Forskere dykker ned i, hvordan fakta og fiktion opstod i 1700-tallet: ”Vi vil forstå den historiske baggrund for de opbrud, vi ser i dag”
Mens spørgsmål om fakta og fiktion præger den offentlige debat, arbejder en forskergruppe fra Nordisk Sprog og Litteratur på Aarhus Universitet med at undersøge, hvordan fiktion og videnskab hænger sammen, og hvordan de deler en fælles forståelse af fakta.
”De spørgsmål, vi stiller i projektet – hvad er fakta, hvad er fiktion, og hvordan skelner vi mellem dem – er højaktuelle i dag. Vi har med Donald Trump oplevet en skepsis over for kilder til viden og faste skel mellem fakta, fiktion og løgn, som vi tidligere har taget for givet”, siger Simona Zetterberg-Nielsen, projektets leder og lektor på Afdeling for nordiske studier og oplevelsesøkonomi på Aarhus Universitet.
’Videnskabens og fiktionens fremkomst i 1700-tallets Danmark'
Projektet er støttet med en bevilling på 5,9 mio. kroner gennem VELUX FONDENs Kernegruppeprogram 'Fri humanistisk og samfundsvidenskabelig grundforskning'. Projektet løber fra 2022 til 2027.
Forskningsprojektet ’Videnskabens og fiktionens fremkomst i 1700-tallets Danmark' består af forskere med en baggrund i fysik, idéhistorie, litteraturhistorie og historie.
Flere taler i dag om den postfaktuelle æra, men vi undersøger i projektet, hvordan den faktuelle æra blev indledt. Vi håber, at det kan hjælpe os med at forstå de opbrud, vi ser i dag, så vi forhåbentlig kan genvinde tilliden til fakta
siger Simona Zetterberg-Nielsen.
Forskningsgruppen analyserer romaner, videnskabelige publikationer, tidsskrifter og lærebogsmateriale fra 1700-tallet; fire genrer, der har stået centralt i udviklingen af skellet mellem fakta og fiktion og har været med til at forme vores forståelse for fakta og fiktion.
”I dag er vi så vant til skellet mellem fakta og fiktion, at vi sjældent tænker på, at det har en historie. I vores projekt undersøger vi, hvordan skellet opstod. Vi dykker ned i forskellige genrer og diskurser fra 1700-tallet og læser tidsskrifter, hvor opskrifter, føljetonromaner og optegnelser over nordlys står side om side på et tidspunkt, hvor skellet mellem fakta og fiktion endnu ikke var indstiftet”, siger Simona Zetterberg-Nielsen.
Stærkt eksempel på grundforskning, der taler ind i en aktuel agenda
Projektet er støttet med en bevilling på 5,9 mio. kroner gennem VELUX FONDENs Kernegruppeprogram, hvis formål er at støtte fri, original grundforskning inden for humaniora og beslægtede samfundsvidenskabelige fag.
”Det er væsentligt, at vi har forskere som Simona Zetterberg-Nielsen og hendes hold, som i deres projekt vender blikket bagud og undersøger, hvordan videnskab og fiktion var gensidigt afhængige, da de opstod, og hvordan de stadig den dag i dag hviler på en fælles forståelse af sandhed”, siger Sanne de Fine Licht Raith, fondsrådgiver i VELUX FONDEN.
