Nørre Gymnasium som demokratisk infrastruktur i et levende og eksperimenterende lokalområde
Projektbeskrivelse
Hvilke nye former for demokratisk deltagelse bliver mulige, når vi tør eksperimentere med selve infrastrukturen for, hvordan mennesker mødes, undersøger og handler sammen? Med Nørre Gymnasium som initiativtager ønsker gymnasiet, Brønshøj-Husum Lokaludvalg og Louisiana i et ligeværdigt partnerskab at undersøge og udvikle en model for, hvordan kunst, kultur og natur kan fungere som fælles afsæt for lokal forankring, natursyn, nye møder og demokratisk deltagelse. Projektet tager afsæt i en forståelse af demokratisk bæredygtighed som noget, der ikke alene handler om formelle demokratiske strukturer, men om at skabe og vedligeholde de fællesskaber, relationer og deltagelsesmuligheder, der gør mennesker i stand til at opleve sig som aktive medskabere af deres lokalområde. Kunsten og naturen bliver et fælles sprog og mødested, hvor forskellige generationer, erfaringer, fagligheder og perspektiver kan bringes sammen, og hvor nye forståelser af både sted, natur og fællesskab kan spire frem.