Social Digital Lab - Digital psykiatri i civilsamfundets fællesskaber

Modtager:
Peder Meisner
Bevilliget
4.600.000 DKK
År
2023

Projektbeskrivelse

Mange borgere med psykisk mistrivsel er ramt af sociale udfordringer både under og efter behandling i psykiatrien. Det er projektets formål at udvikle en metode, der giver brugere af KFUMs Sociale Arbejdes caféer mulighed for at modtage en fleksibel og tilpasset støtte og behandling via et digitalt tilbud. Gennem brugen af de digitale metoder ønsker projektet at sikre, at adgangen til behandling blive mindre afhængig af geografi og borgernes mobilitet.

 

Projektet er et af de syv projekter bevilget maj 2023 under temakaldet 'Mental trivsel', som en opfølger til temakaldet 'Psykisk Mistrivsel'. I de syv projekter udvikles nye metoder til et bedre samspil mellem civilsamfundet og det offentlige med fokus på at forebygge og reducere psykisk mistrivsel. Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd VIVE gennemfører en tværgående evaluering af de syv projekter.