Forsknings - og praksisprojekter kigger nærmere på vores liv og hverdag
Processen bag bevillingerne
Ansøgningsprocessen til HUMpraxis-programmet begynder med et åbent opslag efter interessetilkendegivelser. Efter fristen for indsendelse af interessetilkendegivelse udsendes der svar til ansøgere med enten afslag eller invitation til at indsende en fuld ansøgning samt et tilbud om at deltage i vejledningsmøder. De indsendte fulde ansøgninger bliver efterfølgende vurderet af eksterne sagkyndige. De sagkyndiges vurdering udgør grundlaget for fondens endelige beslutning om bevillinger.
Siden 2016 har VELUX FONDEN under HUMpraxis-programmet bevilget i alt 108 mio. kr. til 22 projekter.
Med bevillinger fra VELUX FONDENs HUMpraxis-program undersøger fem projekter bl.a. de sociale drivkræfter og barrierer for klimavenlig kost, identitet hos mennesker med demens, og brugen af produkter med kunstig intelligens blandt blinde mennesker.
Fælles for alle fem projekter er samarbejdet mellem forskning og praksis. Blandt deltagerne er forskere fra en række danske universitetsinstitutter inden for humaniora og samfundsvidenskab samt fagpersoner indenfor bl.a. ældrepleje, ergoterapi, jura og forretningsudvikling. Sammen vil de over de næste 3-5 år arbejde med problemstillinger indenfor social-, aldrings- og miljøområdet.
Om tankerne bag programmet siger Henrik Tronier, programchef for VELUX FONDENs humanvidenskabelige område:
”Ambitionen med HUMpraxis-programmet er at skabe en platform for udveksling af viden mellem forskere og fagpersoner, så erfaringer fra hverdagen kan mødes med den nyeste udvikling indenfor forskning. Således ønsker vi i fonden at muliggøre forskning, der med afsæt i både teori og praksis kan belyse aktuelle problemstillinger og udvikle nye løsninger til konkrete samfundsudfordringer.”
Midler til modning
Som noget nyt har der som en del af årets bevillinger været afsat midler til projektmodning. Det betyder, at ansøgere har haft mulighed for at mødes og udvikle rammerne for deres projekt og præcisere deres ansøgninger til fonden. Blandt andet har midlerne gjort det muligt at frikøbe praktikeres tid og ressourcer i forbindelse med udarbejdelsen af ansøgningerne. På den måde har midlerne været med til at sikre ligeværdighed mellem projektpartnerne samt et højt kvalitetsniveau i ansøgningerne.
Om HUMpraxis-programmet siger direktør i VELUX FONDEN, Ane Hendriksen:
”VELUX FONDEN værdsætter gennem de støttede projekter at kunne bidrage med løsninger af påtrængende samfundsudfordringer i et fagligt og tværsektorielt samarbejde.”
Læs mere om de fem projekter herunder:
Bevillingsmodtager: Brian Due, lektor, Institut for for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet
Den teknologiske og digitale udvikling har ført til en række nye AI (artificial intelligence – på dansk kunstig intelligens) produkter på markedet. Disse har et stort potentiale for mennesker med funktionsnedsættelser, fordi de i højere grad end den generelle befolkning er afhængige af (teknologiske) hjælpemidler. Særligt er udviklingen af områderne computer vision og natural language processing (NLP) meget lovende for mennesker med synsnedsættelse og blindhed.
I BlindTech undersøger vi derfor gennem detaljerede videoetnografiske metoder, hvordan mennesker med synsnedsættelse helt konkret i daglig praksis bruger AI som fx smartphones med AI-baserede apps og smarte højtalersystemer som fx Google Home Assistent.
Der er ca. 65.000 blinde og svagtseende mennesker i Danmark. Deres funktionsnedsættelse gør, at de har sværere ved at deltage i sociale aktiviteter, fordi de har vanskeligt ved at komme fra A-B og har sværere ved at indgå i social interaktion, når de fx ikke kan se alle de nonverbale kommunikationssignaler. Intelligente devices bliver i dag mere og mere anvendt af blinde. Men vi ved ikke hvordan dette fungerer i praksis, og hvordan blinde løser de udfordringer, de møder i deres anvendelse af AI-løsninger. På baggrund af de empiriske undersøgelser er målet er at bygge en model for, hvordan teknologierne bedst kan anvendes. En model der skal anvendes af synsprofessionelle i deres rådgivning af blinde og svagtseende.
Bevillingsmodtager: Sigurd Lauridsen, forskningsleder, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet
Der er omkring 89.000 mennesker, som har demens i Danmark, og på grund af den demografiske udvikling er antallet stigende. Demens er en samlet betegnelse for omkring 200 forskellige sygdomme, hvor Alzheimer er den mest udbredte. Eftersom demens ikke kan helbredes, er pleje og omsorg den vigtigste behandlingsindsats. Derfor er der brug for redskaber, som kan hjælpe mennesker med demens og deres familie til at mestre deres livssituation og sikre integritet og værdighed i sygdomsforløbet.
Hvad bør man fx gøre som ægtefælle, hvis ens kone ikke vil være på plejecenteret og trygler om at komme hjem? Hvordan bør man som sundhedsprofessionel agere, når en beboer modsætter sig hjælp til at komme i bad? Desværre har vi fortsat en mangelfuld teoretisk forståelse af, hvad værdighed og integritet faktisk er for mennesker med demens og dermed utilstrækkelige praktiske indsatser til effektivt at fremme disse to mål.
Formålet med DEMENS ID er at støtte mennesker med demens og deres familier i at mestre etiske dilemmaer i livet med demens. Det gør vi ved at udvikle en dybdegående teoretisk forståelse af integritet og værdighed samt udvikle etik- og dialogredskaber, som kan hjælpe dem, deres familier og sundhedsprofessionelle i at træffe velovervejede etiske valg om pleje, omsorg og behandling, der sikrer integritet og opleves som værdige for alle involverede parter.
