale samvær kan hjælpe mænd med at leve videre med sorgen.
Sorgfællesskaberne skal samtidig fungere som et modspil til de etablerede, terapibaserede samtaletilbud, som ifølge projektets leder, professor Brian Lystgaard Due, ikke passer til, hvordan mænd 50+ bedst arbejder med deres sorg.
”Det er ikke, fordi de er imod samtale, men samtalen skal komme et andet sted fra. Det kan være gennem aktiviteter eller kropslig praksis. Her kan kirkegården spille en rolle, fordi den rummer sorgen, tabet og ensomheden i en konkret materialitet. Den kan fungere som et sted for aktivitet, hvor samtaler om sorg kan vokse frem mere naturligt, uden at det bliver rammesat som en klassisk samtalegruppe”, siger Brian Lystgaard Due, professor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet.
Fakta
’Sorgens have – udvikling af aktivitetsbaserede fællesskaber for mænd 50+ i sorg på kirkegården’ skal foregå i tæt vekselvirkning mellem forskere og praksisaktører.
Københavns Universitet, Helsingør Stift, Forum for Mænds Sundhed og Det Nationale Sorgcenter skal samarbejde om at udvikle nye praksisorienterede sorgfællesskaber på kirkegården til støtte for mænd over 50 år, der har mistet en nærtstående.
Projektet undersøger, hvordan kirkegården kan fungere som et sted, hvor mænd kan bearbejde deres sorg gennem praktiske aktiviteter og fællesskab, og det ledes af professor Brian Lystgaard Due fra Københavns Universitet.
Projektet løber fra januar 2026 til januar 2029.
Projektet vil tage afsæt i observationer og interviews på tre forskellige kirkegårde – fra klassisk anlagte anlæg til mere naturprægede omgivelser. Her skal forskere og lokale aktører i fællesskab designe nye sorgforløb, for eksempel havevandringer, årstidsbestemte aktiviteter og praktiske opgaver, hvor samtaler kan opstå på deltagernes egne præmisser.
“Kirkegårde har en direkte kobling til tabet. Når man mister en nærtstående, er de ofte begravet netop dér. Det gør kirkegården til en konkret og eksistentiel ramme. I dag siger vi farvel og sætter punktum, men tidligere var vi tættere forbundet med de døde som en del af hverdagen. Gennem gravstedet, stenen og mindepladen giver kirkegården fortsat mulighed for at fastholde en materialitet, der kan understøtte sorgbearbejdelsen. Projektet handler om at give plads til, at sorgen kan have en fysisk tilstedeværelse og leves med – ikke nødvendigvis afsluttes”, siger Brian Lystgaard Due.
Skal udvikle ny sorgteori
’Sorgens have’ vil både undersøge, hvordan mænd i praksis bearbejder tab gennem kirkegårdens fællesskaber, og samtidig udvikle ny sorgteori, hvor krop, materialitet og atmosfære spiller en central rolle.
”Det kan bidrage til en ny gren af sorgteorien og udfordre det stærkt samtalebaserede samfund, vi lever i. Samtidig håber vi, at resultaterne kan implementeres i praksis som succesfulde modeller, der kan udbredes nationalt”, siger Brian Lystgaard Due.
Projektet er en del af VELUX FONDENs HUMpraxis-program og har fået en bevilling på 5,9 millioner kroner.
Programmet lægger vægt på, at forskningen ikke alene skal skabe ny viden, men også føre til konkrete løsninger, der kan anvendes af borgere, civilsamfund og professionelle aktører. På den måde adresserer programmet nogle af de centrale samfundsudfordringer, der knytter sig til voksenlivets overgange og forandringer, sociale fællesskaber og kultur.
