Museumsprogram: 13,9 mio. til tre forsknings- og formidlingsprojekter
19.05.2017
En række museer landet over har tilsammen netop modtaget 13,9 mio. kr. til forskning og formidling fra VELUX FONDEN, der for tredje gang har uddelt særlige midler til forsknings- og formidlingsprojekter under fondens museumsprogram.
De knap 14 mio. kr. går til projekter på alle typer museer, store som små og i hele landet og til projekter, hvor museer og universiteter arbejder tæt sammen.
Der er givet bevillinger til tre forskellige projekter, der tilsammen involverer omkring seks museer samt fire universiteter.
”Der har været stor interesse fra museerne, og det er glædeligt, at VELUX FONDENs museumsprogram appellerer til og imødekommer museernes aktuelle behov og ønsker for at opnå den bedste udstilling og formidling til glæde for museernes gæster", siger direktør for VELUX FONDEN Ane Hendriksen.
Bagom de tre projekter
”Hvis krigen kommer”
Nordjyllands Historiske Museum i samarbejde med Koldkrigsmuseum Langelandsfort (Langelands Museum) og Koldkrigsmuseum Stevnsfort (Østsjællands Museum) samt Institut for Kultur og Globale Studier ved Aalborg Universitet.
Kontakt: Afdelingsleder Morten Pedersen
Bevilling: 4.559.184 kr.
Projektets tema er, hvordan trusselsbilleder dannes og omsættes i sikkerhedspolitiske tiltag. I teoretisk litteratur sammenfattes processen ofte med begrebet ’sikkerhedsliggørelse’, men det har langt fra kun teoretisk interesse. Europa står i dag over for de største sikkerhedspolitiske udfordringer siden Den Kolde Krig. Hvilke forsvar mod de forskellige trusler, der er bedst, debatteres heftigt – både i Danmark og internationalt. Projektet vil sætte debatten i perspektiv. Konkret fokuserer projektet på atomvåbnenes rolle under Den Kolde Krig. I kraft af den gensidige afskrækkelse var atomvåben på den ene side en garant for freden. På den anden side var atomvåben potentielt altødelæggende. Det efterlod et vanskeligt dilemma.
Projektet vil besvare spørgsmålet: Hvilke forestillinger gjorde man sig – fra højeste regeringsniveau til den brede befolkning – om statens og samfundets overlevelse i tilfælde af en atomkrig? Projektet er aktualiseret af Nordjyllands Historiske Museums planlagte åbning i 2020 af Regeringsanlæg Vest (REGAN Vest), der blev opført i årene 1963-68 som udflytningsanlæg for den danske regering, centraladministration og regent, hvis Den Kolde Krig var blevet varm.
”Industrien i det 21. århundrede: Robotter, klynger og fortællinger”
Danmarks Industrimuseum i Horsens i samarbejde med Odense Bys Museer og Center for Maritim- og Erhvervshistorie ved Syddansk Universitet.
Kontakt: Museumsinspektør Kristoffer Jensen
Bevilling: 4.562.250 kr.
Industri var tidligere en central del af forestillingen om ’det moderne samfund’. Omkring årtusindskiftet spredte der sig imidlertid en opfattelse af, at videnssamfundet ville afløse industrisamfundet. I de senere år har den globale finanskrise og ’hvad skal vi leve af’-diskussionen igen styrket idéen om, at økonomisk vækst er afhængig af en stærk produktionssektor. Men det er ikke uden problemer at få integreret den industrielle produktion i den nu dominerende fortælling om Danmark som videnssamfund. Industribegrebet synes at være belastet af den gamle industris krise, og selv om sektoren med stor hast har bevæget sig ind i en højteknologisk fase, er dette ikke for alvor sunket ned i den almindelige idéverden. Det er denne udfordring, dette forsknings- og formidlingsprojekt vil tage op. Med den succesfulde fynske robotindustri som case vil projektet udforske og formidle udviklingen af videnstung industri i Danmark og sammenhængen med fortællinger og identitet.
”Kampen om maden – 1914-1918”
Greve Museum i samarbejde med Aarhus Universitet og Trinity University i Dublin.
Kontakt: Museumschef Henriette Buus
Bevilling: 4.771.200 kr.
Projektet undersøger, hvilken betydning ’kampen om maden’ har under og for krigen i udvalgte krigsførende og neutrale lande med henblik på at identificere de generelle forhold og det særligt danske. I tre sammenhængende forskningsprojekter undersøges 1) neutralitetsforsvar set gennem handel med fødevarer og ansvar for krigsfanger, 2) hvilken betydning regulering af produktion og fordeling af mad har for opbygningen af velfærdsstater, og 3) datidens kamp mod madspild i sammenligning med nutidens madspildskampagner.
Projektet er forankret i Greve Museums nye museum om Danmark under 1. verdenskrig: ”Mosede Fort – Danmark 1914-18”. De tre forskningsprojekter skal bidrage til og indgå i samspil med tre formidlingseksperimenter, hvor kampen om maden opleves gennem en virtuel, en dramatisk og en fysisk formidlingsform. Forskning og formidling skal tilsammen føre til en unik historiefortælling i de udendørs fortarealer.
Hvorfor et museumsprogram?
Som led i sit almennyttige virke besluttede VELUX FONDEN i 2014 at afsætte særlige uddelingsmidler til en forsknings- og formidlingsindsats på de danske museer.
Gennem tæt dialog med en række af de mange og forskelligartede museer landet over blev fondens museumsprogram udformet ud fra museernes egne forslag, overvejelser og ønsker.
På baggrund af et åbent opslag modtog VELUX FONDEN i september 2016 i alt 25 interessetilkendegivelser, hvoraf otte projektforslag blev inviteret videre til udarbejdelse af fuld ansøgning. Blandt disse er der nu bevilget ca. 13,9 mio. kr. til tre kollektive forsknings- og formidlingsprojekter.
Under museumsprogrammet er hidtil samlet uddelt ca. 53,9 mio. kr. i 2015-2017 (se samlet bevillingsoversigt nedenfor).
Formålet med museumsprogrammet er at styrke museernes bestræbelser på at løfte en aktuel, dobbelt udfordring: På den ene side ønsket om at styrke deres forskning. På den anden side ønsket om at udvikle deres formidling til et bredere publikum.
Gennem bevillinger til større, kollektive projekter ønsker fonden at styrke integrationen mellem museernes forsknings- og formidlingsaktiviteter, at styrke samarbejdet mellem museernes forskere og formidlere og universiteternes forskere samt at bidrage til, at forskningsfunderet viden formidles til den bredere offentlighed gennem engagerende, gennemslagskraftige formidlingsformer på det moderne publikums præmisser.
