Nyt dansk forskningscenter for plastikforurening i havet
Plastik i havet er et stigende miljøproblem, der kalder på effektive og klimaneutrale løsninger. Men der er brug for bedre viden om forureningstyper, indvirkninger på havets økosystemer, spredningsveje, bæredygtige alternativer mv.
Derfor går forskere fra Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Roskilde Universitet, Aarhus Universitet og Nationalmuseet sammen om at udvikle viden og løsninger. Det er VELUX FONDEN, der med en bevilling på 20 mio. kr., muliggør det nye forskningscenter, MarinePlastic.
”Hvis vi skal forstå plastikforurening og komme den til livs, er der brug for en koordineret indsats, der kan udnytte den samlede ekspertise bedst muligt. Derfor er vi meget glade for at støtte etableringen af forskningscentret, som samler dygtige og kompetente forskere om udvikling af ny viden samt ny- og samtænkende løsninger,” siger Ane Hendriksen, direktør i VELUX FONDEN.
Viden og løsningerThe Danish centre for research in marine plastic pollution
Et samarbejde mellem Aalborg Universitet, DTU, Aarhus Universitet, Nationalmuseet og RUC.
MarinePlastic begynder arbejdet den 1. februar 2019 og skal i fire år arbejde intensivt med at udvikle forskningsbaseret forståelse af typer, kilder, hyppighed, skæbne og de miljømæssige konsekvenser af plastikforurening i havet.
VELUX FONDEN har muliggjort etablering med en bevilling på 20 mio. kr.
Professor Jes Vollertsen fra Aalborg Universitet skal lede forskningscentret. Selvom MarinePlastic grundlæggende skal bidrage med ny viden, så er målet også at udvikle konkrete løsninger, fortæller Jes Vollertsen:
”Der er brug for ny viden og en bedre forståelse af problemet, hvis vi skal udvikle løsninger, der kan komme plastikproblemet til livs, før det bliver til en miljømæssig katastrofe. Det ultimative mål er at bringe vores fælles viden og ekspertise i spil til gavn for verden ved at udvikle konkrete teknologiske løsninger og gavnlige tiltag i samarbejde med beslutningstagere,” siger Jes Vollertsen, centerleder for MarinePlastic, der får base på Aalborg Universitet.
MarinePlastic skal arbejde med plastikforurening fra flere vinkler. Forskerne skal blandt andet indsamle viden om plastikforureningens typer, årsager, omfang, spredning, nedbrydning og miljømæssige konsekvenser. Plastikforurening spænder over alt fra kæmpe fiskenet til plastikposer og affald til mikroplastik og nanoplastik i havmiljøet.
Mens Aalborg Universitet står i spidsen for forskningscentret og koordinerer samarbejdet, så bidrager de forskellige universiteter og forskergrupper med forskellig ekspertise for i fælleskab at forstå og finde løsninger på det komplekse plastproblem.
DTU undersøger i samarbejde med RUC effekten af lovgivning og samfundsmæssige tiltag, der kan reducere plastikforurening, og skaber ny viden om mikroplast skadelige effekter på miljøet.
Kontakt:
Torkel Gissel Nielsen, Dr. Scient. og professor ved DTU Aqua, tgin@aqua.dtu.dk, 25 58 06 57. Ansvarlig for fødekædeeffekter af mikroplastik.
Steffen Foss Hansen, Dr. Techn. og lektor ved DTU Miljø, sfha@env.dtu.dk, 29 72 32 38. Ansvarlig for forskning i samfundsmæssig regulering af mikroplastik.
AAU udvikler analysemetoder, som alle i projektet skal bruge til at beskrive plastikforurening. Derudover skal AAU sammen med AU udvikle nye metoder til at opdage og måle mikroplast og nanoplast i havet, som man ikke kan se med de eksisterende metoder.
Kontakt:
Jes Vollertsen, centerleder for MarinePlastic og professor ved AAU, jv@civil.aau.dk, mobil: 28 95 91 95
AU står i spidsen for arbejdet med at undersøge kilder til plastikforurening, og hvordan forureningen spredes i havet.
Kontakt:
Jakob Strand, seniorforsker på Aarhus Universitet, jak@bios.au.dk, 87158654
Mikkel P. Tamsdorf, sektionsleder på Aarhus Universitet, mpt@bios.au.dk, 41915666
NatMus går i dybden med, hvordan plastik i havet bliver nedbrudt over tid fra fx plastikpose til mikroplastik og hvor partiklerne i sidste ende havner.
Kontakt:
Tine Bonde Christensen, kommunikationsmedarbejder, Nationalmuseet, 41206144, tbc@natmus.dk
RUC kortlægger sammen med DTU, hvilken effekt plastikforureningen har på miljøet og på fødekæderne blandt havets dyr og planter og bidrager til at forstå de samfundsmæssige konsekvenser.
Kontakt:
Kristian Syberg, lektor på RUC, ksyberg@ruc.dk, 46 74 37 76
Havet - en del af løsningen
VELUX FONDEN ønsker at bidrage til en bæredygtig balance mellem benyttelse og beskyttelse af havets ressourcer. Læs mere om vores fokus på havet.
Aalborg Universitet, Jes Vollertsen, centerleder for MarinePlastic og professor, jv@civil.aau.dk, 28 95 91 95
VELUX FONDEN, Mikkel Klougart, programchef, mk@veluxfoundations.dk, 23 28 36 74
Foto: Ryan Metcalfe – KIMO Danmark