Humanvidenskab og hands on know-how skal løse samfundsudfordringer
Fem tværgående forsknings- og praksisprojekter skal levere nye erkendelser og løsninger på aktuelle samfundsudfordringer - fra flygtninges sociale udsathed og ekskluderende dark design i byrummet til konsekvenserne af høretab. Projekterne får bevillinger på i alt 29,5 mio. kr. fra VELUX FONDENs HUMpraxis-program.
Det moderne liv leves i stadigt mere komplekse samfund. VELUX FONDEN støtter via HUMpraxis-programmet projekter, hvor forskere og fagpersoner sammen giver nye perspektiver og løsninger på nogle af de udfordringer, vi skal kunne navigere i. Fællesnævneren for projekterne er den menneskelige faktor og fokus på problematikker, der bevæger sig inden for social-, aldrings- og miljøområdet, der er væsentlige uddelingsområder for fonden.
VELUX FONDEN modtog i alt 93 interessetilkendelser til HUMpraxis2020-opslaget. De fem bevilgede projekter er udvalgt ud af de 15 projekter, der på baggrund af deres interessetilkendegivelser blev inviteret til at indsende fulde ansøgninger og modtog projektmodningsmidler på op til 100.000 kr. Med midlerne har projekterne bl.a. kunnet frikøbe tid hos praksisdeltagerne til udviklingen og præcisering af en fuld ansøgningen til fonden.
I de fem nye HUMpraxis-projekter skal humanvidenskabelige forskere fra henholdsvis Københavns Universitet, Aalborg Universitet og RUC arbejde tæt sammen med professionelle praksisaktører fra fx kommuner, foreninger og professionshøjskoler. I projekterne skal de belyse problemstillinger og levere løsninger inden for fem meget forskellige emner: Flygtninges sociale udsathed, ekskluderende dark design i byrummet (fx skrå bænke eller hegn foran varmeriste), børneinddragelse i familieretlige sager, fællesskaber for mennesker med høretab og samskabelse af multifunktionelle landskaber.
Lektor Marie Sandberg fra Københavns Universitet er forskningsleder på projektet, ’Nye grænseflader mellem stat og civilsamfund: Frivillighed og flygtninge i en selvforsørgelses- og hjemsendelseskontekst’. For hendes giver samarbejdet mellem forskere og praksisaktører nye muligheder i forhold til at skabe ny viden og løsninger:
’Vi vil skabe ny viden om, hvordan flygtninges sociale udsathed kan mindskes i en kontekst, hvor der i stigende grad er fokus på flygtninges selvforsørgelse og hjemrejse. Samarbejdet mellem forskere og praksis betyder, at der er større chance for, at den viden projektet skaber, vil være relevant for praksis, og rent faktisk vil blive anvendt. Vi ser et stort potentiale i projektgruppens kombination af partnere fra Københavns Universitet, Professionshøjskolen Absalon og civilsamfundsorganisationer. Det er et scoop at både Røde Kors og DRC Dansk Flygtningehjælp deltager, da de som landsdækkende civilsamfundsorganisationer har årtiers erfaring med at styrke frivilligt integrationsarbejde og samarbejde med kommuner.’
For programchef for VELUX FONDENs humanvidenskabelige program, Henrik Tronier, åbner projekterne for nye indgangsvinkler til komplekse problematikker:
’Med et fundament i både videnskab og erfaringer fra hverdagen i bl.a. institutioner og organisationer kan projekterne komme helt tæt på vores liv og dagligdag og samtidigt zoome ud på den større sammenhæng. På den måde kan de afsøge nye vinkler og skabe unik viden omkring, hvad vi som mennesker gør og oplever i forhold til presserende udfordringer inden for klima, socialt udsathed og en aldrende befolkning.’
HUMpraxis-programmet åbner igen for ansøgninger medio december 2020.
Bevillingsmodtager: Professor Ole B. Jensen, Aalborg Universitet
Bevilget beløb: 5.033.372 kr.
