Rallying around the Meadows – a citizen-led, practice-based project for nature protection under The Green Tripartite
Projektbeskrivelse
Ring om Engene undersøger, hvordan borgere og kommune sammen kan udvikle nye former for demokratisk medansvar for naturen i en tid, hvor Den Grønne Trepart forandrer landskaber og lokalsamfund. Med Lille Arden og landskabet omkring Engene som case afprøver projektet en cirkulær samskabelsesproces, hvor lokal viden, historiske kilder, naturfaglig viden og borgernes erfaringer bringes sammen. Gennem dialogmøder, historisk og biologisk kortlægning, borgerbaseret naturmonitorering og konkrete naturplejeindsatser udvikler borgerne en fælles vision for områdets fremtid – en vision, der skal give naturen en stemme og gøre borgerne til aktive medspillere i dens beskyttelse. Projektet dokumenterer løbende både proces og resultater og omsætter erfaringerne til metoder, formidling og inspiration, som andre lokalsamfund og kommuner kan bruge i deres egen grønne samskabelsesprocesser.