33 mio. kr. til humanvidenskabelig forskning
Reformer af kontanthjælps- og dagpengeområdet har haft ringe effekt på de mest udsatte gruppers beskæftigelse. Hvordan hænger det sammen med den betydelige følelses- og tidsmæssige byrde, som de fattigste oplever sig udsat for, og hvordan kan en sådan sammenhæng implementeres i policy?
Hvordan lyder fortiden, og hvordan bruges lyde – taler, musik, støj – i vores kollektive erindringer om historien?
Disse forskningsspørgsmål antyder bredden i de seks projekter, der netop har modtaget midler fra VELUX FONDENs kernegruppeprogram til forskning inden for humanvidenskaberne.
Læs mere om projekterne herunder.
En kernegruppe er en tæt samarbejdende forskergruppe med typisk en eller to fastansatte seniorforskere som projektledere og 2-3 postdocs og/eller ph.d.-studerende.
En kernegruppe kan bestå af forskere fra samme institut eller forskere på tværs af institutter og universiteter.
Kernegruppeprogrammet støtter forskning indenfor humaniora og nærmest beslægtede samfundsvidenskabelige områder. Programmet er udformet i opsøgende dialog med universiteternes ønsker og forslag.
Et unikt træk ved programmet er, at projektforslag hvert år indhentes i et tæt samarbejde med universitetsinstitutter, så bevillingerne samtidig kan styrke institutternes udvikling.
Humanvidenskaberne er et nødvendigt bidrag til et demokratisk samfund
VELUX FONDEN har prioriteret det humanvidenskabelige område siden 2008.
Med kernegruppeprogrammet som rygrad og i tæt samarbejde med universitetsinstitutterne støtter fonden frie, grundvidenskabelige forskningsprojekter med fokus på den nyskabende projektidé og forskningens vækstlag på landets universiteter.
Siden 2008 er det blevet til i alt godt 500 mio. kr.
”I VELUX FONDEN har vi aldrig været i tvivl om, at humanvidenskaberne spiller en afgørende rolle i vores samfund. De bidrager til vores vision om at fremme et demokratisk samfund på et oplyst, inkluderende og bæredygtigt grundlag. Det er derfor altid med stor glæde og forventning, at vi giver bevillinger til nye spændende kernegruppeprojekter,” siger direktør Ane Hendriksen.
Dokumentation af humanvidenskabernes bidrag
Humanomics Research Centre på Aalborg Universitet har med bevilling fra fonden for nyligt udgivet en rapport, der sætter tal på de humanistiske forskeres omfattende engagement i det omgivende samfund i form af vidensformidling og -samarbejde uden for universitetet.
”I fonden ser vi konstant værdien i de mange projekter, vi støtter inden for det humanvidenskabelige område. Ud over forskningspublikationer bidrager de til samfundets demokratiske institutioner, kulturinstitutioner og velfærdsinstitutioner og til løsning af samfundets store udfordringer. Ikke sjældent ser vi forskere fra projekterne optræde i den offentlige debat, som rådgivere i policy-organer eller som kommentatorer, anmeldere eller forfattere til bøger på boghandlerens og de studerendes hylder," siger programchef Henrik Tronier.
De 33 millioner er fordelt på seks projekter:
Lektor Nina Holm Vohnsen og lektor Bagga Bjerge, Aarhus Universitet, Institut for Kultur og Samfund
5,2 mio. kr.
Der findes kvantitativ forskning, som viser, at de mest udsatte grupper i samfundet sjældent kommer i varig beskæftigelse. Dette på trods af skiftende reformer af kontanthjælps- og dagpengeområdet og trods særlige indsatser og tilbud, som både tredjesektor og kommunen stiller til rådighed. Samtidig viser kvalitativ forskning, at det kræver en omfattende emotionel og tidsmæssig indsats at have en meget lav indkomst – det vi i projektet kalder ’poverty-work’ eller fattigdomsarbejde. Der mangler forskning, som kæder de to indsigter sammen og giver bud på årsagssammenhængen mellem lav indkomst og tilsyneladende manglende profitering af indsatserne på social- og beskæftigelsesområdet. I projektet fokuserer vi derfor på tre kategorier af kontanthjælpsmodtagere (socialt marginaliserede grønlændere, enlige forsørgere og unge hjemløse mænd) og undersøger, hvordan deres fattigdomsarbejde henholdsvis hindrer, bliver hindret af eller understøttes af de offentlige og private indsatser og tilbud, som har til formål at hjælpe ledige væk fra offentlig forsørgelse.
Lektor Jesper Nielsen og lektor Christophe Helmke, Københavns Universitet, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier
4,5 mio. kr.
Projektet vil for første gang dokumentere og analysere de præcolumbianske indianske skrift- og kalendersystemer i det centrale Mexico som ét kontinuerligt forløb fra omkring 200 e.v.t. og frem til 1600-tallet. Projektet spænder dermed fra Teotihuacan-kulturen over aztekerne og frem til den tidlige kolonitid. Målet er bl.a. at kortlægge skriftsystemets udvikling og relation til de centralmexicanske sprog gennem perioden samt at opnå en bedre forståelse af de skriftlige kilders indhold og kulturelle betydning. Med sin brede, diakrone og tværfaglige tilgang vil projektet bl.a. kaste nyt lys over både den sproglige, skriftlige og kulturhistoriske udvikling i en udstrakt periode i det centrale Mexico og dermed udgøre et væsentligt og nyskabende bidrag til forskningen i det vestlige Mesoamerikas skrifttradition samt, set i et bredere perspektiv, til forskningen i skriftsystemers udvikling, herunder palæografiske metoder.