Projektet undersøger ”Dark Design”, som er den sociale eksklusion, som finder sted gennem en kombination af design og jura i byers offentlige rum i Danmark. Dark design (fx skrå bænke eller jernstativer ved varmeriste) har til formål at afvise socialt udstødte og hjemløse. På samme tid kriminaliseres hjemløse (fx via forbud mod tiggeri og utryghedsskabende lejre).
Design og jura ”samarbejder” på denne måde om at tvinge hjemløse ud af byernes offentlige rum. Dette er et centralt samfundsmæssigt tema, da byers evne til at rumme mangfoldighed er et mål for deres demokratiske bæreevne (byens ”DNA”). Projektet rejser derfor følgende spørgsmål, som besvares gennem dets arbejde: Hvordan skabes social eksklusion via design af byrum og artefakter? Hvor udbredt er eksklusion og kriminalisering? Hvordan opleves det at være genstand for Dark Design og kriminalisering?
Projektet involverer sociologi, arkitektur, urban design, antropologi, jura og mobilitets- og bystudier. Projektet skaber et overblik over Dark Designs udbredelse i Danmark, samt dokumenterer, hvordan det opleves af hjemløse af være genstand for Dark Design. Der anvendes forskellige metoder som samskabelse, dialog-workshops og eksperimenter med installationer for at skabe en synliggørelse af problemet, der ofte er usynligt i den bredere offentlighed. Processen munder ud i værktøjer til dialogskabelse mellem hjemløse, NGO'er, kommuner, ejendomsbesiddere og myndigheder.
Bevillingsmodtager: Lektor Stine Krøijer, Københavns Universitet
Bevilget beløb: 6.298.185 kr.
Jordfordeling er i de senere år kommet højt op på den politiske dagsorden som en del af løsningen på landbrugets bidrag til klima- og biodiversitetskrisen. Jordfordelingens ’multifunktionalitet’ indebærer, at der tages hensyn til en lang række forskellige interesser i brugen af det åbne land, så landskabet kan favne både landbrug, natur, friluftsliv, lokal udvikling og samtidig bidrage til at nedbringe Danmarks drivhusgasudledninger. De mange hensyn rummer dog også kimen til lokale konflikter om, hvordan landskabet bør se ud, hvordan det skal bruges og hvem det bør gavne i fremtiden.
Projektet vil undersøge, hvordan fortællinger om landskabet og landskabets historiske udvikling bruges i forhandlingerne af de mange hensyn. Dette er samtidig afsæt for at udvikle fortællinger som en metode til at sikre samskabelse af fremtidens landskab. Landskabets fortællinger undersøges gennem narrative interviews, markvandringer og audiovisuelle metoder, og de nye metoder afprøves på bl.a. workshops og borgermøder. Projektet gennemføres i tæt samarbejde mellem forskere fra Københavns Universitet og praksispartnere fra Naturstyrelsen Himmerland samt Mariagerfjord, Viborg og Randers Kommuner.
Bevillingsmodtager: Lektor Inge Kryger Pedersen, Københavns Universitet
Bevilget beløb: 5.955.833 kr.
Formålet med dette projekt er at styrke fællesskaber for mennesker med høretab ved at skabe gode sociale rum i skoler og på arbejde. Med veludviklet høreteknologi er professionel viden om de sociale aspekter af vigtighed for høreområdet næsten forsvundet, men ikke sociale problemer.
Udfordringen i dag er dårlig akustik og støj, og socialforskning viser kommunikative problemer, social isolation og energitab hos mennesker med høretab. Projektets tese er, at der i varierende grad og ofte ubemærket sker mikrosocial eksklusion i sociale sammenhænge. Undersøgelser af uformel interaktion og hverdagsbetingelser skal skabe viden og redskaber for professionelle til at sikre social inklusion for unge i skoler og voksne på arbejde.
