Fri grundforskning åbner nye veje til viden
Syv forskergrupper ved danske universiteter modtager tilsammen knap 42 mio. kr. gennem VELUX FONDENs kernegruppeprogram.
”Fri humanistisk og samfundsvidenskabelig grundforskning er vigtig for et oplyst demokratisk og bæredygtigt samfund. Den giver forskere mulighed for at forfølge nye ideer og udvikle vores forståelse af mennesker, kultur og samfund med originale indsigter. De syv projekter viser bredden i humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning og dens evne til at åbne nye perspektiver på både historiske forhold og de forandringer, vi står midt i,” siger Henrik Tronier, vicedirektør i VELUX FONDEN, og fortsætter:
”Årets ansøgninger er først blevet udvalgt internt på de universitetsinstitutter, vi samarbejder med, og derefter konkurrenceudsat gennem international ekspertvurdering. Vores mål er bevillinger til projekter, der både er på højeste internationale forskningsniveau og samtidig styrker de forskningsmiljøer, de er en del af.”
Fra generativ AI til livet med havet
Et af projekterne skal undersøge, hvordan generativ AI forandrer de fortællinger, der bruges til at påvirke, overbevise og mobilisere i den offentlige samtale. Stefan Iversen, lektor ved Aarhus Universitet, og hans forskergruppe skal se på, hvad der sker med meningsdannelse og offentlig diskurs, når fortællinger opstår i et samspil mellem mennesker og maskiner.
Projektet ‘Den våde linje’ skal udvikle en blå litteraturhistorie om Danmark. Gennem læsninger af litteratur fra romantikken til i dag undersøger professor Søren Frank og hans forskergruppe ved Københavns Universitet, hvordan havet og kysten har formet dansk identitet, og hvordan litteraturen kan hjælpe os med at forstå og forestille os livet i en vådere verden.
De øvrige projekter undersøger bl.a. forestillinger om tysk og Tyskland i dansk uddannelse, regulatoriske sandkasser i den offentlige forvaltning, retorik i terapi, europæisk slaveri og tjenesteforhold i Asien samt digitale platformes betydning for autoritær regeringsførelse i Kina.
Plads til fordybelse
Kernegruppeprogrammet giver forskere mulighed for at samle mindre forskergrupper om selvvalgte problemstillinger.
Projekterne er bevilget under VELUX FONDENs uddelingsområde Human- og samfundsvidenskabelig forskning og kultur.
Den våde linje: En blå litteraturhistorie om Danmark, Søren Frank, professor ved Københavns Universitet, 6 mio. kr.
Projektet undersøger, hvordan havet og kysten er blevet skildret i dansk litteratur fra romantikken til i dag. Målet er at vise, hvordan litteraturen kan give nye perspektiver på Danmarks identitet som kystnation og hjælpe os med at forstå og forestille os livet i en fremtid med stigende vandstande og flere stormfloder.
Tysk(lands)koncepter i uddannelsesområdets kulturelle rum i Danmark, lektor Katja Gorbahn ved Aarhus Universitet, 6 mio. kr.
Interessen for at lære tysk er faldende, selv om samarbejdet mellem Danmark og Tyskland har stor betydning. Projektet undersøger, hvordan synet på tysk og Tyskland har udviklet sig i dansk uddannelse siden begyndelsen af 1800-tallet, og hvordan vores forestillinger om nabolandet påvirker motivationen for at lære sproget. Resultaterne skal bidrage med ny viden til undervisning og uddannelsespolitik.
Fra eksperiment til politik: Regulatoriske sandkasser som spekulativ administrativ infrastruktur (EXPO), Kristian Bondo Hansen, lektor ved Copenhagen Business School, 6 mio. kr.
Myndigheder bruger i stigende grad såkaldte regulatoriske sandkasser til at afprøve nye teknologier, blandt andet kunstig intelligens, i kontrollerede rammer. Projektet undersøger, hvordan disse testmiljøer påvirker den offentlige forvaltnings syn på risiko, ansvar og grænsen mellem offentlige og private aktører.
Kunsten at overtale i terapi: Hvordan terapeuter tilpasser retorik til at fremme forandring, Niccoló Fiorentino Polipo, adjunkt ved Københavns Universitet, 6 mio. kr.
Projektet undersøger, hvordan terapeuter bruger sproget til at støtte mennesker i at skabe forandring. Gennem analyser af terapisamtaler og interview vil forskerne udvikle en model for, hvordan terapeuter tilpasser deres kommunikation til den enkelte klients behov og situation.
Europæisk slaveri og tjenesteforhold i Asien: Nye perspektiver fra danske og britiske kilder, Jessica Hanser, adjunkt ved Københavns Universitet, 6 mio. kr.
Projektet undersøger oversete historier om slaveri og tjenesteforhold i danske og britiske kolonier og handelsstationer i Asien fra 1700 til 1850. Med udgangspunkt i nyt arkivmateriale vil forskerne skabe viden om de berørte menneskers arbejde, status og bevægelsesmuligheder samt om de europæiske kolonimagters rækkevidde og begrænsninger.
Offentlige fortællinger i forandring, Hvordan Gen AI transformerer institutionel og vernakulær storytelling (PUST), Stefan Iversen, lektor ved Aarhus Universitet, 6 mio. kr.
Politikere, jurister, præster, influencere og aktivister bruger i stigende grad generativ AI til at skabe fortællinger, der skal påvirke, overbevise og mobilisere. Projektet undersøger, hvordan den offentlige samtale og meningsdannelse forandres, når fortællinger bliver til i et samspil mellem mennesker og kunstig intelligens.
Platformiseret autoritarisme: Digitale platforme, staten og genoplivning af landdistrikterne i Kina, Elena Meyer-Clement, lektor ved Københavns Universitet, 6 mio. kr.
Projektet undersøger, hvordan digitale platforme forandrer den måde, Kina styrer og udvikler sine landdistrikter på. Forskerne ser på samspillet mellem staten, teknologivirksomheder, indholdsskabere og borgere for at skabe ny viden om, hvordan digital teknologi påvirker magt og politisk styring i et autoritært samfund.
Fondens kernegruppeprogram har til formål at støtte humanistisk og samfundsvidenskabelig grundforskning på højeste faglige niveau.
Programmet skal samtidig styrke de forskningsinstitutioner, som projekterne er del af. Programmet udfoldes derfor i et fast samarbejde med de humanistiske og samfundsvidenskabelige institutter på landets universiteter, der hvert år på skift inviteres til at indsende ansøgninger efter en intern udvælgelsesproces.
Programmet skal fremme det akademiske vækstlag og give forskere mulighed for at opbygge egne forskergrupper, udvikle nye idéer og skabe varige samarbejder på tværs af fag og forskningsmiljøer.