29,5 mio. kr. til fem nye projekter i samarbejde mellem forskning og praksis
Mere end halvdelen af personer med synsnedsættelse oplever svær synsudtrætning – en tilstand, der kan føre til både mental og fysisk udmattelse i hverdagen. Trods problemets omfang mangler der i dag fælles metoder til at identificere og håndtere synsudtrætning. Det er én af de udfordringer, som et af fem nye forskningsprojekter nu skal arbejde med.
VELUX FONDEN har bevilliget 29,5 mio. kr. til de fem projekter, der også tæller indsatser for bedre rådgivning til børn og unge, nye fællesskabsformer i ældreplejen og mere sammenhængende støtte til mennesker med traumer efter flugt. Fælles for projekterne er, at de tager udgangspunkt i konkrete udfordringer i praksis og udvikler nye løsninger i tæt samspil mellem forskning og praksis.
“Med projekterne støtter vi samarbejder, hvor viden ikke kun bliver udviklet, men også taget i brug. Vores erfaring er, at det netop er i mødet mellem forskningsbaseret indsigt og erfaringer fra praksis, at der opstår nye erkendelser og tilgange, som kan gøre en reel forskel. Vi ser derfor også frem til at følge projekterne og den viden og nye løsninger, de bidrager med,” siger Ane Hendriksen, direktør i VELUX FONDEN.
Læs mere om de fem projekter
Hos voksne +50 år med synsnedsættelse kan synsudtrætning påvirke hverdagen markant. Projektet undersøger, hvordan det opleves og håndteres, og udvikler samtidig en metode til udredning. Målet er at styrke deltagelsen i hverdags- og arbejdsliv. Projektet gennemføres af IBOS i samarbejde med Københavns Universitet og Aarhus Universitet.
”Redskabet vil gøre vores vurderinger systematiske og kvalificerede. Vi vil hurtigere og bedre kunne identificere borgere, der er særligt påvirket af synsudtrætning og derved målrette vores rådgivning. Vores ambition er, at redskabet kan bruges af alle synsprofessionelle, så borgere med nedsat syn har samme mulighed for udredning og vejledning, uanset hvor de bor i landet,” siger Kenn Warming, specialkonsulent og ph.d. ved IBOS – Institut for Blinde og Svagsynede.
Projektet undersøger, hvordan læsefællesskaber kan styrke trivsel og deltagelse hos børn i udsatte positioner, og udvikler nye metoder sammen med børn, forskere og praktikere. Projektet ledes af Aarhus Universitet i samarbejde med VIA University College, DOKK1 og Aarhus Kommunes skoler.
”Skoler og biblioteker vil få redskaber og metoder til at lave aktiviteter og indgå i samarbejder, der er tilrettelagt også på grundlag af børns egne blik på og ønsker til litteratur og læsning. Både børn og voksne står forhåbentlig tilbage med veje til samtaler på tværs af generationer og fagligheder, der også kan rykke ved, hvem der er udsat,” siger Nina Christensen, professor ved Center for Børns Litteratur og Medier på Aarhus Universitet og leder af projektet.
Projektet ser på, hvordan lokale fællesskaber kan supplere ældreplejen i en tid med stigende pres. Der udvikles og afprøves nye måder at organisere fællesskaber på, som kan støtte ældre og aflaste kommunerne. Projektet gennemføres af Roskilde Universitet i samarbejde med Hørsholm Kommune og VIVE.
”Når flere ældre lever længere med behov for støtte, er der brug for nye måder at styrke hverdagsliv, tilhørsforhold og gensidig hjælp. I projektet udvikler og undersøger vi Fællesskabscirkler: små, borgerdrevne nabofællesskaber, hvor mennesker støtter hinanden i hverdagen. Målet er at skabe viden om, hvordan de kan supplere – men ikke erstatte – den offentlige omsorg på en inkluderende og bæredygtig måde,” siger Tine Rostgaard, professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet.
Hvordan kan rådgivningstilbud nå flere børn og unge og gøre en større forskel? Det undersøger projektet, som udvikler ny viden og nye tilgange, der kan styrke kvaliteten af rådgivningerne. Projektet ledes af Roskilde Universitet i samarbejde med RådgivningsDanmark og civilsamfundsorganisationer.
”Projektet bidrager både til det internationale forskningsfelt med viden og teoretisering af, hvem der søger og ikke søger rådgivning, hvilken hjælp de søger, og hvordan rådgivning – set fra børnenes egne perspektiver - indvirker på deres levede liv. Denne viden vil blive omsat til konkret kvalitetsudvikling af rådgivningerne. Det er vores håb og forventning, at det vil føre til endnu mere brugertilpasset rådgivning og herigennem øget mestring og trivsel,” siger Hanne Warming, professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv ved Roskilde Universitet.
For mennesker med traumer efter flugt er hjælpen ofte opdelt. Projektet udvikler nye løsninger, der skaber bedre sammenhæng på tværs af indsatser og styrker trivsel og mental sundhed. Projektet gennemføres af Københavns Universitet i samarbejde med DIGNITY og Diversity Works.
”Mennesker med flygtningebaggrund lever med traumer og daglige udfordringer i årevis, før de får behandling. I SAMSKABT samarbejder vi på tværs af specialiseret behandling, almen praksis, civilsamfund og forskning for at sikre en mere koordineret psykosocial støtte, der er funderet i menneskers hverdagsliv. Det er vores ambition at udvikle nye samarbejdsformer, der fremmer adgangen til støtte for flygtninge, når de har behov for den,” siger Maria Marti-Castaner, lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.
HUMpraxis er VELUX FONDENs program for tværsektorielt samarbejde mellem forskning og praksis, hvor universitetsforskere fra human- og samfundsvidenskaberne og praktikere fra fx kommuner og civilsamfund arbejder tæt og ligeværdigt sammen. Projekterne tager afsæt i konkrete praksissammenhænge og har til formål både at udvikle ny viden og afprøve indsatser, som kan forankres og udbredes.