Professor Tor Øystein Hernes og professor Silviya Svejenova, Copenhagen Business School, Institut for Organisation
6 mio. kr.
En stor del af forskningen om innovation i nutidens samfund overser ofte, hvordan innovationsprocesser gerne trækker på fortiden for at skabe og nytænke fremtiden. Dette projekt udforsker netop dette fortid-nutid-fremtidsforhold og dets betydning i innovationsprocesser - hvilket vi kalder "innovationers temporalitet". Projektet undersøger således, hvordan innovationer er formet af de måder, hvorpå forskellige involverede aktører forestiller sig en ny fremtid ved at genoverveje og inddrage fortiden. Den danske fødevaresektor er en ideel kontekst til at studere innovationers temporalitet, fordi dette felt trækker på tidligere tiders lokale traditioner, hobbyer og madkultur til at skabe fantasifulde ideer, teknologier, smag og vaner med en ny og velsmagende fremtid i sigte. Den er også et særligt godt eksempel på et felt, hvor mange forskellige aktører og organisationer bidrager til at nytænke selve meningen med mad og dets plads i samfundet. Vi undersøger derfor, hvorledes forskellige fødevarevirksomheder, ”food events” og offentlige institutioner bidrager til dette fænomen. Endelig bruger vi resultater fra projektet til teoretisk at udvikle begrebet ”innovationers temporalitet”.
Lektor Simon Stjernholm, Københavns Universitet, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier
5,7 mio. kr.
Muslimske religiøse autoritetsstrukturer er i forandring - i Danmark såvel som globalt. En ny generation af muslimske religiøse ledere møder særlige udfordringer, muligheder og publikummer, hvilket kræver en kontinuerlig reartikulation af islam. Forskningsprojektet undersøger centrale aspekter af denne proces ved at beskæftige sig med tre spørgsmål: Hvordan artikulerer og kropsliggør dansksprogede muslimske prædikanter og undervisere islam i prædiken og undervisning, og hvordan kan disse udtryk forstås? Hvorfor rejser danske muslimer udenlands for religiøs uddannelse, og hvilken indflydelse har uddannelsen? Hvordan imødekommer og bruger den danske offentlige sektor muslimske aktører, praksisser og normer? Disse spørgsmål vil projektets forskere undersøge gennem bl.a. interviews, dokumentanalyser og deltagende observation.
Professor mso Wulf Kansteiner og lektor Andreas Steen, Aarhus Universitet, Institut for Kultur og Samfund
5,6 mio. kr.
Hvordan lyder fortiden? Hvordan bruger vi lyde, som vi husker eller opfinder, for at danne vores kollektive erindringer? SoundTrak identificerer, analyserer og historiserer vigtige lyde – musik, taler, støj – som støtter erindringer om Anden Verdenskrig i Taiwan, Østtyskland og Danmark. På den måde deltager Soundtrak i en ny slags erindringsstudier fokuseret på den særlige betydning af lyd for gruppeidentiteter. Projektet drejer sig primært om erindringsudfordringer og erindringsbehov i relativt små lande, da de baksede med globalisering, koldkrigsideologier og teknologisk fremskridt. For at sammenligne europæiske og asiatiske samt kommunistiske og kapitalistiske erindringskulturer tager projektets forskere til arkiver i Aarhus, Berlin og Taipei.
Professor Leonard Seabrooke og Lektor Eleni Tsingou, Copenhagen Business School, Institut for Organisation
5,7 mio. kr.
NICHE-projektet tilbyder en innovativ ramme for at forstå, hvordan eksperter skaber nicher, der påvirker markeder for specifikke produkter i Danmark og rundt om i verden. Projektet fokuserer på, hvilke former for sociale og økonomiske miljøer, der gør det muligt for eksperter at udvikle nicher, som kan udnyttes til at have en stærk markedsindflydelse. NICHE vil frembringe teorier om, hvordan eksperter og miljøer interagerer, når der udvikles og styrkes markedsinnovationer. NICHE undersøger en række casestudier, der omfatter bioteknologi, sæddonation, gastronomi og økologiske fødevarer. NICHE anvender en unik blanding af metoder, der drager nytte af social netværksanalyse, interviews og interessentmøder. NICHE vil fremme viden om, hvordan danske nichemarkeder opstår og forstærkes.
Kernegruppebevillinger 2008-2018
Kernegrupper
VELUX FONDENs kernegruppeprogram støtter
forskning indenfor humaniora og nærmest beslægtede samfundsvidenskabelige områder.
Støtte til humanvidenskaberne
VELUX FONDEN har blandt sine store opgaver at støtte den humanvidenskabelige forskning - ved siden af øjen- og aldringsforskning.
Nyheder
Kontakt
Henrik Tronier
