Lokalkraft – Kommunen som vejviser til nye energifællesskaber

Modtager:
Jens Jonatan Steen
Projektnummer:
00093657
Bevilliget
1.000.000 DKK
År
2026

Projektbeskrivelse

Lokalkraft skal udvikle og afprøve en ny kommunal rolle i arbejdet med energifællesskaber. I Frederikssund Kommune skal projektet undersøge, hvordan kommunen kan mobilisere borgere, facilitere den tidlige proces og hjælpe lokale initiativer med at afklare organisatoriske, tekniske, juridiske og økonomiske muligheder. Arbejdet tager afsæt i det spirende energifællesskab i Sundbylille og udvides til andre lokalområder i kommunen. Erfaringerne omsættes løbende til en praksisnær kommunepakke med værktøjer og arbejdsgange, som afprøves og justeres i praksis. Projektets erfaringer deles med andre kommuner gennem eksisterende netværk i de fælles projekter Fra Modstander til Medejer og CommUnity Power samt i Energifællesskaber Danmarks netværk. Projektet gennemføres af Frederikssund Kommune, Tænketanken Demokratisk Erhverv og Energifællesskaber Danmark.