Hvad gør man, når hverdagslivet ikke hænger sammen og det er svært at genfinde den nødvendige struktur efter en periode med psykisk mistrivsel? Hvordan får man den rette hjælp og finder vejen tilbage efter de tab, som psykisk mistrivsel indebærer, og hvordan kan en ny tilværelse udvikles med respekt for de nye livsvilkår?
Dette er store spørgsmål, som vi skal være flere om at bistå med at løse.
Behandling fra regionen eller social støtte fra kommunen kan i en kortere eller længere periode være afgørende og nødvendig hjælp. Samtidig er det vigtigt, at livet leves i udviklende og indholdsrige fællesskaber, hvor ægte og stærke relationer medvirker til at skabe stor forandringskraft til forbedring af den enkeltes livssituation.
VELUX FONDEN har fokus på metodeudvikling og tværsektorielt samspil, særligt inden for udvikling og nytænkning af fællesskaber, der udspringer af civilsamfundets foreninger og organisationer. De frivillige fællesskaber er vigtige komponenter til at skabe øget handlekraft og mestring af egne livsmuligheder. Samtidig kan de tilbyde en tryg ramme og medvirke til at skabe brobygning til almene fællesskaber.
Mennesker med levede erfaringer med psykisk mistrivsel fortæller, at de oplever, at der mangler sammenhæng og støtte i de svære overgange, hvor koblingen til hverdagslivet skal fastholdes.
Samarbejde på tværs af sektorer kan volde udfordringer på flere niveauer, og området kalder på nysgerrighed og mod, så flere kan få god og relevant rehabilitering og recovery med fokus på forankring og fastholdelse.
VELUX FONDEN har gennem mange år støttet udviklingen af nye indsatser i civilsamfundet med fokus på at forebygge og reducere psykisk mistrivsel. Vi inviterer nu igen til metodeudvikling af samspillet mellem indsatser i civilsamfundet og det offentlige. Denne gang lægger vi særligt vægt på involvering af målgruppen, og på gode overvejelser om rekruttering og fastholdelse i civile fællesskaber, der kan øge deltagerne muligheder for at vedblive at være aktive medborgere. Vi forventer, at projektideerne efterspørges af mennesker med psykisk sårbarhed og at der er klare overvejelser om, hvem projektets aktiviteter er relevant for, hvilke forandringer projektets målgruppe selv ønsker at skabe i deres liv, og hvordan det kan realiseres gennem projektets aktiviteter. Med andre ord forventer vi, at I sammen med projektets målgrupper har bud på, hvad der i dag er barrierer for deltagelse og hvad skal der til for, at den enkelte har lyst og mod til at deltage og blive ved med at komme – eller komme igen efter en dårlig periode. Hvad er jeres antagelser om, hvad der sker i fællesskaberne, som skaber udvikling, forandring og retning for den enkelte deltager.
Vi ønsker at støtte nysgerrige projekter, som kan udvikle nye og bedre metoder til at skabe broer og overgange mellem offentlige indsatser og civilsamfundet, så mennesker i psykisk mistrivsel fastholder deltagelse i hverdagslivets fællesskaber eller vender tilbage til dem.
Samarbejdskonstellationer mellem en civilsamfundsorganisation og en regional og/eller kommunal aktør kan søge. Foreninger og organisationer skal medsende vedtægter og seneste årsregnskab.
I vores vurdering af de fremsendte projektforslag lægger vi vægt på, at:
Projekterne skal evalueres med en ekstern virkningsevaluering for at opsamle projektets læring og metodiske resultater. Udgifter til den eksterne evaluering medtages i budgettet.
Under temakaldet gives der ikke støtte til terapi, rene forskningsprojekter, opførelse eller renovering af bygninger samt videreførelse af allerede eksisterende indsatser.
I første omgang skal I indsende en kort beskrivelse af jeres projektforslag. Et panel af erfaringseksperter dvs. mennesker med levede erfaringer med psykisk mistrivsel bistår fonden med udvælge, hvilke projektideer, der bliver inviteret til at indsende en fuld ansøgning.
2. april 2024: Frist for fremsendelse af projektforslag
18. april 2024: Alle modtager svar på projektforslag
Erfaringseksperter, som har personlig erfaring med psykisk mistrivsel, bistår fonden med at vurdereog udvælge, hvilke projektforslag der inviteres til fuld ansøgning. Der tilbydes projektmodningsmidler på op til 75.000 kr. til udarbejdelse af fuld ansøgning, for at styrke ansøgers mulighed for at reelt at involvere projektets målgruppe i udviklingen af ansøgningen samt at etablere samarbejde mellem projektets samarbejdspartnere i civilsamfundet og det offentlige.
20. juni 2024: Frist for fremsendelse af fuld ansøgning
8. oktober 2024: Ansøgere, som har indsendt fuld ansøgning, modtager endeligt svar.
Vi ser frem til at modtage jeres projektforslag.
For at opfylde fondens forpligtelser i henhold til den danske fondslov (§ 4) har vi nogle specifikke krav til oplysninger, som vi vil bede om, hvis din organisation modtager en bevilling. Det er vigtigt at bemærke, at disse oplysninger ikke er påkrævet ved indsendelse af ansøgningen, men vil blive anmodet om, hvis din ansøgning bliver godkendt.
De oplysninger, fonden vil bede om, inkluderer:
Vi sætter pris på din forståelse og samarbejde. Oplysningerne er afgørende for at overholde love og reguleringer og anmodes kun, når nødvendigt for din ansøgningsbehandling.