Flere unge mistrives: Nu har forskere udviklet et værktøj til skolerne
Mistrivsel blandt unge er et stort og stigende problem. Det går ikke alene ud over den enkelte, men også de faglige og sociale fællesskaber, som de unge i stigende grad trækker sig væk fra.
89 procent af underviserne og 91 procent af lederne på ungdomsuddannelser svarer, at trivselsproblemer både påvirker elevernes deltagelse i undervisningen og i skolens bredere aktiviteter. Det viser en ny undersøgelse fra Center for Ungdomsforskning (CeFU) på AAU, der er støttet af VELUX FONDEN.
”Uddannelsessystemet er enormt udfordret af, at en stigende andel af eleverne af forskellige årsager mistrives. Det er ikke nødvendigvis skolernes skyld, men de er nødt til at kunne håndtere udfordringerne, for vi kan ikke tåle, at mange børn ikke kommer i skole, gennemfører en uddannelse eller finder en plads på arbejdsmarkedet.”
Det siger Noemi Katznelson, professor og leder ved Center for Ungdomsforskning (CeFU) på Aalborg Universitet. Hun er en af forskerne bag undersøgelsen, der bygger på fire års arbejde med ungdomsuddannelser i hele landet, hovedsageligt gymnasier, og halvandet års intensivt udviklingsarbejde på 14 ungdomsuddannelser sammen med 70 lærere.
”Vi inviterede lærerne og skolerne til at byde ind med projekter og forsøg, der kunne forbedre trivslen. De handlede bl.a. om elevrepræsentanter, der mødes med læreren for at tale om trivsel, sociale aktiviteter omkring brætspil, fællessang og udvikling af metoder for, hvordan man danner grupper i klassen, uden at nogen føler sig udenfor,” siger hun.
1. Støt – og slip igen
→ Giv eleverne tryghed ved skolestart og i overgange. Slip gradvist, så de får ansvar og selvstændighed.
2. Lyt og inddrag eleverne
→ Spørg løbende til elevernes oplevelser og brug deres input i undervisning og fællesskab. Det styrker følelsen af betydning og tilhør.
3. Kobl trivsel til undervisning
→ Trivsel handler også om faglighed. Når undervisningen giver mening og eleverne føler, de lykkes, styrkes både engagement og tryghed.
4. Skab relationer med autoritet
→ Eleverne lærer bedst, når de føler sig set og respekteret. Autoritet bygger på både faglighed og nærvær – men skal balanceres professionelt.
5. Brug rutiner og ritualer
→ Genkendelige rytmer i hverdagen skaber ro og tryghed. Justér dem løbende, så de giver mening for eleverne.
Fællesskabet smuldrer
Noemi Katznelson har forsket i ungdom og uddannelse i mere end 25 år, men hun blev alligevel overrasket over flere af undersøgelsens resultater.
Blandt andet at de unge trækker sig mere og mere fra elevfællesskaber som f.eks. gymnasiefester, og at ”skolens naturlige rolle som et sted for brede og givne fællesskab ser ud til langsomt at smuldre.” Sådan plejede det ikke være, og udviklingen frustrerer lærerne, forklarer hun.
”De unge orienterer sig i højere grad mod selvvalgte fællesskaber, hvor de føler større tryghed og hvor de kan være sammen med nogen, der ligner dem selv. Mange oplever ikke det at gå i skole som særligt trygt, så skolerne er nødt til at arbejde mere målrettet på at styrke fællesskaberne og etablere nogle værdier for, hvordan de skal se ud.”
En anden interessant iagttagelse drejer sig ifølge professoren om forholdet mellem lærer og elev, der også synes at være under forandring.
”Elevernes forventninger til skolen - og særligt lærerne - har ændret sig, og de er meget opmærksomme på lærernes rolle og vil gerne være betydningsfulde for deres lærere. Eleverne og lærerne er enige om mange ting i forhold til trivsel, men hvor lærerne i høj grad tænker trivsel som et anliggende mellem eleverne, så fylder det faglige – altså præstation, lektiepres og mødetider omvendt en del hos de unge. Her er lærerne nok lidt blinde for, at både det faglige og lærerne selv også kan have en betydning,” siger Noemi Katznelson.
Konkrete pædagogiske værktøjer
På baggrund af undersøgelsen har forskerne udviklet et pædagogisk værktøj til lærere, skoleledere og andre faggrupper, der arbejder med trivsel både i det sociale og faglige, der bliver præsenteret i bogen ”Trivselsarbejde mellem skole og ungdomsliv.”
Formålet er at give dem et overblik over, hvad de allerede gør, og hvor de kan styrke og udvikle arbejdet på skolen, så der sikres sammenhæng mellem skole og ungdomsliv. Bogen indeholder bl.a. også refleksionsspørgsmål, der kan bruges i teamet, på møder eller i den daglige planlægning, forklarer Noemi Katznelson.
”Formålet med hele projektet var at flytte fokus fra, hvorfor eleverne mistrives, til hvordan skolerne konkret kan arbejde for at forbedre trivslen. Eleverne har brug for det, men det har lærerne så sandelig også. Mange har brug for en håndsrækning – og nogle også for et lille skub.”
Bogen Trivselsarbejde mellem skole og ungdomsliv – om at forstå og arbejde med trivsel som en del af skolens praksis udkom 27. november 2025.
Forfattere og forskerne bag undersøgelsen og bogen er Noemi Katznelson, Maria Bruselius-Jensen, Ida Andrea Nilsson, Lika da Cruz og Søren Christian Krogh, Center for Ungdomsforskning (CeFU), Aalborg Universitet.