DEMENS ID gennemføres af en tværfaglig projektgruppe, som omfatter demensfaglige praktikere fra Rudersdal Kommune og Alzheimerforeningen samt humanistiske forskere fra Dansk Humanistisk Demensforskning og Statens Institut for Folkesundhed. Projektet gennemføres i tæt samarbejde med mennesker med demens, deres familier og sundhedsprofessionelle og vil resultere i ny teori om integritet og værdighed i demenspleje og konkrete redskaber til at fremme disse to mål.
Bevillingsmodtager: Niels Heine Kristensen, professor, Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet
Madspild i forbindelse med den offentlige indkøbspraksis er stærkt underbelyst. Der findes ikke en samlet opgørelse over det samlede madspild, der opstår i forbindelse med bespisning i det offentlige, men det vurderes, at madspildet er i samme størrelsesorden som i det private – ca 30%.
Enkeltstående fødevareleverandører til det offentlige registrerer et madspild på op imod 20 mio. kr. årligt, som et utilsigtet resultat de regulative rammer i offentlig indkøbsregi. Hidtidige forsøg på at minimere dette madspild har resulteret i, at madspildet i stedet flyttes til et andet led i fødevarernes vej fra jord til bord.
Dette nye projektpartnerskab vil med fokus på det offentliges indkøb og de konkrete praksisser i forsyningskædens enkelte led skabe gennemsigtighed i både mængder og årsagssammenhænge til det utilsigtede madspild. Med udgangspunkt heri udvikler projektet koncepter og værktøjer til at minimere dette madspild.
Projektet vil få til huse på Roskilde Universitet, der igennem interviews, workshops og arbejdende living labs vil skabe rammer for et samskabende projektdesign med deltagelse af af repræsentanter fra Københavns Kommunes offentlige fødevareindkøb og projektpartnere fra Hørkram og Dansk Cater - to af landets største grossister og leverandører til det offentlige. Dette unikke, tværgående og dialogbaserede projektpartnerskab sikrer adgang til informationer om hverdagspraksis på tværs af sektorer. Denne adgang er helt central for at skabe den nødvendige forskningsbaserede viden om praksis og for at kunne udvikle anvendelsesorienterede løsningsforslag til at minimere madspild.
Bevillingsmodtager: Anders Albrechtslund, lektor, Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet
Projektets formål er at sikre etisk brug af overvågningsteknologier til at håndtere demente borgeres tilbøjelighed til at gå fra deres bolig (ambulere). Ambulering er et væsentligt problem i plejen af demente borgere, og kommunerne forsøger blandt andet at afhjælpe det med teknologier til at monitorere eller spore individer.
Der er dog en række problemer forbundet med brugen af overvågningsteknologier, ikke kun juridiske begrænsninger eller tekniske udfordringer, men også i forhold til at sikre mennesker med demens et godt og værdigt liv. Vi vil undersøge og evaluere brugen af overvågning til at sikre demente borgere, der ambulerer samt forebygge den utryghed, som ambulering giver hos pårørende og plejepersonale.
En forudsætning i projektet er, at demente, pårørende og plejepersonale inddrages i processen med at identificere og håndtere praktiske og etiske udfordringer samt i afprøvning og undersøgelse af overvågningsteknologier og arbejdsgange. Samtidig er det nødvendigt for arbejdet med disse problemstillinger at udvikle et filosofisk grundlag for at forstå centrale etiske begreber som ’værdighed’ og ’privatliv’.
Projektet er særlig relevant set i lyset af en nylig lovændring, der åbner for brug af tryghedsskabende velfærdsteknologi i plejen af demente. Tidligere har brug af overvågningsteknologi til demente været defineret som magtanvendelse, der krævede godkendelse og indebar tilsyn fra Socialtilsynet.
Projektet er et tæt samarbejde mellem forskere fra Aarhus Universitet samt eksperter og praktikere fra Aarhus Kommune og VIVE. Det ledes af lektor Anders Albrechtslund fra Center for Overvågningsforskning på Afdeling for Digital Design og Informationsvidenskab, Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet.
Bente Halkier, professor, Sociologisk Institut, Københavns Universitet
Omlægning af flere danskeres madvaner til en mere plantebaseret diæt vil bidrage til at nedsætte Danmarks klimabelastning. Projektets formål er at belyse de muligheder og forhindringer, danskerne støder på, når de forsøger at spise en mere plantebaseret og klimavenlig kost. I projektet undersøger vi udbredelsen af plantebaseret spisning blandt danskere generelt.
Samtidig undersøger vi, hvordan unge danskere fra 18-30 år lægger om til og fastholdes i at spise mere plantebaseret mad. I forskningen er der særligt fokus på hverdagens madpraksisser, de sociale normer samt det sociale samspil omkring maden. Projektet er et samarbejde mellem Sociologisk Institut, Københavns Universitet, og Danmarks Grønne Tænketank, CONCITO. Forskningsresultaterne bliver samtidig brugt til at kvalificere det nye borgerinddragende forandringsprojekt ’Grønne samtalemiddage’ under CONCITO. Forskningsresultaterne vil også indgå i CONCITOs andre forandringsprojekter samt kvalificere CONCITOs indspil til institutionelle, forretningsmæssige og politiske tiltag i samspil med en lang række relevante organisationer på miljø- og fødevareområdet.
HUMpraxis
Med HUMpraxis-programmet ønsker VELUX FONDEN at fremme ligeværdigt samarbejde og vidensudveksling mellem forskere og praksisaktører inden for social-, aldrings- eller miljøområdet.