Nyt forskningsprojekt vil give naturorganisationer indflydelse i treparten

Når kommuner og lodsejere forhandler om fremtidens natur, er det afgørende, at naturorganisationerne sidder med ved forhandlingsbordet. 

Et nyt forskningsprojekt, kaldet ’Lokal Grøn Kapacitetsopbygning’ (LokGrøn) undersøger, hvordan organisationerne kan stå stærkere i arbejdet. 

”Kommuner og lodsejere er naturligvis centrale i diskussioner og forhandlinger om arealfordelinger. Men derfor rummer treparten en indbygget risiko for, at naturorganisationernes viden og interesser bliver overset. Projektet handler om at give dem en stærkere fælles stemme. Hvis vi mener, at treparten er afgørende for klima, miljø og biodiversitet, må vi indse, at naturorganisationerne spiller en nøglerolle i få treparten til at lykkes lokalt”, siger Lars Skov Henriksen, der er professor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde fra Aalborg Universitet og projektleder

Projektet samler fire af landets største naturorganisationer: Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Jægerforbund og Dansk Ornitologisk Forening, som alle har forskellige interesser, men som også har en fælles ambition om at styrke naturens stemme i beslutningsprocessen.

Samarbejdet er historisk vigtigt, 

siger Lars Skov Henriksen og tilføjer:

“Treparten handler ikke bare om at udtage mange arealer, men om at udtage de mest værdifulde, hvor vi får mest natur på de samlede arealer, der skal udtages. Områderne skal være store, sammenhængende og repræsentere mangfoldighed. Aftalen må ikke blive et spørgsmål om, at landmænd blot afgiver de arealer, som er mest opportune for dem. Fælles handling fra organisationerne er derfor afgørende, hvis naturen ikke skal tabe i forhandlingerne”.

Kombinerer forskning og praksis

Projektet er støttet med knap seks millioner kroner som en del af VELUX FONDENs HUMpraxis-program, der fremmer forskning i tæt samspil med praksis.

“Vi ønsker at støtte projekter, hvor forskere og praktikere i fællesskab finder nye veje til at bidrage til at løse aktuelle samfundsudfordringer. Projektet om lokal grøn kapacitetsopbygning er et godt eksempel, fordi forskere og naturorganisationer kommer til at arbejde tæt sammen om at styrke naturens stemme og sikre en bredere demokratisk forankring i den grønne omstilling”, siger fondsrådgiver Michael Christensen.

Projektet vil udpege to vandoplande, hvor forskere og organisationer arbejder tæt sammen om at afprøve nye måder at samarbejde på. Et vandopland er et geografisk landområde, der via dræn og vandløb afleder vand til et velafgrænset vandområde såsom Ringkøbing Fjord eller Roskilde Fjord.

Det betyder konkret, at repræsentanter fra de fire organisationer samles i lokale workshops, hvor de arbejder med at få fælles viden om trepartens rammer og muligheder og med at afdække modsætninger og konflikter mellem brug og beskyttelse af naturen. 

Det kan eksempelvis være spørgsmål om adgang for rekreative interesser i beskyttede områder. Organisationerne skal blandt andet arbejde med at identificere fælles visioner og skabe konkrete værktøjer og korte guides, som kan bruges bredt i organisationernes netværk.