Frijsenborg Efterskole og Castberggård Job- og Udviklingscenter & Højskole samt Høreforeningen vil med deres arbejde med høretab blandt unge i skoler og erhvervsaktive voksne indgå i samarbejde med forskere fra Sociologisk Institut, Københavns Universitet, og VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Synergien mellem forskere og fagprofessionelle vil kunne give et solidt grundlag for at udvikle inklusionsværktøjer og –metoder samt anvisninger for gode rum-forhold, som kan implementeres af relevante professionelle og institutioner såvel som samfundsmæssigt til gavn for målgrupperne.
Bevillingsmodtager: Lektor Marie Sandberg, Københavns Universitet.
Bevilget beløb: 6.212.824 kr.
Projektet vil mindske flygtninges sociale udsathed gennem øget viden og handlemuligheder i et styrket samarbejde mellem flygtninge, civilsamfundets frivillige og velfærdsprofessionelle i kommunal forvaltning. I udlændinge- og integrationslovgivningen er årtiers fokus på integration erstattet af et todelt fokus på selvforsørgelse og hjemrejse. Det påvirker flygtninges vilkår i Danmark og skaber fundamental uvished i hverdagen.
Samtidig forandres grænsefladerne mellem offentlige myndigheder, civilsamfund og flygtninge, så frivillige varetager stadigt flere sociale opgaver. På baggrund af dette vil projektet 1) skabe ny viden om de ændrede grænseflader, herunder nye roller for civilsamfundet, 2) udvikle nye indsatser, der giver flygtninge øget indsigt i rettigheder og bedre handlemuligheder, samt 3) styrke samarbejdet på tværs af forskning og praksis, så viden og udviklede indsatser både bliver forskningsbaserede og praksisrelevante.
Projektets resultater opnås gennem etnografisk feltarbejde, som involverer tæt dialog med og samspil mellem flygtninge, frivillige og velfærdsprofessionelle. Det understøttes af et unikt samarbejde mellem projektets parter: Røde Kors, DRC Dansk Flygtningehjælp, forskere fra Centre for Advanced Migration Studies (AMIS) ved Københavns Universitet og Professionshøjskolen Absalons Center for Socialt Arbejde og Forvaltning.
Bevillingsmodtager: Professor Hanne Warming, RUC
Bevilget beløb: 6.049.553 kr.
Skilsmisser er desværre ofte konfliktfyldte, og det går ud over børns trivsel og udvikling. Forskning og praksisviden viser, at det blandt andet kan indvirke negativt på deres mentale helbred, sociale relationer og uddannelsesengagement. Så galt behøver det imidlertid ikke gå, hvis børn og forældre modtager den rette støtte.
I dag begynder alle skilsmissesager og tvister om forældremyndighed, bopæl og samvær i Familieretshuset. Familieretshuset blev oprettet i 2019 ud fra en politisk ambition om at have barnet og dets trivsel i fokus, og møde familierne med en helhedsorienteret tilgang. Dybdegående indsigt i barnets perspektiver og samlede livssituation, herunder hverdagslivet uden for familiens rammer, er afgørende for dette fokus. Der er derfor oprettet en særlig børneenhed i Familieretshuset, der skal skabe rum for bedre og bredere børneinddragelse med fokus på barnets ret til at forstå, udtrykke og få taget hensyn til deres oplevelse af den situation, de står i.
Projektets formål er at styrke og kvalificere disse bestræbelser ved at producere ny grundvidenskabelig viden om de dynamikker, der skaber børns (mis)trivsel, samt forskningsbaseret udvikling og implementering af denne viden og nye metoder til at tale med og få indblik i børnenes perspektiver.
Konkret går forskning og praksis sammen om at arbejde med tre delmål:
1) Udvidelse af målgruppen for børneinddragelse: Inddragelse af yngre børn og børn med særlige udfordringer
2) Forbedring af det børnesamtalenotat, der bliver udarbejdet under børnesamtalen
3) Udvikling af individuelt tilpassede sammenhængende børneforløb.
Projektet er 3-årigt og gennemføres i et tæt samarbejde mellem Familieretshuset, Professionshøjskolen Absalon og Roskilde Universitet, under ledelse af Professor Hanne Warming, RUC.
