Nye tænder giver nye muligheder for socialt udsatte

Det siges, at smilet er den korteste afstand mellem to mennesker – men for socialt udsatte mennesker kan smilet i stedet skabe afstand, hvis tænderne er præget af mange års misrøgt og misbrug. Hos Tandrødderne i Ballerup tilbyder godt 20 frivillige fagfolk gratis tandpleje til tidligere og nuværende misbrugere, og med en bevilling fra VELUX FONDEN kan man nu give proteser til dem, der ønsker det.

”På papiret er der tandbehandling til alle i Danmark, men i det virkelige liv kan de mest udsatte borgere ikke altid rummes på klinikkerne, og i det sociale system er der ikke fokus på tandpleje. Så de lander mellem to stole – og så kan vi heldigvis hjælpe nogle af dem her på klinikken.”

Tandlæge Parly Jakobsen er formand for foreningen Tandrødderne, som drives af frivillige kræfter. Missionen er at tilbyde gratis tandpleje til socialt udsatte borgere fra foreningens klinik i Ballerup. Patienterne er alle enten aktive eller nylige misbrugere, og de bliver primært henvist fra de lokale misbrugscentre Brydehuset og Valmuen. Tandrødderne samarbejder også med flere kvindekrisecentre, hvor tandlægerne træder til med akut behandling.

Tandrødderne blev etableret i 2013 af tandlæge Jørgen Lætgaard, som tidligere havde ydet frivillig tandbehandling på Mændenes Hjem på Vesterbro i København. Med støtte fra bl.a. Ballerup Kommune og VELUX FONDEN startede han klinikken i Ballerup som et projekt, der i 2016 overgik til fast drift med støtte fra kommune, fonde og sponsorer.

Det frivillige personale hos Tandrødderne har altid tid til kaffe, grin og snak, og de møder patienterne der, hvor de er, fortæller Parly Jakobsen:

”Klinikken er bygget op om at behandle folk som dem, og det gør en kæmpe forskel, at vi kender deres problemer og godt kan håndtere dem, for det er meget tabubelagt at have et misbrug.”

Der er altid sat mindst en time af til alle aftaler, og der er god tid til at komme fra venteværelset ind i tandlægestolen. Det vigtigste er, at patienten er tryg, og hvis der kun er overskud til snak og ingen behandling den dag, går det også nok, fortæller Parly Jakobsen:

”Nogle af vores patienter har taget tilløb i flere år til at få tænderne ordnet, og vi må ikke tabe dem, når nu de er her. Så hvis de ikke magter det, vi havde planlagt i dag, så ser vi, hvor meget vi når, og så finder vi en ny tid til dem. Vores motto er ’kom glad og gå gladere hjem’, og det lever vi efter, både for patienter og frivillige.”

Godt 20 frivillige tandlæger, tandklinikassistenter og tandplejere bemander klinikken. Blandt dem er både studerende og nyuddannede, men hovedparten er pensionerede tandlæger og klinikassistenter, fortæller Parly Jakobsen:

”Vores mest stabile gruppe af frivillige er pensionister, der ikke er klar til at stoppe deres arbejdsliv, og som gerne vil bruge deres ekspertise her hos os. De er guld værd for os, for vi har jo brug for deres faglighed og erfaring.”

I Danmark bortfalder tandlægers autorisation til at arbejde selvstændigt, når de fylder 75 år, og selvom der er mulighed for forlængelse, bruger mange den anledning til at stoppe karrieren.

”Vi har en del frivillige i starten af 70’erne, og de er gode til selv at vurdere, hvornår de skal stoppe, hvis det sker før de fylder 75 år. Vi har haft nogle, som blev i tvivl om deres faglighed og standard og stoppede på den baggrund, men vi har aldrig været nødt til selv at bede nogen stoppe som frivillig. Folk fortsætter, så længe de kan og føler, de har noget at byde på.”

Klinikkens ældre frivillige har fået en ny rolle, efter Tandrødderne i 2021 søgte og fik endnu en bevilling fra VELUX FONDEN – denne gang direkte rettet mod at kunne tilbyde patienterne tandproteser. Mens mange af klinikkens materialer bliver doneret eller indkøbt billigt, er tandproteser nemlig dyre at producere, og det betyder, at klinikken undertiden måtte afvise patienter med det ønske. Den tid er nu forbi, og netop her er de ældre frivillige en uvurderlig ressource, fortæller Parly Jakobsen.

”Der bliver jo generelt lavet færre og færre proteser, fordi vi som befolkning har fået sundere tænder – og det betyder at de yngre tandlæger simpelthen ikke har nok erfaring på området. Jeg er selv i 50’erne og har kun begrænset erfaring med kunstige tænder, så her har vi virkelig brug for de ældre tandlæger. Derfor er det altid de af vores frivillige, der er gået på pension, som tager sig af proteserne.”

Parly Jakobsen og hans kolleger oplever, at deres arbejde gør en stor forskel på patienterne, og det driver deres lyst til den frivillige indsats:  

”Folk er altid glade for, at vi hjælper – hvad enten målet så er at få et sæt nye tænder eller bare at slippe for tandsmerterne. Og den taknemmelighed, du får fra brugerne, den følelse af at have gjort noget godt, og måske hjulpet dem til at møde verden på en lidt bedre måde – den er fantastisk. Sådan tror jeg, vi alle har det. Man går altid hjem fra klinikken med mere energi, end man kom med.”